Spar på Co2'en - eller - Spanske tomater forurener mindre end Danske!

Der er gået noget tid, siden jeg råbte, at nu ville jeg skrive noget om Co2 og mad. Og så skete der... tadaaahh... Ingenting. Jeg har siden, jeg blev uddannet arbejdet på freelance-maner, det vil sige at jeg typisk er kontraktansat i alt fra 3 til 5-6-7 måneder på et eller andet projekt, og når sådan en kontrakt er ved at udløbe, så er der altid tryk på. Det er der, jeg er lige nu. 2 uger tilbage og der er møgtravlt.

Men nok om mig, for jeg vil alligevel forsøge at skrive det jeg ved nu. Jeg ville gerne være længere i min research, men det betyder bare, at det kan være, at der kommer et opfølgende indlæg en dag.

Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Lyngby (DN) og

Videnskabsbutikken DTU indgik i sommeren 2007 et samarbejde med henblik på at undersøge mulighederne for at nedbringe CO2-udledningen i kommunen. De har set på de kommunale madordninger og kantiner og i rapporten fastslås det, at den kan overføres til private husholdninger.

Heri skriver de blandt andet:

"Ca. 1/3 af en families ressourceforbrug går til transport og opvarmning, 1/3 til beklædning, hygiejne, fritidsaktiviteter og andet, mens 1/3 går til mad. Der er derfor et stort potentiale i at reducere CO2-udledningen fra denne post, hvorfor resultaterne af de studerendes undersøgelser sagtens kan bruges i de private hjem."  

Teknisk set kan du sparer to steder, når det gælder mad. Du kan købe de mere klimavenlige råvarer, og du kan lade være med at smide så meget mad ud. Simpelt nok. Men hvad er så klimavenlige råvarer, tænkte jeg. Altså det kræver jo ikke den store udvidede eksamen at gennemskue, at oksekød er tungt i det her regnskab og sæsonens danske grøntsager er gode. Men hvad med at det indimellem? Det er der, jeg synes, at det bliver rigtigt svært.

Så nu har jeg fundet en Co2-madpyramide fra selv samme kommune/DTU/DN-undersøgelse.

AHA!! Se der er jo et par småting, som det er værd at studse over. Læg f. eks mærke til at det allerondeste dyr i pyramiden er rejen. Onde onde reje. Se det hænger simpelthen sammen med, at det kræver meget brændstof at fange rejer, og derfor er de smagfulde lyserøde bæster altså ret skidt for miljøet. Jeg tillader mig at tolke, at vi her taler om den type rejer, som er fanget ude på havet. Fjordrejer og de små rømø-rejer, (som de nu hedder i håb om at danskerne så vil spise dem), hører næppe til her. Ligesom Tiger/kina-rejer er en helt anden og klammo historie, som i kan læse om her.

Læg også mærke til, at muslinger er meget rare dyr, da de bliver fanget tæt på kysten og derfor ikke er brændstof-tunge at fange. De varer der er med i pyramiden er for øvrigt udvalgt efter, hvilke fødevarer vi i gennemsnit skulle spise mest af. NÅ MEN.....

Rapporten siger " Ifølge de studerendes beregninger er det samlede CO2- reduktionspotentiale for et helt års produktion for de to produktionskøkkener hhv. 15 % og 11%" - Lad os antage, at noget ligende kan lade sig gøre derhjemme, da rapporten jo faktisk mener, at den kan overføres.

Jeg vil forsøge at begå et regnestykke. Ikke ligefrem min stærkeste side, men jeg vil så gerne.
En dansker udleder ca. 10 tons Co2 om året (kan i huske et ton mindre-kampagnen?!)
- ifølge denne her omtalte rapport er en tredjedel af det fra mad. Altså ca 3 tons
(jeg har virkelig ikke lyst til at regne med decimaler. Det er lørdag og det er morgen.)
Rapporten skriver yderligere, at de kommunale køkkener kan sparer i omegnen af 11-15% ved få ændringer.
Det vil altså for en almindelig dansker svarer til ca 0,45 tons sparet Co2. (når man siger 15%).

Så er vi jo halvvejs målet på det ene tons!!

Og her er hvad rapporten skriver om hvordan man opnår de 11-15% besparelse:
"Det er værd at bemærke, at procentsatserne kun gælder for CO2-reduktioner som følge af udskiftning af forskellige ingredienser ved f.eks. at reducere indholdet af kød i en ret med 10% og erstatte det med kartofler i kødfarsen. Der ligger et yderligere potentiale i at vælge flere af de menuer, der udleder mindst CO2, og færre af de menuer, som udleder mest CO2. F.eks. flere retter med fjerkræ eller svinekød og færre retter med oksekød."

