Der var engang en blogger...

Jeg findes, jeg sværger. Og jeg har endda fundet onde ting jeg kan blogge om, men der er bare sket det ubehagelige, at jeg er røget i arbejde. Havde ikke set det komme. Blev ringet op onsdag, begyndte torsdag.

Som jeg tidligere har nævnt, bliver jeg hyret til kortere perioder og denne gang er vi helt nede på 3 uger. Jeg er i den grad en brandslukker lige nu og det giver ikke meget overskud til madlavning og skrivning. I er ikke glemt, bare gemt.

Jeg vender tilbage snart. Virkelig. Jeg mener det. Basta! For jeg savner jer.

Ps: Nogen der så DR1 eller DR HD i går kl 20 - Danmark, kyst til kyst om Nordsjælland??

Fest på Bloggen - Send en vikar

Okay, det her billede er fra nytårsaften, men altså, en fest er jo en fest ikke?! Og Hende Her kommer på weekendbesøg i København, så mig skal i ikke regne med at se noget til de næste par dage.

Medmindre i møder en på gaden, der ser sådan ud. For så er det mig - Vi kommer nok til at være lidt ude af fokus.

Og neglene har fået denne farve. Så der ikke er nogen, der er i tvivl om at vi mener det alvorligt.

Jeg har lavet denne her. (Så meget for hysterisk køkkenhygiejne. Mao er meget nysgerrig). Der er  hindbær-snask i flasken, fordi vi skal drikke de her Mojitos.

Vi skal have ret mange af dem, så jeg har kogt to poser hindbær total 600 gram, med 1 dl vand og 1 spsk. sukker og så molet det igennem en sigte. Totalt spild af tid, men når nu vi har brugt tid på at lakere negle, så skal vi jo ikke have hindbær-sten i tænderne vel?!
Det kommer der ca. en halv liter hindbærpulp ud af. Det skal nok blive godt!

Og så har jeg proppet hende her indunder sofaen, for herhjemme er der faktisk et monster under sengen. Høsten truede derfor med at tage hendes familiehund med, men da der er tale om en langhåret gravhund, ville det blot betyde at Prutten (katten) ville flette hans hår, og når hun er færdig med at grine, så udele en røvfuld!

Også skal vi nok lytte lidt til den der. For det er lidt en tradition. Og hvis vi indtager noget der er øko, så er det en fejl. Og sikkert min!
Jeg er den der er skredet, så send en vikar! (point til den, der ved hvor det citat kommer fra)
GOD WEEKEND!

Drop Atamon, tak!

Fra tid til anden støder jeg på opskrifter, der opfordre til, at man bruger atamon til for forlænge holdbarheden af saft, syltetøj eller lignende. Især i denne søde sommer tid, hvor der jo er masser af frugter og bær, som man gerne vil holde længere end sæsonen tillader. Jeg har tilgengæld tilladt mig, at se nærmere på, præcis hvad det er, der gemmer sig i de små sjove retroflasker og det var ikke rart.

Helt bestemt virker Atamon sådan, at det hæmmer væksten af skimmel- og gær-svampe, ligesom det virker mod nogle bakterier, og så er det allerbedst i et surt miljø som syltetøj eller saft. Det aktive stof hedder Natriumbenzoat, det finde i naturen, men til Atamon og andre fødevarer, hvor det gemmer sig bag E 211 er det fremstillet syntetisk.

Wiki skriver bla:
"Atamon blev i 1938 registreret som varemærke af Tørsleffs Husmoder Service og ejes i dag af Haugen-Gruppen. (...) Under 2. verdenskrig med dens varemangel blev Atamon meget nyttig. Med konserveringsstoffet kunne marmelade også holde sig med mindre end 50% sukker. Det annonceredes med slagord som "Atamon i Glas og Krukker / sparer baade Gas og Sukker".

Hvis du skulle ønske den helt tekniske forklaring på, hvordan det virker kemisk, så følg også det link. Jeg vil i stedet bide fast i det reducerede sukker, man slog på tæven for. Nu er mangel på sukker jo ikke lige noget vores samfund lider af. Tværtimod. Og jeg dobbelttjekke da også lige med min kloge mors opskrifter, der alle indeholder 50% sukker i forhold til frugt. Sukker er et naturligt konserverende (ligesom eddike, salt og olie/fedt), Atamon kunne altså bruges til at få ting til at holde, når man ikke havde sukker nok til at nå de 50%. Fair nok. Men det har vi jo i dag. Så er det altså i bedste fald ikke nødvendigt. Hvilket kan være fint nok, hvis det er uskadeligt. Det er det bare næppe.

