tirsdag den 21. juni 2011

Der var engang en blogger...

Jeg findes, jeg sværger. Og jeg har endda fundet onde ting jeg kan blogge om, men der er bare sket det ubehagelige, at jeg er røget i arbejde. Havde ikke set det komme. Blev ringet op onsdag, begyndte torsdag.

Som jeg tidligere har nævnt, bliver jeg hyret til kortere perioder og denne gang er vi helt nede på 3 uger. Jeg er i den grad en brandslukker lige nu og det giver ikke meget overskud til madlavning og skrivning. I er ikke glemt, bare gemt.

Jeg vender tilbage snart. Virkelig. Jeg mener det. Basta! For jeg savner jer.

Ps: Nogen der så DR1 eller DR HD i går kl 20 - Danmark, kyst til kyst om Nordsjælland??

fredag den 10. juni 2011

Fest på Bloggen - Send en vikar


Okay, det her billede er fra nytårsaften, men altså, en fest er jo en fest ikke?! Og Hende Her kommer på weekendbesøg i København, så mig skal i ikke regne med at se noget til de næste par dage.


Medmindre i møder en på gaden, der ser sådan ud. For så er det mig - Vi kommer nok til at være lidt ude af fokus.


Og neglene har fået denne farve. Så der ikke er nogen, der er i tvivl om at vi mener det alvorligt.


Jeg har lavet denne her. (Så meget for hysterisk køkkenhygiejne. Mao er meget nysgerrig). Der er  hindbær-snask i flasken, fordi vi skal drikke de her Mojitos.


Vi skal have ret mange af dem, så jeg har kogt to poser hindbær total 600 gram, med 1 dl vand og 1 spsk. sukker og så molet det igennem en sigte. Totalt spild af tid, men når nu vi har brugt tid på at lakere negle, så skal vi jo ikke have hindbær-sten i tænderne vel?!
Det kommer der ca. en halv liter hindbærpulp ud af. Det skal nok blive godt!


Og så har jeg proppet hende her indunder sofaen, for herhjemme er der faktisk et monster under sengen. Høsten truede derfor med at tage hendes familiehund med, men da der er tale om en langhåret gravhund, ville det blot betyde at Prutten (katten) ville flette hans hår, og når hun er færdig med at grine, så udele en røvfuld!


Også skal vi nok lytte lidt til den der. For det er lidt en tradition. Og hvis vi indtager noget der er øko, så er det en fejl. Og sikkert min!
Jeg er den der er skredet, så send en vikar! (point til den, der ved hvor det citat kommer fra)
GOD WEEKEND!

torsdag den 9. juni 2011

Drop Atamon, tak!

Fra tid til anden støder jeg på opskrifter, der opfordre til, at man bruger atamon til for forlænge holdbarheden af saft, syltetøj eller lignende. Især i denne søde sommer tid, hvor der jo er masser af frugter og bær, som man gerne vil holde længere end sæsonen tillader. Jeg har tilgengæld tilladt mig, at se nærmere på, præcis hvad det er, der gemmer sig i de små sjove retroflasker og det var ikke rart.

Helt bestemt virker Atamon sådan, at det hæmmer væksten af skimmel- og gær-svampe, ligesom det virker mod nogle bakterier, og så er det allerbedst i et surt miljø som syltetøj eller saft. Det aktive stof hedder Natriumbenzoat, det finde i naturen, men til Atamon og andre fødevarer, hvor det gemmer sig bag E 211 er det fremstillet syntetisk.

Wiki skriver bla:
"Atamon blev i 1938 registreret som varemærke af Tørsleffs Husmoder Service og ejes i dag af Haugen-Gruppen. (...) Under 2. verdenskrig med dens varemangel blev Atamon meget nyttig. Med konserveringsstoffet kunne marmelade også holde sig med mindre end 50% sukker. Det annonceredes med slagord som "Atamon i Glas og Krukker / sparer baade Gas og Sukker".

Hvis du skulle ønske den helt tekniske forklaring på, hvordan det virker kemisk, så følg også det link. Jeg vil i stedet bide fast i det reducerede sukker, man slog på tæven for. Nu er mangel på sukker jo ikke lige noget vores samfund lider af. Tværtimod. Og jeg dobbelttjekke da også lige med min kloge mors opskrifter, der alle indeholder 50% sukker i forhold til frugt. Sukker er et naturligt konserverende (ligesom eddike, salt og olie/fedt), Atamon kunne altså bruges til at få ting til at holde, når man ikke havde sukker nok til at nå de 50%. Fair nok. Men det har vi jo i dag. Så er det altså i bedste fald ikke nødvendigt. Hvilket kan være fint nok, hvis det er uskadeligt. Det er det bare næppe.

Det aktive stof Natriumbenzoat nemlig pænt klamt.
"Natriumbenzoat kan udløse allergier som astma og nældefeber, og det belaster leverens stofskifte. En britisk undersøgelse nævnte natriumbenzoat, der bruges som konserveringsmiddel i coladrikke, som en mulig udløser af ADHD i sammenhæng med andre tilsætningsstoffer. Det hedder ordret i undersøgelsen, der blev offentliggjort i det britiske, medicinske tidsskrift The Lancet: "Disse resultater viser, at ugunstige virkninger ikke kun optræder hos børn med ekstrem hyperaktivitet (som ADHD), men også i den normale befolkning"."
(Kilde note: jeg ved, at man skal være varsom med at lade wiki være sandhedsvidne. Jeg har dobbelttjekket informationerne, men vælger wiki som kilde her, da det står på forståeligt dansk)

JAMEN HVOR LÆKKERT!! Personligt har jeg i mange år lidt af nældefeber. Min læge mente ikke sådan lige, at det var muligt, at finde ud af hvad jeg reagere på. Men han vil gerne give mig binyrebarkhormon-creme. YUM!! Før i tiden havde jeg udbrud flere gange om året og på størrelse med en udstrakt hånd. Efter vi er gået over til øko not so much. Hvis jeg endelig får et udbrud, så er det i omegnen af en 2-krone.

Og vi kender jo allesammen nogen, der kender nogen, der har ADHD. Og en ting er, at mor nok godt kan regne ud, at sønnike ikke skal have super meget cola. Men det er fandme synd, hvis sønnike heller ikke skal spise mors syltetøj, fordi hun smider Atamon i. Ligesom the Lancet - et af verdens mest anerkendte medicinske tidsskrifter - gør klart at det også er problematisk for den almindelige befolkning.