Okay - Så fremt jeg har drukket kaffe nok til, at jeg faktisk kan læse indenad denne smukke morgen så betyder det, at man bare skal fise 50 gram revet gulerod i et pund frikadellefars for at opnå en besparelse. Eller hvad nu hvis man kun brugte 400 gram kød, og små smed godt med grønt i i stedet. Eller spiste en ekstra kartoffel eller to, så der faktisk var frikadeller til to dage?!
Det er sgu da noget krigsbarnet (mig) og Frk. Jensen (hende med kogebogen) kan forstå - Det er jo tilbage til de gode gamle dyder, hvor mad og især kød var noget der skulle strækkes og ikke bare kastes ukritisk ned i halsen.

Og hvis jeg stadig forstår hvad de skriver, så er de 11-15% altså uden overhovedet at se på  kødet co2-udledning. Her er nemlig endnu mere at hente, hvis man faktisk dropper oksekødet bare en gang imellem. F. eks til ære for grisen, som kan smage godt, når bare man bruger penge på ordentlig kvalitet. Og kvalitet er jo slet ikke så dyrt, når man strækker det over to dage. JAMEN KAN I SE DET? Det hele bider jo så smukt sig selv i halen.

Jeg behøver altså slet ikke blive hellig eller vegetar. Jeg skal bare ændre lidt og træffe nogle bevidste valg. Fedt!

Jeg har fundet nogle ret nemme regler, som er gode at have i baghovedet:
"Både det man spiser, og måden, som man tilbereder maden på, har betydning for CO2 udledningen. Vil du have klimavenlige madvaner, så følg disse råd:

Når du skal købe ind:

Køb friske råvarer
Køb lokalt – kør ikke langt i bil for at gøre indkøb
Køb årstidens grøntsager
Køb grønt og frugt fra friland
Undgå varer fra opvarmede drivhuse
Undgå varer, der er transporteret med fly
Undgå frostvarer
Brug indkøbsnet – undgå plastikposer
kilde: http://www.udmedskrald.horsens.dk/CO2-Connie/KlimarigtigMad.aspx

Lydmanden sagde på et tidspunkt , at danske drivhustomater er værre for miljøet end spansk. Jeg var forvirret, men se nu de her tal for fødevarer og Co2:

Fremstilling af 1 kg:                                    Udledning CO2:
Oksekød………………………………..……19,1 kg
Svinekød…………………………………….. 3,6 kg
Fladfisk, frisk……………………………….. 3,3 kg
Fladfisk, frosset………………………….… 7,8 kg
Kylling, fersk………………………………… 3,1 kg
Ris………………………………………….… 3,3 kg
Kartofler……………………………………. 0,21 kg
Æbler…………………………………......... 0,29 kg
Gulerødder………………………………... 0,19 kg
Tomater, fra dansk opvarmet drivhus…... 3,45 kg
Tomater, dyrket på friland i Sydeuropa….... 1,5 kg
(Kilden er den sammen som linket til de gode råd)

- Men altså, hvorfor synes jeg overhovedet det her er så vigtigt? Udover selvfølgelig det indlysende, så er denne smukke morgen en af grundene. Der var en gang at 1. maj var første gang i det nye år, at jeg sad på jorden og på den måde vandt mig en underlivsinfektion. 1 maj er først i morgen, men jeg har gået i sommertøj i over en uge, været i kiosken i klipklappere ved midnat og når vi har grillet bliver det ikke engang koldt, når solen går ned. Det er selvfølgelig lækkert at stå op til skyfri himmel dag 8 eller 9, og jeg sætter da pris på, at bo i Californien, helt uden alt det der bøvl med at flytte, men jeg synes faktisk også, at det virker en smule unaturligt. Derfor tror jeg, at det er en ret god ide, at gøre noget ved alt det CO2.

Medicinerede rejer - så klamme er tigerrejer!

Har har faktisk planlagt at skrive et indlæg om, præcis hvor klamme tigerrejer er, men jeg er møgpresset på arbejdet og Ekstra Bladet er kommet mig i forøbet.

"Medicinerede rejer
De populære, store varmtvandsrejer som bliver solgt under navne som 'tigerrejer', 'kinarejer' og 'wannameirejer', bliver avlet på dambrug i Sydøstasien. Her vokser rejerne op trygt og sikkert i en kemikaliebalje tilsat en velvoksen dosis antibiotika.
Ellers kan farmerne risikere, at 'rejehøsten' bliver ødelagt af bakterier, som kan angribe rejerne mens de er små - en dyr risiko at løbe for farmeren. Overforbruget af antibiotika er med til at udvikle resistente bakterier, som kan give problemer for mennesker så vel som dyr.

Varmtvandsrejerne er på grund af deres produktion havnet på WWF's 'røde liste' over fisk, man ikke bør købe af hensyn til miljøet."

Læs mere her: http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article1544222.ece

Og for at citerer mig selv:

"Imens kan man så messe "MSC MSC MSC" for sig selv, så man aldrig glemmer de tre små bogstaver, der er så vigtige, når man spiser fisk.