Det aktive stof Natriumbenzoat nemlig pænt klamt.
"Natriumbenzoat kan udløse allergier som astma og nældefeber, og det belaster leverens stofskifte. En britisk undersøgelse nævnte natriumbenzoat, der bruges som konserveringsmiddel i coladrikke, som en mulig udløser af ADHD i sammenhæng med andre tilsætningsstoffer. Det hedder ordret i undersøgelsen, der blev offentliggjort i det britiske, medicinske tidsskrift The Lancet: "Disse resultater viser, at ugunstige virkninger ikke kun optræder hos børn med ekstrem hyperaktivitet (som ADHD), men også i den normale befolkning"."
(Kilde note: jeg ved, at man skal være varsom med at lade wiki være sandhedsvidne. Jeg har dobbelttjekket informationerne, men vælger wiki som kilde her, da det står på forståeligt dansk)

JAMEN HVOR LÆKKERT!! Personligt har jeg i mange år lidt af nældefeber. Min læge mente ikke sådan lige, at det var muligt, at finde ud af hvad jeg reagere på. Men han vil gerne give mig binyrebarkhormon-creme. YUM!! Før i tiden havde jeg udbrud flere gange om året og på størrelse med en udstrakt hånd. Efter vi er gået over til øko not so much. Hvis jeg endelig får et udbrud, så er det i omegnen af en 2-krone.

Og vi kender jo allesammen nogen, der kender nogen, der har ADHD. Og en ting er, at mor nok godt kan regne ud, at sønnike ikke skal have super meget cola. Men det er fandme synd, hvis sønnike heller ikke skal spise mors syltetøj, fordi hun smider Atamon i. Ligesom the Lancet - et af verdens mest anerkendte medicinske tidsskrifter - gør klart at det også er problematisk for den almindelige befolkning.

Mens jeg alligevel havde mor i røret tussede hun ud i køkkenet og tjekke indholdet bag på melanin-brevet. Et produkt lavet af selv samme Tørsleffs, som indeholder Atamon men også citronsyre. Det bliver tilsat for at ph-værdien bliver lav nok til at melaninen overhovedet virker. Skønno!

Dem der læser min blog ved, at jeg også begår saft og kompot. Så hvad gør jeg selv? Hysterisk køkkenhygiejne er en god start. Jeg sørger for at alt er pinligt rent. Jeg skolder de flasker, som saft skal i, og så ryster jeg flasken med en smule alkohol, inden den bliver fyldt og ryger i køleskabet. Jeg har ingen anelse om hvor længe det så rent faktisk kan holde sig. Jeg får det brugt inden det bliver for gammelt. Men det er da klart, at holdbarheden ikke er som Uran. Eller honning. Men jeg kunne aldrig drømme om at putte Atamon i saft, for derefter at gå direkte ud på altanen og drikke det.

Hvad så hvis jeg gerne vil have rabarbersaft i december? Jamen så må jeg jo skære nogle rabarber ud i egnede bidder og smide dem i fryseren. Så er det jo ikke vildt besværligt, at dumpe dem i en gryde, når safterne kommer over mig. Altså lysten. (Hov. I ved hvad jeg mener). Det kunne jeg gøre. Men det gør jeg ikke. I stedet vælger jeg den tilgang, at danske jordbær, rabarber og alt det andet gode, er smukt netop fordi det er her flygtigt. Hver sæson, sin skønhed. Det kommer og går som alt andet, der er vigtig, i ved, livet, kærligheden osv.

Jeg kommer næppe til at slippe for Natriumbenzoat i industrielle fødevarer, men jeg kan heldigvis slippe for det i mit eget køkken. Hvis du vil læse mere om E-numre bag, så er det lige her. Der står også spændende ting om i hvilke varer man finder det fine tilsætningsstof.

Nemt og sundt tun-pålæg

Det her er egentlig en rest-ret, fra sidst jeg var på slankekur, hvilket er meget længe siden, men jeg begår den indimellem. For det smager rart og er godt både i en bolle eller på rugbrød.

2 store spsk. hytteost, 1 t.ske dijonsennep, et lille finthakket løg, 3 t.ske grofthakkede kapers, nogle vrid peber.

En dåse tun ryger op i skåle. Ganske usædvanligt en hel dåse tun endda. Normalt kommer kattene altid rendende og kræver deres anpart, men varmen må have sløvet deres sanser.

3 æg kogt i 7 minutter. Af en eller anden grund kan jeg ikke lide at hakke æg, så de bliver altid bare smadret med en kniv og så bliver hele skålen moslet igennem med en gaffel. Så skal det hele nok blive delt og samlet igen. Her bør det så trække en halv til hel time, og så smages til om det mangler salt eller peber. Ligesom man naturligvis kan tilsætte krydderurt, den stærk undervurderede karse eller purløg havde været godt.