Mens jeg alligevel havde mor i røret tussede hun ud i køkkenet og tjekke indholdet bag på melanin-brevet. Et produkt lavet af selv samme Tørsleffs, som indeholder Atamon men også citronsyre. Det bliver tilsat for at ph-værdien bliver lav nok til at melaninen overhovedet virker. Skønno!

Dem der læser min blog ved, at jeg også begår saft og kompot. Så hvad gør jeg selv? Hysterisk køkkenhygiejne er en god start. Jeg sørger for at alt er pinligt rent. Jeg skolder de flasker, som saft skal i, og så ryster jeg flasken med en smule alkohol, inden den bliver fyldt og ryger i køleskabet. Jeg har ingen anelse om hvor længe det så rent faktisk kan holde sig. Jeg får det brugt inden det bliver for gammelt. Men det er da klart, at holdbarheden ikke er som Uran. Eller honning. Men jeg kunne aldrig drømme om at putte Atamon i saft, for derefter at gå direkte ud på altanen og drikke det.

Hvad så hvis jeg gerne vil have rabarbersaft i december? Jamen så må jeg jo skære nogle rabarber ud i egnede bidder og smide dem i fryseren. Så er det jo ikke vildt besværligt, at dumpe dem i en gryde, når safterne kommer over mig. Altså lysten. (Hov. I ved hvad jeg mener). Det kunne jeg gøre. Men det gør jeg ikke. I stedet vælger jeg den tilgang, at danske jordbær, rabarber og alt det andet gode, er smukt netop fordi det er her flygtigt. Hver sæson, sin skønhed. Det kommer og går som alt andet, der er vigtig, i ved, livet, kærligheden osv.

Jeg kommer næppe til at slippe for Natriumbenzoat i industrielle fødevarer, men jeg kan heldigvis slippe for det i mit eget køkken. Hvis du vil læse mere om E-numre bag, så er det lige her. Der står også spændende ting om i hvilke varer man finder det fine tilsætningsstof.

lørdag den 4. juni 2011

Nemt og sundt tun-pålæg

Det her er egentlig en rest-ret, fra sidst jeg var på slankekur, hvilket er meget længe siden, men jeg begår den indimellem. For det smager rart og er godt både i en bolle eller på rugbrød.


2 store spsk. hytteost, 1 t.ske dijonsennep, et lille finthakket løg, 3 t.ske grofthakkede kapers, nogle vrid peber.


En dåse tun ryger op i skåle. Ganske usædvanligt en hel dåse tun endda. Normalt kommer kattene altid rendende og kræver deres anpart, men varmen må have sløvet deres sanser.


3 æg kogt i 7 minutter. Af en eller anden grund kan jeg ikke lide at hakke æg, så de bliver altid bare smadret med en kniv og så bliver hele skålen moslet igennem med en gaffel. Så skal det hele nok blive delt og samlet igen. Her bør det så trække en halv til hel time, og så smages til om det mangler salt eller peber. Ligesom man naturligvis kan tilsætte krydderurt, den stærk undervurderede karse eller purløg havde været godt.


Klasket æstetisk op på rugbrød. Her kunne jeg selvfølgelig også have gjort noget ud af præsentationen, men i dag var det bare for varmt. Og er faktisk bare stolt af, at jeg har spist noget fornuftigt.

Jeg skal virkelig have gjort noget ved billedkvaliteten herinde. Skælder mig selv ud, hver gang jeg kommer forbi nogle af de virkelig billed-lækre blogs. Sådan vil jeg også være. Desværre tror jeg bare ikke, at det er sandsynligt. Må vist i gang med at researche hvilke mobiltelefoner, der tager de bedste billeder. Gode bud modtages med kyshånd, men ikke iPhone. Det bliver aldrig mig.

fredag den 3. juni 2011

Husets grønne favorit-salat

Okay, at gøre den til hele huset favoritsalat er måske også en påstand, når nu man bor i lejlighed og ikke har spurgt de andre i opgangen, men hvis de nu smagte den, så tror jeg de ville blive glade.
Egentlig ser jeg slet ikke mig selv som den store salatspiser, men når man sådan går og fotograferer sin mad, så bliver man jo også en smule klogere på sig selv, ikke?! Og vi spiser tilsyneladende ganske meget salat i det her hus denne lejlighed. Pt. ligger der 5 ubloggede salater i billedmappen. Dumt, når nu de burde deles. Og den i får nu er allerede ophøjet til klassiker her i huset. Den klær enhver grillaften og den smager af sommer.

Den kunne også hedde Grøn Salat med en slags pesto, ærter og nye kartofler.


Nye kartofler koges på Herman-måden. Altså rigeligt saltet vand, der skal ca en håndfuld til, krydderurter, her nogle godt gennemtævede persillestilke og nogle rester af ramsløg. Kartoflerne får 5 minutter og bliver så slukket, så de kan trække møre i vandet.



Imens begås en afart af pesto. Grønneren 2200 kærlighed havde ramsløg, så det grønne er halv ramsløg halv persille. Køkkenet var løbet tør for pinjekerner, når den slags skete i mit barndomshjem, skød min mor altid skylden på den fiktive Marie. Tror jeg også, at jeg vil begynde på. Opvaskemaskinen hed for øvrigt også Marie. Det kunne egentlig godt være en smule forvirrende. NÅ MEN. Pesto.

Ingen pinjekerner og ret få mandler, så der blev spædet med solsikkekerner. Det kan man godt i en snæver vending, men personligt kan jeg rigtigt godt lide mandler som base for pesto. Ost - Her en Grana Padano, men det kunne jo også være en ægte Parmesan eller den utrolig lækre Vesterhavsost. Olivenolie, min er meget kraftig, så jeg bruger som regel også noget god rapsolie. Salt, peber og den evige æbleeddike til syre. Jeg tilsatte ikke hvidløg til en start, da ramsløg kan klare sig uden. Endte dog med at smide et kvart solo-hvidløg i.



Færdigkørt pesto i Maggie, som min foodprocessor hedder. (Hvad fa'en er det med mig og pigenavne til elektriske hjælpemidler? Jeg elsker Maggie meget meget højt, så højt at jeg har tænkt mig at blogge kun om hende ved lejlighed.)