Fordi:
"MSC-mærket, Marine Stewardship Council, fødevaremærke, indført 2000 af MSC, Marine Stewardship Council. MSC blev grundlagt 1997 af WWF Verdensnaturfonden og Unilever med det formål at certificere bæredygtigt fiskeri og derved bl.a. undgå overfiskning. MSC-mærket er en blåstempling af, at den fangede fisk lever op til en række kvalitetskrav bestemt af bl.a. FN's organisation for fødevarer og landbrug" se (lidt) mere her: http://www.denstoredanske.dk/Mad_og_drikke/Levnedsmidler/Levnedsmiddelvidenskab/MSC-m%C3%A6rket "

Jeg har allerede skrevet en masse om Pengasius fisk lige her.

Noget om CO2 ekvivalens og Madblogger-Katte

"Uhm, hvor ser det lækkert ud!
Men da jeg zoomede ind for rigtig at nyde synet af de skønne bøffer, så jeg at der stod:
CO2 ekvivalent 16,4/kg oksekød
Er du mon kvinden der kan opklare hvad det betyder? ;-) "

- den kommentar valgte chefveninden aka overdommeren at smide til et af mine indlæg. Jamen taaaaaak for det Miss D. For i første omgang var det jo ret simpelt af svare på, det betyder sådan set bare, hvor meget Co2 i kilo, der er udledt for at producere oksekødet.

Det var jo nemt nok.... eller.... For så var det jo, at jeg tænkte - Er det meget co2?? Og så begyndte jeg at sidde og læse op på fødevarernes CO2 ekvivalens, fordi jeg meget gerne vil skrive et indlæg til bloggen om det. JESUS!! Og ikke på påske-måden, men som i hvad-fanden-er-det-nu-jeg-har-rodet-mig-selv-ud-i??? Hold nu kejle, det er ikke sådan liiiige at gennemskue en tidlig påskemorgen.

Jeg har længe gået og drømt om et Co2 mærke til fødevare, men efter jeg har læst op på emnet, kan jeg godt se hvorfor det er nærmest umuligt. Efter at Lydmanden og jeg sådan rigtigt er begyndt at tage stilling til hvad vi spiser, er vi nemlig nået frem til, at en af de ting, der betyder mest for os, er at maden ikke forurener mere end nødvendigt. Men åh pis, det er svært.

Også fordi, at så står Lydmanden og jeg i Netto og ser på tomater og så siger han,
"Nu er danske drivhustomater jo langt mere forurenende end spanske frilandstomater"
"AMMENALTSÅ", peb jeg, mens jeg tog mig til hovedet i et forsøg på, at stoppe det fra at eksplodere. Jo ikke noget der er nemt at undgå i Netto, hvor overload i den grad er fremtrædende.

MEN ALTSÅ - Han er ret, viser min research. Og der kommer mere om det. Og en fin Co2-madpyramide, som jeg har stjålet. Jeg skal bare lige begå noget kildekritik og sådan.

Så. I mellem tiden.

Har ALLE madbloggere katte?? Seriøst - mit kongerige for en madblogger med en hund! Og ikke en madblogger på en gård, det tæller ikke, der skal man have hund og de har garanteret også katte.

Jeg har naturligvis også katte, selvom jeg jo bestemt mener, at jeg er en uægte madblogger og i dag synes jeg, at i skal møde dem. Det er nemlig meget nemmere at smide et par nuttede billeder op af dyr, end at skrive seriøst om Co2 ekvivalens.

Mao, 4 år. Han er det yngste medlem af familien. Rolig og tyk (ca. 5 kg.) . Madglad og sød. Han elsker at blive kløet på maven og har sådan en ting, hvor han ligger på ryggen med spredte ben. Det får ham til at ligne Onslow fra Keeping Up Appearances. Af samme årsag har vi i årevis drømt om, at snige ham i en lille netundertrøje og lange ham en minidåseøl, bare for at tage et billede af ham.

Han er ikke særligt vild med rejer, men grønne oliven er derimod hans favorit. Hvis ikke jeg er vågen, kan han endda finde på at hoppe op på bordet og drikke olivenlagen. Fandme en underlig kat. For øvrigt vil han sidde på skøddet af mig hver morgen, når jeg drikker min morgenkaffe, bare lige for at have en morgen-stille-stund... tror jeg.

Prutten, 8 år. Hun hedder faktisk ikke prutten, men hun er pisseligeglad med, hvad vi mener hun hedder, hun lystre alligevel kun på prutten. Basta. På alle måder en bestemt dame. Hun blev reddet i en skov på Langeland, da hun var alt for lille og af samme årsag er hun ikke en særlig harmonisk kat og vejer kun 3 kg.. Hun kan f. eks ikke lide mennesker, sådan rigtigt. Altså hun elsker mig, og kan holde Lydmanden ud. Andre skal bare pisse af. Det respektere jeg hende ret meget for.