Klasket æstetisk op på rugbrød. Her kunne jeg selvfølgelig også have gjort noget ud af præsentationen, men i dag var det bare for varmt. Og er faktisk bare stolt af, at jeg har spist noget fornuftigt.

Jeg skal virkelig have gjort noget ved billedkvaliteten herinde. Skælder mig selv ud, hver gang jeg kommer forbi nogle af de virkelig billed-lækre blogs. Sådan vil jeg også være. Desværre tror jeg bare ikke, at det er sandsynligt. Må vist i gang med at researche hvilke mobiltelefoner, der tager de bedste billeder. Gode bud modtages med kyshånd, men ikke iPhone. Det bliver aldrig mig.

Husets grønne favorit-salat

Okay, at gøre den til hele huset favoritsalat er måske også en påstand, når nu man bor i lejlighed og ikke har spurgt de andre i opgangen, men hvis de nu smagte den, så tror jeg de ville blive glade.
Egentlig ser jeg slet ikke mig selv som den store salatspiser, men når man sådan går og fotograferer sin mad, så bliver man jo også en smule klogere på sig selv, ikke?! Og vi spiser tilsyneladende ganske meget salat i det her hus denne lejlighed. Pt. ligger der 5 ubloggede salater i billedmappen. Dumt, når nu de burde deles. Og den i får nu er allerede ophøjet til klassiker her i huset. Den klær enhver grillaften og den smager af sommer.

Den kunne også hedde Grøn Salat med en slags pesto, ærter og nye kartofler.

Nye kartofler koges på Herman-måden. Altså rigeligt saltet vand, der skal ca en håndfuld til, krydderurter, her nogle godt gennemtævede persillestilke og nogle rester af ramsløg. Kartoflerne får 5 minutter og bliver så slukket, så de kan trække møre i vandet.

Imens begås en afart af pesto. Grønneren 2200 kærlighed havde ramsløg, så det grønne er halv ramsløg halv persille. Køkkenet var løbet tør for pinjekerner, når den slags skete i mit barndomshjem, skød min mor altid skylden på den fiktive Marie. Tror jeg også, at jeg vil begynde på. Opvaskemaskinen hed for øvrigt også Marie. Det kunne egentlig godt være en smule forvirrende. NÅ MEN. Pesto.

Ingen pinjekerner og ret få mandler, så der blev spædet med solsikkekerner. Det kan man godt i en snæver vending, men personligt kan jeg rigtigt godt lide mandler som base for pesto. Ost - Her en Grana Padano, men det kunne jo også være en ægte Parmesan eller den utrolig lækre Vesterhavsost. Olivenolie, min er meget kraftig, så jeg bruger som regel også noget god rapsolie. Salt, peber og den evige æbleeddike til syre. Jeg tilsatte ikke hvidløg til en start, da ramsløg kan klare sig uden. Endte dog med at smide et kvart solo-hvidløg i.

Færdigkørt pesto i Maggie, som min foodprocessor hedder. (Hvad fa'en er det med mig og pigenavne til elektriske hjælpemidler? Jeg elsker Maggie meget meget højt, så højt at jeg har tænkt mig at blogge kun om hende ved lejlighed.)

Her står salaten færdig i min salatslynge. Slyngen hedder ikke noget. Men jeg bruger den ofte til at fragte salat i gården, da låget er så praktisk. Den grønne bund er romaine-salat, kartoflerne er vendt med pesto'en og tilsat, det samme er ærter og forårsløg. Og så kan man pynte med mere ost. Enkelt - meget meget enkelt. Men også utrolig velsmagende til både bøffen og tvangspølsen, altså den pølse man SKAL have, når grillen nu er tændt. Man kan selvfølgelig købe en god glas pesto i en snæver vending, eller lave sin egen favoritversion over temaet. Lige meget. Det smager møggodt. Og så er det en af de få salater, der ikke bliver dødsyg af, at overnatte i køleskabet, så vi får faktisk spist resterne.

Lydmandens tallerken, mør økobøf, grøn favorit salat og grillet chili, som han spiser som slik pga. scoville-afhængighed. Kan man blive behandlet for det? Siger alligvel noget om salaten, at han har spist halvdelen af den, før han smagte på bøffen.

Tvangspølsen - På min tallerken og med riiiigeligt sennep. (kan du ikke få øje på Romaine-bladene? Om jeg fisker? Aner ikke hvad du hentyder til)

Ps: Bedsteveninden er begyndt at blogge. Det handler ikke om mad, men er voldsomt underholdende, så hermed en opfordring til at besøge The Dark Side: http://thisisreallyreallysilly.blogspot.com/

Danmarks bedste madblogger

UNDSKYLD - men....