Her står salaten færdig i min salatslynge. Slyngen hedder ikke noget. Men jeg bruger den ofte til at fragte salat i gården, da låget er så praktisk. Den grønne bund er romaine-salat, kartoflerne er vendt med pesto'en og tilsat, det samme er ærter og forårsløg. Og så kan man pynte med mere ost. Enkelt - meget meget enkelt. Men også utrolig velsmagende til både bøffen og tvangspølsen, altså den pølse man SKAL have, når grillen nu er tændt. Man kan selvfølgelig købe en god glas pesto i en snæver vending, eller lave sin egen favoritversion over temaet. Lige meget. Det smager møggodt. Og så er det en af de få salater, der ikke bliver dødsyg af, at overnatte i køleskabet, så vi får faktisk spist resterne.


Lydmandens tallerken, mør økobøf, grøn favorit salat og grillet chili, som han spiser som slik pga. scoville-afhængighed. Kan man blive behandlet for det? Siger alligvel noget om salaten, at han har spist halvdelen af den, før han smagte på bøffen.


Tvangspølsen - På min tallerken og med riiiigeligt sennep. (kan du ikke få øje på Romaine-bladene? Om jeg fisker? Aner ikke hvad du hentyder til)

Ps: Bedsteveninden er begyndt at blogge. Det handler ikke om mad, men er voldsomt underholdende, så hermed en opfordring til at besøge The Dark Side: http://thisisreallyreallysilly.blogspot.com/

tirsdag den 31. maj 2011

Danmarks bedste madblogger

UNDSKYLD - men....

Jeg er super stolt over at være nomineret til FDB pris som Danmarks Bedste Madblogger, men jeg er også en smule bagud. Hvis du kan lide hvad du læser, og synes jeg fortjener en stemme, kan du hjælpe mig lige her: http://viskalspise.dk/indhold/uaegte-madbloggers-bekendelser.html

Så går jeg ud og danser i regnen imens :-)

Kærligst Frk. Skjold

Integrations Cocktail eller Tantens sødesure Rabarber-Mojito

 Jeg har tidligere skrevet om rabarbersaft og kompot i dette indlæg http://uaegtemad.blogspot.com/2011/05/araber-kompot-saft-og-sprut-boble-drik.html. Det er også i dette indlæg, at historien om at rabarber herhjemme hedder arabere bliver fortalt, som igen er skyld i overskriften på dette indlæg. 

Den gang gav Bloggeren Tante Sød mig en udfording om at begå den perfekte Rabarber Mojito. Onde onde Tante Sød. Det har drillet mig helt åndssvagt, men nu bliver det ikke bedre. Så dette er altså noget så usædvanligt, som et blogindlæg om noget, der ikke er lykkes fuldstændig. Men derfor vil jeg nu alligevel skrive om det, for undervejs opstår der ting, der smager helt ufatteligt godt! Så selvom jeg en gang har skrevet om hvordan man begår Saft og Kompot af en enkelt gyde rabarber (og andre blogger har også været igang) så har jeg denne gang pillet ved opskriften. Så here goes:



4 rabarberstængler blev skyllet og skåret i små stykker af max en halv centimeter og en lime bliver befriet for noget af dens skal. Jeg Elsker skallen fra citrusfrugter. Deres parfumerede smag er utrolig. Af ukendte årsager kan jeg godt lide, hvis strimlerne er laaange. Da jeg var barn, pillede jeg altid klementiner, så skallen lignede en elefant. Jeg er åbenbart stadig åndssvag.


Op i en gryde, på med ca. en halv liter vand, skal og så saft af to lime (de kogte ikke med, det var bare for at illustrere) og så 3 sp.ske rørsukker. Jeg smed låget på og tændte. Der er jo ingen grund til at smide smagsstoffer op i himlen (endnu ihf.). Da gyden var i kog, slukkede jeg og lod den stå i ca 10 min.



Og så siede jeg kompotten fra. Den endte livet i en rabarber-koldstål. Den opskrift dukker snart op. Men jeg har også tidligere spist den på yoghurt, med ost eller til en god kylling med brun sovs.



På det her tidspunkt har man så også en skøn saft. Lime og rabarber er gode kammerater. Men jeg ville gerne begå en sirup til Mojitosne og den skulle gerne indeholde smagen af mynte også. Saften kom tilbage i gryden, fik et par skefulde sukker mere (smagsløg er her vigtige) og kom på blusset uden låg i ca. 10 min.



Nu havde jeg så en tynd sirup med MASSER af smag fra lime, rabarber og rørsukker. Allerede her er den virkelig lækker, men der skulle mere til. En stor håndfuld skyllede mynteblade kom i gryden, der ved samme lejlighed fik et låg på og blev slukket. Det stod og trak i 10-15 minutter.


Oh lalaaaaa - Se det fik siruppen helt op at synge. Lav den og spis den på is, som en spiral i koldskål, en anderledes lage i frugtsalat, på jordbær, eller tynd den med danskvand (og måske lidt vodka) til en sommer forfriskning af de særlige. Hvis ikke du vil gå hele vejen til sirup, kan du bare lade nogle mynteblade fusionere med saften, når du første gang sier den.



Ud af mine anstrengelser kom der ca 2,5 del sirup, som igen blev siet, denne gang fri for myntebladene, og derefter kom på en skoldet flaske og med i gården. Vi skulle grille og de kul bliver bare hurtigere klar, hvis man nyder en drink imens.



Rom i glasset, med masser af is, en stang mynte til pynt og et sugerør i passende festlig farve.



Siruppen på. Jeg endte med at bruge det hele til  to drinks, så det bliver næppe sådan jeg bruger den igen. Men dette var jo en bunden opgave fra Tante Sød og så lystre man! (Det er lydmanden, der anes i baggrunden)



Top med dansk vand og nyd. Hvordan smager den så? Jamen det er jo ikke sådan, at rom nogensinde har ødelagt noget, men den er alligevel ikke perfekt. Alle de fine nuancer, der er i siruppen forsvinder desværre en smule. Måske en lys rom ville gøre en forskel, men en anden gang holder jeg mig  nok til vodka og danskvand, til den tid har jeg forhåbentlig også besluttet mig for navnet: Integrations Cocktail eller Tante Søds Rabarber?

lørdag den 28. maj 2011

Hønen eller ægget og alt det affald

Begyndte dagen med en mail fra veninde:
"svigerfar kom med en ide, du måske kunne bruge. hvad med at skrive noget om emballage, og hvor meget affald det genererer...? synes selv det kunne være interessant og han fortalte at emb. fra mad står for en uhyggelig stor del. knus"

Jeg gik i gang med at skrive et længere svar om, hvorfor jeg ikke anser emballage som den største synder. Og så blev jeg alligevel fristet til at smide det på bloggen. Så herunder er mit svar:

Emballage står for rigtig meget affald i vores små hjem, problemet er bare, at der er forskel på hvor meget det er. F eks er dem, der handler hos etniske grønnere ikke så slemme, som der dem der køber alt indpakket i supermarkedet.