I får hende lige igen, for hvad hun ikke har i indladende charme, har hun i udseende. Så smuk, at dyrlægen mener hun skal være model og så elegant, at hun kan springe alle de steder hen, som hun drømmer om. Hun er for øvrigt ikke særligt forelsket i Mao, det er som om, at hun ikke helt forstår, hvorfor vi skal have et kæledyr i familien. Vi tre mennesker havde det jo så fint inden han kom. Men på det sidste er hun begyndt at vaske ham, når de spiser.

Og til sidst en historie (som jeg sikkert ikke husker 100% rigtigt)
Skuespillerinden Zaza Gabor er på besøg hos den legendariske talkshow-vært Johnny Carson. Zaza har en kat på skødet og siger:
"Would you like to pet my pussy?"
Hvortil Carson svarer
 "I'd love to, but you'll have to remove that damn cat"

Tarteletter med høns og fattigmands-asparges.

Når sådan en kylle er spist Mormor-style, som i mit seneste indlæg, så er der masser af rester at arbejde videre med.

Først pillede jeg alt kødet fra ben, og smed knoglerne tilbage i gryden, billedet snyder en smule. Der var meget kylling tilbage. I fryserne fandt jeg noget af alt det grønt, som jeg går og gemmer til fond, og så alle enderne fra det kilo asparges jeg fik fra Aarstiderne.

Jeg havde nemlig planer om, at resterne af Sødam Kyllingen skulle blive til tarteletter m høns i asparges, så de kunne lige så godt give smag med det samme.

Jeg har gas, så jeg lader ikke gryden stå alene og boble hele natten. I stedet fik den et par timer inden sengetid og så røg gryden på køl til dagen efter, hvor den igen fik lov til at koge et par timer.

Jeg havde spist alle asparges vi havde, men i den seneste kasse fra Aarstiderne var der skorzonerrødder, der jo netop også bliver kaldt fattigmands-asparges, så hvorfor ikke lade dem få en rolle.
Det vildt jordede rødder fik et bad og blev skrællet, inden det kom i koldt vand med citron, ellers bliver de kedeligt brune og det går stærkt.

Resten af holdet til tarteletterne. Høns, ærter (den optøede type.), fond og skorzonerrødderne.

Jeg tændte ovnen og opbagte en sovs på fond og lidt mælk. Her ville mormor nok have brugt fløde. Og vandet fra dåse-asparges, men jeg havde jo heldigvis lavet mit eget hønse-asparges-fond. Sødt, salt og peber. Og så i med høns, der fik lov at gennemvarme indtil tarteletterne røg i ovnen. Som jeg forøvrigt altid slukker med det samme. De skal have tre minutter og det er bare en af de ting, der nemt brænder på. Som pinje-kerner og toast, så sluk endlig ovnen. Der er rigeligt varme i den alligevel. Mens de luner smed jeg ærter og skorzonerrødder i, jeg ville nemlig gerne have at de forblev helt sprød-møre.

YUM! Det sidste Aparges-fond skal ende sine dage i en otto af en art. Gerne med noget skaldyr og ramsløg, f eks.

Sødam Kylling på den Gammeldaws måde

Kyllinger er måske de dyr, der er blevet pint allermest for at vi danskere skal have noget at spise. Den konventionelle industris omgang med det stakkels dyr og deres æg er direkte skræmmende, og personligt ser jeg mig ikke for fin til at skule ondt ad folk, der står med lortekyllinger eller torturæg i indkøbskurven.

Men det er samtidig vigtig, at man som forbruger husker, at burhøns snildt kan ende deres liv i halv og helfabrikata, så det er nemt at støtte den dele af industrien, hvis ikke man er opmærksom.

Meeeen, man kan jo købe øko-boullion og holde sig langt væk fra færdige hønsekødssupper. Det er sgu også for nemt at lave det selv, så der er ingen undskyldning. Jeg har nævt det før og i får den lige igen: Der sker noget magisk, når man ikke bare putter kærlighed i maden, men også i råvarerne. Man behandler dem med respekt. Man spiser op.

Skønne Klidmoster har skrevet en masse om, hvorfor netop Sødam kyllinger er noget helt særligt. Det kan du læse lige her.
Sådan en Sødam Kylling lå og ventede i mit køkken og når det er forår som nu, så får jeg altid lyst til en god gammel klassiker. Stegt kylling med brun sovs og agurkesalat. Her får i min version:

Se hvor fin den er. 1900 gram godhed!

Kyllingen fik sit sidste leje, i en vanvittig smuk oval støbejernsgryde, som min søde mor har købt til mig i Sverige. Under dyret putter sig et par gulerødder, en pastinak, lidt løg og lidt ramsløg. Skindet på ylligen har jeg løsnet, og et par ramsløgblade eller 10 er smuttet op mellem  brystkød og skind, lidt god olivenolie dryppet over og godt med salt.