Jeg er super stolt over at være nomineret til FDB pris som Danmarks Bedste Madblogger, men jeg er også en smule bagud. Hvis du kan lide hvad du læser, og synes jeg fortjener en stemme, kan du hjælpe mig lige her: http://viskalspise.dk/indhold/uaegte-madbloggers-bekendelser.html

Så går jeg ud og danser i regnen imens :-)

Kærligst Frk. Skjold

Integrations Cocktail eller Tantens sødesure Rabarber-Mojito

 Jeg har tidligere skrevet om rabarbersaft og kompot i dette indlæg http://uaegtemad.blogspot.com/2011/05/araber-kompot-saft-og-sprut-boble-drik.html. Det er også i dette indlæg, at historien om at rabarber herhjemme hedder arabere bliver fortalt, som igen er skyld i overskriften på dette indlæg. 

Den gang gav Bloggeren Tante Sød mig en udfording om at begå den perfekte Rabarber Mojito. Onde onde Tante Sød. Det har drillet mig helt åndssvagt, men nu bliver det ikke bedre. Så dette er altså noget så usædvanligt, som et blogindlæg om noget, der ikke er lykkes fuldstændig. Men derfor vil jeg nu alligevel skrive om det, for undervejs opstår der ting, der smager helt ufatteligt godt! Så selvom jeg en gang har skrevet om hvordan man begår Saft og Kompot af en enkelt gyde rabarber (og andre blogger har også været igang) så har jeg denne gang pillet ved opskriften. Så here goes:

4 rabarberstængler blev skyllet og skåret i små stykker af max en halv centimeter og en lime bliver befriet for noget af dens skal. Jeg Elsker skallen fra citrusfrugter. Deres parfumerede smag er utrolig. Af ukendte årsager kan jeg godt lide, hvis strimlerne er laaange. Da jeg var barn, pillede jeg altid klementiner, så skallen lignede en elefant. Jeg er åbenbart stadig åndssvag.

Op i en gryde, på med ca. en halv liter vand, skal og så saft af to lime (de kogte ikke med, det var bare for at illustrere) og så 3 sp.ske rørsukker. Jeg smed låget på og tændte. Der er jo ingen grund til at smide smagsstoffer op i himlen (endnu ihf.). Da gyden var i kog, slukkede jeg og lod den stå i ca 10 min.

Og så siede jeg kompotten fra. Den endte livet i en rabarber-koldstål. Den opskrift dukker snart op. Men jeg har også tidligere spist den på yoghurt, med ost eller til en god kylling med brun sovs.

På det her tidspunkt har man så også en skøn saft. Lime og rabarber er gode kammerater. Men jeg ville gerne begå en sirup til Mojitosne og den skulle gerne indeholde smagen af mynte også. Saften kom tilbage i gryden, fik et par skefulde sukker mere (smagsløg er her vigtige) og kom på blusset uden låg i ca. 10 min.

Nu havde jeg så en tynd sirup med MASSER af smag fra lime, rabarber og rørsukker. Allerede her er den virkelig lækker, men der skulle mere til. En stor håndfuld skyllede mynteblade kom i gryden, der ved samme lejlighed fik et låg på og blev slukket. Det stod og trak i 10-15 minutter.

Oh lalaaaaa - Se det fik siruppen helt op at synge. Lav den og spis den på is, som en spiral i koldskål, en anderledes lage i frugtsalat, på jordbær, eller tynd den med danskvand (og måske lidt vodka) til en sommer forfriskning af de særlige. Hvis ikke du vil gå hele vejen til sirup, kan du bare lade nogle mynteblade fusionere med saften, når du første gang sier den.

Ud af mine anstrengelser kom der ca 2,5 del sirup, som igen blev siet, denne gang fri for myntebladene, og derefter kom på en skoldet flaske og med i gården. Vi skulle grille og de kul bliver bare hurtigere klar, hvis man nyder en drink imens.

Rom i glasset, med masser af is, en stang mynte til pynt og et sugerør i passende festlig farve.

Siruppen på. Jeg endte med at bruge det hele til  to drinks, så det bliver næppe sådan jeg bruger den igen. Men dette var jo en bunden opgave fra Tante Sød og så lystre man! (Det er lydmanden, der anes i baggrunden)

Top med dansk vand og nyd. Hvordan smager den så? Jamen det er jo ikke sådan, at rom nogensinde har ødelagt noget, men den er alligevel ikke perfekt. Alle de fine nuancer, der er i siruppen forsvinder desværre en smule. Måske en lys rom ville gøre en forskel, men en anden gang holder jeg mig  nok til vodka og danskvand, til den tid har jeg forhåbentlig også besluttet mig for navnet: Integrations Cocktail eller Tante Søds Rabarber?