Men generelt er indpakninger fra grøntsager blevet langt færre, vil jeg påstå ud fra egne observationer. Der er i dag mere løs frugt og grønt end tidligere i de supermarkeder, hvor jeg handler. Når jeg nævner grønsager og frugt, så er det fordi, at det efter min mening er det eneste sted man kan spare noget. Mælken, kødet, frostvarerne skal jo være pakket ind.

Så er der paradokset med indkøbsposen. Hvis jeg handler med et net, så køber jeg jo også en rulle plastikposer til at bruge som affaldsposer. Det er helt sikkert billigere, end at bruge indkøbsposer til skraldespanden. Men er det nødvendigvis bedre for miljøet? (Det tror jeg faktisk det er, men jeg skal undersøge det nærmere)

Affald er nemlig ikke nødvendigvis lig med problemer. Det er en ressource. Så længe vi taler om brandbart skrald, så bliver det brugt til at varme huse med. Og røgen forurener ikke. (ja, det kommer der også en restprodukt ud af. F es gips, der i denne sammenhæng ikke bliver genbrugt til vægge. Og så slaggen fra ovnen, som bliver brugt til stabiliserende underlag til f eks veje)

Der hvor affald bliver problematisk, er når det ikke er sorteret rigtigt. Og det er der ikke nogen, der gør for en. Der skal man selv i gang. Det er åbenlyst, at man ikke skal smide batterier i sin skraldespand. Men man skal heller ikke smide glas, pap, papir, eller dåser ud. (svenskerne er ret gode til at sorterer dåser, herhjemme har vi ikke rigtigt lært det endnu). Danmark har til hensigt at halvere sin Co2 udledning pr 2030 (årstal frit efter hukommelsen), hvis bare Danskerne sorterede deres affald korrekt, ville vi alene der, nå 20% af det mål.

Og faktisk bliver en dåse alligevel genbrugt. Det fungere i praksis sådan, at når affald har været igennem et forbrændingsanlæg, så bliver der brugt magneter, til at skille metaldele fra, der så kan blive genbrugt. På nuværende tidspunkt, er der så brugt energi på at brænde metallerne, og det er jo direkte dumt. Det skal sorteres fra. (Har man set Toy Story 3, så har man et billede af hvordan sådan noget foregår. Bortset fra at det herhjemme sker efter forbrænding. )

Men altså - faktum er, at der i dag er langt mindre husaffald end før 3. kvartal 2008. Om det er fordi finansgrisen slog igennem der, eller en øget miljøbevidsthed blandt danskerne, skal jeg ikke gøre mig klog på. Hønen eller ægget. Men faktum er, at når man brænder affald af som bliver til varme, så kan man spare fossilt brændstof - så affald er ikke All Bad.

Jeg havde fornyeligt mulighed for at besøge en genbrugsstation i embeds medfør. En af de ting der overraskede mig, var muligheden for at sorterer plastik. Altså at brugerne kunne komme med f eks emballage fra rengøringsmidler, som kan være emballeret i problematisk plastik. Jeg talte med en af de blå mænd om det, og han havde selvfølgelig helt styr på hvilke plasttyper, der bør sorteret fra og hvilke der er nogenlunde okay. Problemet er bare, at hvis alle danskere skal lære det derhjemme. F eks os, der bor i lejlighed, og derfor ikke kommer på genbrugsstationer, så tror jeg, at det vil tage 20 år. Vi taler om nørdede koder pt. Men der skal da nok være nogen i Folketinget, der ville være lykkelige for muligheden for at opfinde flere mærker til danskerne.

MEN ALTSÅ - Hvis din svigerfar har det skidt med emballage, vil jeg egentlig mene, at det langt fra er vores største problem.
1. - Han kan købe frugt og grønt, der ikke er pakket ind. F eks hos sin lokale grønner, hvor han får alt i en pose. Ellers vælg ting, der ikke er pakket ind.
2. - Den sande synder i affaldet er madspild. Det er fuldstændig respektløst, at der er brugt ressourcer til at producerer fødevarer for at de blot ender i skraldet.

- Det antages, at vi danskere smider gode fødevarer ud for omkring 16 milliarder hvert år.
- Det svarer til 65 kilo for hver eneste af os.
- Det største spild sker i vores private hjem. Mellem 75 og 90 procent af madspildet stammer herfra.
- Det er oftest frugt, brød og grøntsager, som finder vej til skraldespanden.
kilde

Frit efter hukommelsen anslås det, at en almindelig familie kan spare 11.000,- om året, hvis ikke de smider så meget mad ud. Efter min mening er der altså ræson i at forsøge at undgå indpakket frugt og grønt, men der er endnu mere ræson i, at se på resten af affaldet. (og hvis man smider det gamle ud, for at købe noget nyt, så risikerer man jo blot at købe mere emballage.) - Når så varerne er kommet hjem i køkkenet, så kan man stadig gøre en hel del for at skåne miljøet. Det kan han læse om her: http://uaegtemad.blogspot.com/search/label/co2-madpyramide

Håber i hermed har fået lidt at snakke om på ferien ;-)

- Og til eventuelle andre læsere, der er nået helt til bunden af dette indlæg (hvis du læser dette, er jeg ret imponeret). Hvis det undrer, hvorfor der ikke er så mange kilder på som sædvanligt, eller hvorfor min veninde mener, at jeg har noget at sige om affald, så hænger det samme med, at jeg siden 1. december har arbejdet på noget, der handler om skrald.
  Ovenstående er altså summen af 5 måneders research, men det må ikke forveksles med sandhed. For affald er et stort paradoks, og der er  god grund til at kigge på, hvad der rent faktisk ender i skraldespanden.

fredag den 27. maj 2011

Midnat Natmads blues

Det er fredag, det er sent, og jeg er ingen steder. Eller det er jeg jo. Jeg er hjemme. Men det er fredag, og det er måske nok en smule uvant. Årsagen til at jeg sidder hjemme på en hellig fredag og drikker rød sodavand, er en stor fødselsdagsfest i morgen med studiekammerater, som jeg skal være frisk til. Men det er en sidebemærkning. Og det er det næste faktisk også.