Dyret røg i ovnen på ca 200 grader til en start, efter et kvarter sænkede jeg til 175 grader og smed omkring 3 dl. vand i bunden af gryden og så puttede den sig ellers i saunaen i ca en time.

Imens lavede jeg agurksalat. Det er virkelig på slump. Fra jeg var helt lille sad jeg på køkkenbordet og piskede lagen sammen for min mor, når hun lavede agurksalat, så jeg ved præcis hvordan den skal smage. Du må prøve dig frem, men den skal være krads. Og den må gerne hive lidt i flere retninger.
En sjat lager-eddike (jeg havde ikke mere æble, men den er næste også for delikat) vel en lille dl. ca, halvanden sp.ske sukker, to stor nip salt og masser af nykværnet peber. Tæsk sammen m gaffel. Og så et lille tip jeg lærte af bedstevenindens mor - to fed hvidløg, hele eller i halve. Og her en smule dild.
   En agurk er befriet for kerner og skåret lidt tykkere end normalt og på skrå. Jeg kan nemlig godt lide, at der stadig er bid, når jeg spiser den. Men gør som du synes.

Jeg bruger ikke energi på at salte agurkerne og trække væske ud. Derfor må lagen gerne være krads. Og den skal kun akkurat dække, agurkerne smider nemlig noget væske. Så det skal nok gå. Lad den trække mens fuglen er i ovnen. Så er den klar.

Færdig trukket og fotograferet ved siden af det fine låg, der passer til den ovale støbejernsgryde.
Et stik med kniv på det tykke sted på kyllingen lige mellem lår og bryst viste at kyllingen skulle have et øjeblik mere end en time. Men først fiskede jeg den op og hældte væsken fra bunden og grøntsagerne op i en lille gryde. Kyllingen fik ca 15 min mere.

Imens kogte godheden fra gryden ind, her med et godt skud peber. Jeg har indimellem oplevet, at der ikke var meget smag i safterne. Så kan man give det en terning, men husk: ØKO!!

Kartofler kogte møre, mens jeg lavede sovsen. Et par dl. af den indkogte fond spædes med mælk rørt med maizena. Smages til med sødt, salt og peber. Og en smule kulør (må man ikke bruge kulør? Hvis nogen ved hvorfor vil jeg gerne have det at vide!)

Kyllingen blev parteret i 10 stykker. Hvis den er bleg nogen steder, så kan man give den en hurtig tur under grillen. Men kyllingen kan blive tør af alt det varme. Det er dog ikke en udpræget risiko med Sødam Kyllinger

Et billede af den endelige tallerken. Sovsen var ikke sort. Jeg sværger. Men selvom vi faktisk ejer et ret godt kamera, så er jeg bare ikke inde i rutinen med at hive det frem. Det er stadig nemmere at bruge mobilen, men mon ikke der kommer bedre og bedre billeder på bloggen med tiden. Som i kan se, er der lagt op til er seriøs prinsebøf.

Dette er kun første del af kyllingens endeligt. For der blev naturligvis kogt mere fond og masser af kød til overs, men det må i læse om en anden dag.

If it ain't broke, don't fix it

Der er en grund til at ting bliver klassikere (eller klicheer). De virker. Igen og igen. Og der er altså noget uendelig smukt ved at bare at lade maden være enkel.

Det her billede har jeg vist jer før, i forbindelse med indlægget om Hollandaise i egen æggeskal, men her er hvordan resten af de smukke Asparges endte deres dage:

BØF!!!

Kryddersmør, m persille, citron, purløg og hvidløg.

Kør serrano skinke rundt om Asparges. Steg på panden. Sammen med bøffer. Små kartofler og kryddersmør. Skønhed. Der er ingen billeder af det endelige resultat. I har set det før, og jeg glemte alt om jer, da maden stod på bordet. Rundstyk!

Asparges dag to endte således:

Torsk stegt på panden, store mængder asparges dampet i lidt vand og rigelige mængder af det sidste kryddersmør. En hjemmerørt mayo med masser af citronskal og en pink sky af stenbidderrogn.

I glasset var der en gewurztraminer.

If it ain't broke, don't fix it - Eat it!

Hvaffor en Fisk?? Eller Hvorfor du ikke skal spise Pangasius

Jeg er født i Esbjerg - bare kom med alle jokesne. Jeg har helt sikkert hørt dem før, for folk tror at der lugter af fisk. Det gør der bare ikke. For der bliver ikke landet fisk i Esbjerg længere. Byen der engang var Danmarks absolut største fiskerihavn, er i dag i gang med at fylde sine havnebassiner op, så der kan bygges i stedet. I dag er København en større fiskerihavn end Esbjerg. For der er ikke penge i fisk.