For jeg drikker faktisk rød sodavand. Sådan en skrig-rød Hindbær Light, fra Netto. Ved ikke helt hvad det er med mig og Netto, men den der lillehjerne har det med at tage over, og glemme alt hvad jeg har læst og lært. Så nu sidder jeg og svømmer i aspartam - Det er fandme dumt, når nu det stads er så giftigt. Faktisk stødte jeg i sidste uge på noget, der indikerede at aspartam er medskyldig i Golfkrigssyndrom. Det er noget med måde stoffet bliver nedbrudt på, som er sket fordi light-sodavand netop under golfkrigen er blevet opbevaret forkert. Men det er ikke noget jeg har researchet ordentligt, så lad være med at tro på alt hvad jeg siger. Hvis jeg bliver klogere, skal jeg nok blogge om det.

I ren vanvid tænkte jeg - jamen så kan jeg vel blogge om E-numre. For der er jo helt sikkert nogle af dem, der ikke er sådan helt uhyggelige. Glem det. Det er jo umuligt sådan liiige at tvinge et velresearchet indlæg og de små spilopper ud af ærmet. Men hvis nogen skulle have lyst til at se lidt på de lange fine navne, der gemmer sig bag E-numre ligger der info her: http://www.e-numre.dk/

Men det, som at, det hele jo i virkeligheden handler om, er mad. Og mad er der for lidt af for tiden. Lydmanden knokler nonstop, og så er jeg bare ikke god til at lave mad til mig selv. Jeg har selvfølgelig et par baghånds indlæg liggende i min billedmappe, men jeg har alligevel mest af alt lyst til at vise jer, hvad jeg spiste tidligere.


På Rhodos lejede vi en bil for at køre til Lindos, og vi valgte den lange vej hjem gennem bjergene. Her mødte vi en gammel græker, der på den mest vindblæste top solgte honning fra sin bil. Jeg købte to glas, men burde have købt ti. Denne er en Pine, om det skal oversættes som pinje eller fyr, er jeg ikke helt sikker på. Den er rund a la karamel og meget lækker. Det andet glas er en klassisk krydret timian-honning, der kommer til at smage fantastisk på blåskimmelost.


Græsk yoghurt, friske jordbær, et par forsigtige vrid peber og så ca. 2 t.ske pine honning! Denne dessert kommer til at slå koldskål og jordbær med fløde med længder i vores køkken denne sommer.
Det er i sandhed det pureste guf.
- Og faktisk er der til en portion mere ude i køkkenet. Mon ikke det vil fungere glimrende som natmad, tror lige jeg skal prøve....

tirsdag den 24. maj 2011

Marias Aubergine-ruller med Feta

I det laaange indlæg om restaurant Tamam på Rhodos, skrev jeg om Marias Aubergineruller og den helt utrolige tomatsovs hun laver. Jeg har forsøgt mig i eget køkken, da det lykkes på acceptabelt niveau.


Først tomatsovsen. Marias er den bedste, jeg nogensinde har smagt, så jeg forsøgte naturligvis at genskabe den. Hvis du har en opskrift, som du foretrækker, så brug den. Men det, der gør Marias til noget særligt er, at den kun smager af tomat. Helt rent og uden dikkedarer. Så tanken var, kun at bruge smagsgivere, der kunne fremhæve, ikke spille deres egen rolle.


En Bakke gode cocktail-tomater og et par store almindelige blev skåret i tern og et halvt lille løg. En klat smør til fedme, et par sp.ske hvidvin til syre, lidt salt, sukker og få vrid peber. Intet andet. Det fik lov at koge ned ved svag varme i halvanden time. Og så blendede jeg. Det var ret tæt på Marias.


Så var det Auberginerullernes tur. En stor aubergine blev skåret i skiver og grillet i ovnen. Her begik jeg en monsterfejl. Jeg var for sulten og gav dem ikke længe nok. De skal være helt møre!!!


Maria griller sine, det var derfor jeg forsøgte mig i ovn. Men hvis der en dag alligevel er gang i grillen så brug den eller smid dem på en pande.


En blok ko-feta skåret i lige så mange bjælker, som der var aubergine-skriver. Jeg har her drysset dem med en smule oregano. Det er ikke strengt nødvendigt.


Rul de møre auberginer omkring fetaen og smid det hele i ovnen i ca 5-7 min ved 200-220 grader, så fetaen bliver gennemvarm.


Så toppede jeg med min version af tomatsovsenog gav det hele et par minutter mere i ovnen. Så kunne de ligesom lære hinanden at kende.


Inden servering toppede jeg med revet vesterhavs-ost, men anden ost af god kvalitet kan gøre det. Og så lidt nyhakket bredbladet persille.


Vi spiste rullerne med hvidløgsbrød. Brød grillet i ovn, gnedet med hvidløg, dryppet med den gode olivenolie og drysset med ramsløgsalt.
Rullerne kan fint spises som let og vegetarisk sommeraftensmad, indgå som en af mange retter til et meze-bord eller blive en fin forret. Bare husk ikke at lade sulten løbe af med dig, så rullerne er helt møre ;-)

mandag den 23. maj 2011

Laks med hvide asparges og røræg

Jeg er urimeligt heldig, fordi jeg indimellem får fingrene i røget laks af helt fantastisk kvalitet. Den bliver fanget med flue i en lakseelv i Norge, når den efter en hel vinter har mæsket sig i fine rejer ved grønlands kyst, og derefter trækker tilbage til elven for at formerer sig.... hm.... Når jeg skriver det på den måde, så virker jeg jo bare ond... Nå nevermind, det smager jo fantastisk. ALTSÅ - jeg kender denne her fluefisker, der fanger en masse skønne laks, der så bliver røget og vacumpakkede på stedet og så ender der som regel noget i min fryser.
Røget norsk vildlaks
 Jeg er aldrig stødt på noget andet laks, hvor kvaliteten bare til nød kan sammenlignes. Det her vildlaks er jo bare noget for sig selv og det skal forkæles. Og når jeg forkæler laksen, så forkæler jeg mig selv.