Eller det er der, men det kan være svært at overleve som fisker i Danmark, for erhvervet et trængt af urimeligt billige skodprodukter fra udlandet, som forbrugerene åbenbart heller vil købe, end de spisefisk de danske fiskere fanger, som endda er verdensklasse kvalitet.

Billedet herunder er fra min lokale Netto, og der gør mig så utrolig ked af det.

Hvad der gør mig endnu mere ked af det er, at da jeg dagen efter vendte tilbage, for at kigge nærmere på varedeklarationen på poserne, så var der allerede udsolgt. Hvordan kan 800 gram fisk, der har taget en flyver eller container hele vejen fra Vietnam kun koste 30 kr.?? Og hvordan kan man overhovedet købe et sådan produkt uden at vide, at der er noget galt??

Men tag ikke mit ord for det, jeg har sakset lidt rundt omkring på nettet om Pangasius. Hvis du vil læse de fulde tekster kan du følge linksne.

P1 Dokumentar har brugt en time på at afdække problemerne med Pangasius, og skriver blandt andet:

"En række vietnamesiske dambrug, der opdrætter pangasius-fisk, lever ikke op til hverken vietnamesiske eller internationale miljøstandarder. De leder blandt andet beskidt vand fra fiskedammene direkte ud i Mekong-floden, som forurenes med kvælstof, forsfor, medicinrester og kemikalier. (...)
Pangasius-industrien pumper årligt over 10 milliarder kubikmeter vand fra Mekongfloden ind og ud af dammene, og fiskene efterlader omkring en million ton affald hvert år - som kan forårsage store miljøproblemer, hvis det havner i floden.
(...)  I november 2010 satte Verdensnaturfonden pangasius-fisken på deres røde liste over fisk, som forbrugerne ikke bør købe, fordi produktionen ikke er bæredygtig
(...) - Vandet er flere steder så forurenet, at det skaber kløe hos folk, der bader i Mekong-floden (...), fortæller Vo Tung An.(der  er chef for Jordbrugs- og naturressource-fakultetet på An Giang Universitetet)

I en dam på størrelse med en fodboldbane er der i dag ofte over 300.000 pangasius-fisk på et kilo stykket. I 2004 var der i snit 20 fisk per kvadratmeter i de vietnamesisk damme. I dag er der 53 i gennemsnit. Nogle steder har svenske og vietnamesiske forskere set 100 fisk per kvadratmeter.
Det er så intensiv drift, at der er meget høj risiko for, at fiskene bliver syge. En forskningsrapport fra Vietnam viser, at fiskeopdrætterne bruger 39 forskellige kemikalier og lægemidler for at holde vandet i dammene fri for sygdomme. Men det store forbrug af antibiotika gør, at bakterierne er begyndt at blive resistente.

Italieneren Flavio Corsin arbejder for organisationen Icafis (International Collaborating Centre for Aquaculture and Fisheries Sustainability), der er samarbejdspartner med de vietnamesiske producenter. Han mener, at det er Vestens pres for at få billig fisk, der gør, at vietnameserne sætter så mange fisk i hver dam. (...)

Et andet problem ved det intensive pangasius-opdræt er, at det medvirker til at farvandene omkring Mekong er ved at blive udfisket. En undersøgelse, viser, at der er 16 procent fiske-olie og -mel i fiskefoderet. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder, at der bruges mere end 350.000 tons fiskemel og olie til at opfodre pangasius i Vietnam. For at få et kilo fiskemel, bruges der mindst fire kilo fisk. Ialt 1,4 millioner ton fisk. Det er mere end produktionen af pangasius. Der bruges altså flere kilo fisk til at opfodre pangasius, end man får ud af det.
Da Verdensnaturfonden i efteråret 2010 satte pangasius på den røde liste, blev de vietnamesiske opdrættere - og den vietnamesiske regering - voldsomt oprørte. De krævede at fisken blev taget af listen, fordi det ville gå ud over eksporten. De vietnamesiske myndigheder forsøgte samtidig at så tvivl om undersøgelsen. Men WWF fastholder, at deres undersøgelse er i orden og at det samlede opdræt skader miljøet omkring Mekong-floden. (...)"
Læs mere eller lyt her: http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2011/02/21152343.htm

Det hører med til historien, at man i Vietnam er gået med til at gøre noget ved problemet og at man arbejder på, at halvdelen af alle opdrætterne i landet skal være certificeret efter internationale standarter pr 2015. Men det er jeg egentlig ret ligeglad med, for indtil 100% af opdrætterne lever op til bæredygtigt opdræt burde ingen spise det møg.