Det lykkes mig så også at knække et par stykker,
da jeg skrællede dem. Flot
I kassen var der nogle hvide asparges. Det er første gang jeg har dem i eget køkken, men der er jo masser af søde bloggere, der forklarer hvordan man griber det an. Skæl dem, grundigt, kog dem, ca. 5-7 min. Jeg kunne godt have skrællet et par af dem lige en tand mere, men det gik. Skræller og ender blev kogt en 10 minutter først, så kom de skrællede asparges i med et nip sukker og lidt salt, og bagefter stoppede jeg kogningen med kold vand. Enkelt!

Ender og skræller fik lov at koge lidt mere, så nu har jeg en mild aspargesfond, som jeg kan spæde med den rest fond på kylle og grønne asparges jeg i forvejen har i fryseren. Det skal der nok bliver noget godt ud af.

Smid frakke, Frække
Frække-Laksen, nu i skiver
 Denne hersens laks er ret svær at skærer i papirtynde skriver på den klassiske maner, men heldigvis er det ret nemt at hive skindet af den og skære den i tynde skiver. De blev bredt ud på to tallerkener. Så kom aspargesene på, her dryppede jeg med lidt Æbleeddike. Citron kunne også have gjort det. Syre er godt.

De kogte asparges lægges på
 Og så er der røreæggene eller scramble eggs, alt efter humør. Man kan slippe af sted med meget i et køkken, men scramble eggs skal gøres ordenligt! Min religion foreskriver at sådan nogle æg skal være cremede, ikke hårdt stegte!
Klar til æg
Fire æg, og en generøs klat smør på en sliplet pande. Jeg pisker ikke æggene inden de kommer på panden, men jeg gav dem en omgang ramsløgsalt, peber og et par sp.ske mælk. Det kunne være fløde, men det kunne også have været lidt vand. Hvis man er sådan.

Lav varme og blide bevægelser er vejen frem
Smørret smeltes på panden og bruser af. Æggene smides på og der skrues helt ned for gassen. Med en dejskraber pludre jeg rundt i det, så smøres og hviderne bliver blandet, men blommerne får lov til at være hele. I et stykke tid. Det går nænsomt for sig, så de bliver cremede på den helt rigtige måde. Når hviderne er ved at være faste, plopper jeg blommerne, og et øjeblik efter tager jeg panden af varmen. Så er det bare, at rode grundigt rundt i æggene. Der er varme nok tilbage i panden til, at æggene nok skal sætte sig.
Æggene er stadig en smule våde, selvom varmen er slukket,
men restvarmen skal nok gøre arbejdet
Og så æggene op på tallerkenen, og et grønt drys. Her er et en STOR morgenmad, som vi spiste uden brød. Men det ville også være en fin frokost eller let aftensmad. Pga. alle proteinerne mætter den ganske alvorligt og er korrekt ihf ifølge mindst en type slankekur. Tror jeg. Men hvad fa'en ved jeg om slankekurer.

Nyd!

søndag den 22. maj 2011

Charter-Himlen, Restaurant Tamam og den skønne Maria

Inden vi tog afsted til Rhodos havde jeg og Lydmanden naturligvis surfet lidt rundt, for at finde ud af om der var nogen gode restauranter dernede. Ligesom vi spurgte vores lokale græker, der selv er fra øen og hans svar var nedslående. "Glem det, man spiser ikke godt på Rhodos. Højest okay." Bum. Det var jo ikke lige det jeg ville høre. Men der var dog et sted, som fik rigtig fin omtale på Tripadvisor, det lille sted Tamam.

Kvik som jeg er, så var det jo ikke lige fordi jeg sådan havde fået skrevet adressen ned eller noget, så de første par dage spiste vi efter sidder-der-nogen-grækere-på-restauranten-princippet. Det gik ok. Uden af være prangende, og jeg var jo egentlig en smule nedslået over Rhodisianernes (det er der helt sikker ikke noget, der hedder) omgang med deres græske kultur. Det høre med til historien, at netop min frokost den dag vi besøgte Tamam, havde været det absolutte lavpunkt rent madmæssigt. Men så mødte jeg Maria og Andreas.

Efter en tur på nettet fandt vi nemlig den korrekte adresse til Tamam, som jeg ellers kun vagt kunne huske hvor lå, og så smuttede vi derned. Stedet var egentlig meget undseeligt. Ingen billeder af maden. Ingen mand, der stod og forsøgte at lokke os ind. Ingen græsk-hvid-blå indretning. I stedet en lille smagfuld restaurant, men plads til omkring 25 gæster. Holdt i olivengrøn, hvid og en mørkere træart. Møbler i klassen Nobel og uden duge på bordene.

Vi listede os hen og så på menukortet, der var slået op udenfor. De græske klassikere var på kortet, lidt fisk, lidt pasta og en hel række forretter, der lød utrolig lækre. Udenfor stod en gæst og røg, han hviskede til os "You have to try this". Hm. Lovende.

Indenfor blev vi mødt af Andreas, der fremstod ret stonefaced. Vi kunne bare sætte os hvor vi ville. Det var tydeligt at flere andre gæster i restauranten havde været der flere gange, og værten Andreas, der også eneste tjener sludrede og hyggede meget om dem. For mig fremstod han i første omgang en smule kølig.

På kortet er der kun 1 vin. 11 euro for en liter. Så den sprang vi på, og så bestilte vi en obligatoriske græske salat til deling. På bordet kom vinen. En nydelig Shiraz, som Andreas fortalte var græsk, men ikke fra Rhodos. Præcis hvor ville han ikke ud med og jeg kan egentlig godt forstå ham, for det er en rigtig fin vin han har fundet sig og det ville da være træls, hvis alle hans gæster for ud og opkøbte lageret.