Og hvad er det så man køber? Tyske ARD har lavet en dokumentar om "Pangasius Løgnen", den udsendelse omtaler fpn.dk sådan her:

" (...)  Når fiskene skal slagtes, sker det under meget langvarige, stressende og inhumane betingelser.  (...) Derudover fremgår det, at foderblandingerne ofte tilsættes genmodificeret soja.
Det er oplysninger, som ikke fremgår af varedeklarationerne, når fisken lander i vesteuropæiske detailbutikker. På samme måde som flere varedeklarationer ikke omtaler, at den hvide fiskefilet er behandlet med fosfat eller citronsyre, som øger nettovægten ved at vand bindes til fiskekødet. "

Yummi!!! Den fulde artikel, der også linker til ARD udsendelsen kan findes her: http://fpn.dk/mad/kost_ernaering/article2369894.ece

At købe og spise Pangasuis er altså nogenlunde lige så klamt, som det er at spise burkyllinger. Derudover kan man så glæde sig over det enorme Co2 aftryk man efterlader, når det møg skal fragtes til Danmark hele vejen fra Vietnam, mens man hygger sig med tanken om alle de resistente bakterie man efterlader i landet. Tak for mad. Jeg skal ikke nyde noget.

Men det er jo dejligt billigt. Og langt billigere end det er, at gå til sin fiskehandler, for jeg medgiver at danske fisk er dyre. Men der er alternativer. Se f eks. dette billede, som jeg saksede i selv samme Netto:

Det er den undefløjtendemig også billigt. Selvom man får 200 gram fisk mindre, end man gør når man køber de Vietnamesiske fosfat eller citronsyre-behandlede møgfisk. Men helt ærligt. Så må man sgu spise nogle flere grøntsager. Imens kan man så messe "MSC MSC MSC" for sig selv, så man aldrig glemmer de tre små bogstaver, der er så vigtige, når man spiser fisk.

Fordi:
"MSC-mærket, Marine Stewardship Council, fødevaremærke, indført 2000 af MSC, Marine Stewardship Council. MSC blev grundlagt 1997 af WWF Verdensnaturfonden og Unilever med det formål at certificere bæredygtigt fiskeri og derved bl.a. undgå overfiskning. MSC-mærket er en blåstempling af, at den fangede fisk lever op til en række kvalitetskrav bestemt af bl.a. FN's organisation for fødevarer og landbrug" se (lidt) mere her: http://www.denstoredanske.dk/Mad_og_drikke/Levnedsmidler/Levnedsmiddelvidenskab/MSC-m%C3%A6rket

Hollandaise a la River Cottage direkte i æggeskallen

Prøv lige at se. hvor smukke de her grønne stængler er

På et tidspunkt viste DR1 serien om den engelske kendiskok Hugh og stedet River Cottage, her serverede han en klassiker. Asparges med hollandaise, finten var bare, at i stedet for at stå og piske saucen op fra bunden begik gæsterne den selv direkte ved bordet. Det måtte prøves.

Kog et smuk økoæg til det er blødkogt og bank toppen af det.

I River Cottage programmet have Hugh en form for essens gæsterne kunne dryppe i ægget. Jeg har ingen anelse om, hvordan han lavede den, så jeg valgte at bruge citronsaft til at give syrligheden, der jo netop er den smukke balance i en Hollandaise.
   På kniven nederst i billedet ligger allerede en smørklat klar.

Dyp citronsaft i blommen, min balance blev ramt ved 10-12 dråber.
smut smørklatten ned i blommen.
Salt og peber.

Rør rundt med Asparges - her er de rå, for det kan jeg lide. Hugh damper sine.

- Spis!!

Og hvordan smager det så? Æg og Asparges smager godt. Basta. Det er ikke ligeså raff som en ægte hollandaise, men det er sjovt og giver et lege element til maden, som jeg godt kan lide. Og jeg vil helt sikkert smide sådan et par æg, med gudesmukke øko-asparges efter gæster som en lille pre-forret, men jeg vil overveje at forsøge med Æbleeddike i stedet for citron.

Jeg har før nævnt at en charterferie truer i nærmeste fremtid. Nu har jeg modtaget et katalog for airshoppen, hvor jeg kan bestille dutyfree. I dette katalog er der Bag-in-box gin. 2 liter. Fuldstændig som en rødvin, bare 2 liter og bare med gin.UNDSKYLD?!! Men er det ikke det smukkeste, man nogensinde har hørt!! Nogen der har nummeret til Nobel-komitéen?

TAK Vejarbejde- typer

Man må da ikke klippe folks internetforbindelse, må man vel?? Men det har de altså gjort. Altså indtil nu. Nu larmer de bare igen, hvilket indtil i går var et mareridt, da jeg ofte arbejder hjemmefra. Nu er det okay, bare de lader mit internet være. Ingen blog, ingen nyheder, ingen mail, ingen facebook, ingen P1! Skræmmende.
   Og det var virkelig i sidste øjeblik, at det kom tilbage. Jeg kunne jo ellers have været nød til at se den der barnedåb, og det har jeg vitterlig ingen trang til. Nu vil jeg i stedet begå noget fornuftigt, selvom jeg har mere lyst til at skrive noget lagt og harmdirrende om Pengasius. Men det må blive senere.