Der kom pitabrød på bordet. Eller pita er det jo ikke, for det er nærmere den originale type fladbrød, som man har spist på øen. Jeg tror, at de er stegt på panden, derefter er de drysset med salt, peber og oregano. Dertil var en fetacreme, som jeg gætter på, var rørt lind med et mælkeprodukt og så smagt til med en art småtskåret peperonata. Meget lækkert. (Jeg forsøgte at tage billeder, men lyset og min mobil ville ikke arbejde sammen. Der er link til masser af billeder i bunden af dette indlæg)

Jeg blev langsomt mere tryg. Og det underbyggede salaten. Smukt anrettet med et stort stykke feta på toppen, oliven af fantastisk kvalitet lagt langs kanten, så man kunne fravælge, hvis ikke man kan lide dem. Salaten blev IKKE serveret med olie/eddike-sæt, så vil selv skulle rode med dressingen. Køkkenet havde taget stilling og gjort for os, bla. med en mørk eddike og ikke den typiske lyse rødvinseddike - balsamico?

Til hovedret fik jeg en Moussaka, hvilket betød at jeg fravalgte mere fancy retter med fisk eller en bøf. Og så steg vandet mig til øjnene. Helt absurd, ikke? Men jeg blev simpelthen rørt, da jeg smagte på maden. Jeg havde luret at Andreas ligesom luskede over i et hjørne og holdt øje med ens ansigt, når man tog den første bid, og selv så jeg da heller ikke andet end lys i øjnene og store smil ved de andre borde. Han kiggede over til os og spurgte om vi var tilfredse og det eneste jeg kunne fremstamme lige der var "There is love in your food". Andreas nikkede stolt, og fortalte at det havde hans mor også altid sagt var det vigtigste. Der er åbenbart ikke den store forskel på mødre i Grækenland og i Danmark.

Moussakaen var fnuglet, og toppet med en tomatsovs jeg kun kan drømme om at fremstille. Intens tomatsmag, helt uden den ret syretunge smag en kraftigt indkogt tomatsovs ellers kan få. Jeg kunne ikke smage et eneste krydderi udover tomaterne. Med fare for at blive voldsom floromvunden, så smagte den, som det smager at kysse solvarm hud efter en lang dag ved havet.

Jeg påstår ikke, at det var verdens bedste Moussaka. Slet ikke. For det aner jeg ikke noget om. Men det var så tydeligt at der i køkkenet stod en person, som både havde holdning og stolthed til og omkring sit arbejde. Vi måtte takke nej til dessert, så vi betalte vores regning, mens huset bød på et champagneglas med en forfriskende sprite baseret drik. Pita'en, en delt forret, to hovedretter, vin og vand kostede os 46 euro. Det var 4. dagen af vores ferie og ikke alene det absolut bedste og vigtigst - ærligste - måltid vi havde fået, men også det billigste. Jeg husker det ikke, men vi tippede sikkert helt vanvittigt og sagde tak for i aften.

Og så talte vi ellers om, hvad fa'en vi skulle gøre. Komme tilbage de tre følgende aftner vi var på Rhodos? Eller rent faktisk give nogle andre en chance. Vi valgte at give en sushi-restaurant et skud dagen efter. Okay, uden af være prangende. Vi måtte tilbage til Tamam.

2. aften træder vi ind af døren og Andreas er et stort smil. "Youre back again? Welcome". Og denne aften sidder der flere vi kan genkende fra der første besøg. Klog af skade har vi ikke spist alt for meget den dag, så da vi afgiver bestilling er det ret simpelt. Vi vil have rødvin. Og vi vil dele fire forretter. Bare giv os hvad du er stolt af. Ååååhh, det var klogt. Andreas havde et spørgsmål "skal i have hovedret?". Tror det ikke sagde vi, men nok dessert. Først fik vi vinen og den stønne pita igen, og så startede festen.

Først ankom rucola-salaten. Toppet med appelsin, granatæble, valnødder og rigelige mængder parmasan. Jamen i guder!! Og jeg er faktisk ikke engang stor fan af rucolaen som man jo vitterligt skal gøre noget aktivt for at undgå.

Så kom der muslinger. Store og smukke søbede de i en mørk "fond" fra bunden af gryden, toppet med stegte pebberfrugter i alle tre farver og persille. Åh Maria! (det vidste jeg så endnu ikke at kokken hed)

3. ret, spinat saganiki. Saganiki betyder lille stegepande, og dækker over de små røde lerfade som både kan gå på ild eller i ovn. Herhjemme forbinder vi dem nok mest med tapas. I denne version var det spinat toppet med ost og smidt i ovnen. Simpelt - oh yes. Lækkert? Oh dobbelt yes. Jeg kan for mit liv ikke regne ud hvordan hun gør det. Jeg kunne ikke dissekere noget andet end den rene smag af spinat og ost, men kan det bare være det? Damn!

Sidste varme ret var aubergineruller, let grillede, rullet omkring feta og så toppet med den berømte tomatsovs. Den ret vi jeg forsøge at kopiere en af dagene. En vegetarklassiker på stedet! Samtidig begyndte jeg at rable om i hvert fald en udvalgt madblogger, som burde have være med ved bordet.

Andreas spurgte om vi ville have dessert, "ja tak" sagde jeg, og spurgte hvad de havde. "Èn" svarede han og smuttede. Han kom tilbage med en lun kage, med indre a la cheesecake men uden bund. Tilgengæld var den toppet med 3-4 lag filodej? vædet med honning? drysset med kanel og på tallerkenen var en vanilje-parfait. Smukt!! Per automatik medfulgte en ekstra tallerken så vi kunne dele. God stil!

Undervejs i måltiden faldt Andreas flere gange forbi og sludrede. Vi fandt blandt andet ud af, at nogle af hans bedste venner var fra Danmark. "Ikke som de alle sammen vil fortælle jer. Virkelig. Mine bedste venner!" Heldige, heldige mennesker. Vi var kommet sent, og restauranten var næsten helt tømt da vi ville betale. Andreas nægtede. "I skal se kontoret".

Kontoret er egentlig bare det bagerste bord i restauranten. Og her kom den stønne Maria ud og drak en drink med os. Andreas fandt en særlig likør frem og vi fik historien om Tamam. Andreas havde siddet i en stor stilling, men to sekretærer og alt for lidt tid til familien, der også tæller 4 børn. Maria var chefkok på flere store og respekterede hoteller, men også mere og mere frustreret over at hun i økonomiens hellige navn, blev presset til at gå på kompromis med kvaliteten. Andreas var 40, og mente sådan set, at han havde opnået alt hvad der er at komme efter i erhvervslivet. Så de sagde begge op og åbnede i stedet den lille restaurant sammen. Stedet har eksisteret i fem år nu, og selvom der er masser af steder på øen, som lukker om vinteren, når der ingen turister er, så er netop vinteren Tamams højsæson. Det er her grækerne selv spiser der, og som Andreas forklarede "De går ikke sådan lige hjem. I turister spiser meget tidligere og går pænt hjem. Grækerne bestiller bare mere og mere vin."

Og Tamam har andet vin, end husets. Men Andreas foretrækker at være lidt hemmelig med det, da han ikke vil have, at nogen gæster føler han forsøger at sælge. Ligesom husets allerbedste vin, en Nemea med guldmedalje fra 2007 altid er gemt væk, så ingen føler sig snydt, hvis de af vanvare får peget på den på vinhylden uden at vide hvad den koster. Jeg har drukket Nemea. Både herhjemme og på Rhodos, men jeg ville ønske at jeg havde gjort det hos Andreas og Maria. Den anses som værende Grækenlands fineste vin og minder i voldsom kompleksitet om en Amarone eller Barolo.

Maria kan ikke engelsk, eller ikke meget, så samtalen med hende måtte Andreas tolke. Vi talte om mad, kultur og den måde Rhodos repræsentere sig selv. Vi var rygende enige. Maria bankede i bordet og skældte ud på græsk, mens lydmanden henført hviskede "Hvor er hun smuk. Hun er så smuk". Og det er hun. Der er ikke et billede jeg har kunnet finde af hende, som har gjort hende ære. Ligesom jeg fuldt ud følte hans spirende forelskelse - vejen til hans og mit hjerte er åbenbart gennem maven. De talte om, at de gerne ville se Danmark, at deres datter gerne ville læse til journalist og jeg gjorde alt i min magt, for at overbevise dem om, at de bare skulle komme og at skolen i Århus er glimrende. En restaurant som deres, et Græsk Brasserie, det vil straks sætte nye standarter også herhjemme.

Jeg har spist langt finere og meget mere bekosteligt andre steder. De to aftner på Tamam var ikke perfekte. Det der alligevel gør, at jeg må skrive så langt og herført om stedet er, at det var så ærligt. Der var kærlighed og der var taget stilling. Alene på grund af Tamam, Maria og Andreas, har jeg lyst til at rejse tilbage til Rhodos.

Da vi betalte vores regning (51 euro) stak Andreas en flaske rødvin i hånden på os. Så vi havde lidt til at nyde på vores værelse. I stedet kom den med hjem til Danmark. Nu er vores plan at smutte ned til vores lokale græker, der også er fra Rhodos. Dele den med ham, og forsikre ham, at man godt kan spise godt på hans fødeø.

Tamam - George Leontos 1, Rhodos By 85100, Grækenland  +30 22410 73522

Der er mange flere billeder af Tamam, maden, Andreas og Maria lige her: http://www.tripadvisor.dk/LocationPhotos-g635613-d1163671-Tamam-Rhodes_Town_Rhodes_Dodecanese.html#31343107

torsdag den 19. maj 2011

Man ved man er hjemme i Danmark når....

... Man går fuldstændig amok i gode danske retter. Jeg har slået mig grotesk i tøjret over at være charter-turist, og så kunne jeg jo sådan set bare have ladet være, ikk?! JO, det kunne jeg, og jeg har bedt mig selv om at lukke røven utallige gange, når den lille stemme indeni har pebet over, at jeg nu tilhører typen der klapper når flyet lander.

Og jeg er sgu da heldig, når jeg ikke har større problemer, end at leve med, at jeg købte en pakkerejse. Jeg ved det, jeg ved det.... Men altså. Der er sgu sket noget underligt. For jeg er VIRKELIG blevet dansk af den uge. Normalt er menuerne herhjemme rimeligt etniske i deres tilsmagning, men der skal åbenbart bare en uge med græsk salat til, så spiser jeg som hele min jyske familie.

For man ved at man er hjemme i Danmark, når det første man gør på Nørreport, er at købe en ristet med det hele! Uhm!

Irmas Karrysild m løg, tomat, æg og RUGBRØD

Og man ved, at man er hjemme i Danmark, når man efter den ristede fiser ned i Lagkagehuset for at købe rugbrød, hvorefter man jodler over i Irma efter Karrysild - Som jeg ellers aldrig spiser udenfor december måned, men som tilgengæld var vildt gode. Og MSC-mærkede.

 Hakke-Jørgen. Så mødes vi igen

Ligesom man er hjemme i Danmark, når der bare må en hakkedreng på menuen. Selvom den her er en smule moderne med en tomatkompot (løg,tomat,hvidvin smides på panden, når bøfferne er ved at være færdige. Koger sammen og smages til med sødt, salt og peber) og så lidt grøn salat og skønne kartofler.

Aaah Rødspætte, skyllet ned med sovs og Urquell

Og skulle der bare være den allermindste tvivl, om man virkelig var helt hjemme i Danmark, så kan sådan en frisk rødspætte med kartofler og persillesovs, da helt sikkert overbevise en.

Det bliver en spændende forlænget weekend. Måske drister jeg mig ligefrem til at snige noget chili i maden igen!

Ny Øko-grønthandler på vej på Nørrebro

2200 Kærlighed/Hind Marked på Blågårdsgade går over til øko!
Jubiiiii - Jeg har længe været glad for grønneren 2200 Kærlighed, der egentlig hedder Hind Marked, og som ligger i starten af Blågårdsgade på Nørrebro. Butikken har udmærket sig ved, at have mange sjove varer, men aldrig i så stort et udvalg, at over halvdelen af dem var rådne - som man ellers ser andre steder.

Desværre har de langt fra været rent øko, noget vi faktisk har talt med Ali om. Lokalt er han forøvrigt kendt for, at man ikke kan forlade butikken uden en smagsprøve af hans hestebønnepure. Men nu ændre det sig. Altså ikke hestebønnerne, men øko-udvalget.

 På det sidste er der kommet langt flere øko-varer i biksen, og da jeg netop samlede et bundt øko-rabarber op til et drink forsøg senere i dag, fortalte de mig, at de nu går over til næste rent øko, for som de siger.
"Det er jo meget billigere, og vi sælger så meget, så hvorfor skulle vi ikke det?!"

JA!! Hvorfor skulle de da ikke det :-) De får friske varer hver mandag og i løbet af de næste uger, vil der komme flere og flere øko-ting i biksen. Jubiiiii! Sikke en god grund til at give lidt 2200 Kærlighed!