SES!

Skønne kys

En mere end almindelig god grund til at begå sin egen mayo er resterne (ja, jeg bruger rigtige gok-æg). Sådan et par æggehvider kan blive til de skønneste Kys-kager, som de hed i mit barndomshjem, og hvis man så tilsætte lidt (meget!) mørk chokolade, så er det dejligst.

Man tager:

2 æggehvider
ca halvanden dl sukker (evt lidt mindre, hvis ikke man bruger bitter chokolade)
et nip salt
ca 1 t.ske eddike
100 gram meget mørk chokolade. Grofthakket

Sørg for, at alt er pinligt rent for er der noget tjums eller fedt i æggehviderne, så er det allerede for sent og de kan ikke blive stive. Æggehvider op i skål, smid saltet i, PISK! tilsæt sukker lidt efter lidt. Når hold-skål-over-hovedet-uden-at-få-æggehvide-masse-i-hovedet-testen kan genneføres med succes, tæves eddiken i (skulle eftersigende være det, der gør kyssene/marengsen sej i midten), vend så den grofthakkede chokolade i. Sæt på plade. Jeg lavede 10 store.

Bag/tør i ovn v 125 grader i ca 45-50 min. De skal lige præcis knække, når man presser på dem, så er de sådan skønt-skicky-tyggegummi-agtige inden i.

De kan sagtens bages endnu mindre. Eller endnu bedre. Lav stor bund, top med flødeskum eller is og alle de sommerbær du kan komme i nærheden af, når vi når den tid. Der er ikke et øje tørt!

DET ER FORÅR!!! Min næse er rød og jeg har INTET fornuftigt lavet hele weekenden. Til gengæld er kvarteret nu gennemdalret af utallige spaserture og mere end en fadøl er nedlagt. Og så har jeg købt badedragt.
   Fornuih***** hvor er det ikke en rar oplevelse. Så står man der med figurspejl, ligbleg og behåret iklædt spandexligende materiale. Det burde man bare ikke byde sig selv. Men jeg skal på charterferie. Også grænseoverskridende, men da vi for en måned siden talte om, hvor næste smuttur skulle gå til, faldt i pladask for mulighed for sol og sommer. Nu glæder jeg mig som en åndssvag til at klage til guiderne over, at der er hvidløg i alting og råbe "SÅ SKAL DER CHARTRES OP FRA SLAAAAP!!!" hvergang jeg får chancen.

Butternut Squash suppe m egne indvolde og creme fraiche

ÅÅååh at vågne op til et kilo asparges, 600 gram gudesmuk torsk og to MONSTER-bøffer på sit dørtrin. Dejligst!! Så er det næsten til at holde ud, at klokken er 06.00 og man skal på arbejde. Hvorfor er det liiige at über-B-mennesket her, pludselig laver noget arbejde om de vildeste morgenmennesker i denne verden?!

"Oookayyyy, du møder kl 03.00 af lyst???" - fandme heldigt at de er så søde!

Nå men altså. Jeg har jo ligesom lovet jer noget mad. Jeg har lige spist en rugbrødsmad m ost. Det holder ligesom ikk helt vel? Så er der den svenske pølseret som firma bød på i kantinen. Avs, det vil øko-guden ikke bryde sig om. Men hov. Hvis liiiige jeg kan ryste et billede ud af min telefon... 2 sek....

                                                        * 2 timer senere *

                                                        TAaaadaaaahhhhh

                                         Butternut Squash suppe m egne indvolde og creme fraiche
Man tager:

Tænd ovnen på ca 180 grader
Skær butternut spuash 4-6 både og put i bradepande (uden kerner)
Fjern det værste fnuller fra kerner og dump dem i et hjørne af bradepande
Dryp med din gode olivenolie og din favoritsalt

Bag ca 25-30-45 minutter. De skal slippe deres skind, når man beder dem om det, og de må gerne få lidt brun og bagt farve.

Mens de bager, bader man:
2-3 persillerødder skåret i passende stykker i
ca 1 liters penge af den gode hønsefond/bouillon
(der kan virkelig sniges nogle burhøns i sådan et produkt, så tjek om den er lødig)
4-5 fed hvidløg (de bliver jo milde)
evt chili

Når Butternutten er mør plumpes kødet op til persillerødderne.
(ja, jeg glemte alt om løg, du må meget gerne putte nogen i, men læs bare videre)
Blend som om der ikke er et i morgen, smag til med salt, peber, evt lidt syre. Jeg kan godt lide æble eddike.

Hæld i skål og top med creme fraiche, her er det den smukke lysegule Thise Mejeri. Rigeligt med purløg (lugter da lidt af løg) og drys med de bagte kerner. *uuuhmmmm*

Og nu er det jo ikke fordi, at jeg ikke ved, at det er forår, men det smager godt, og det kan jo være at det regner en dag, og Lydmanden har taget kameraet med til Tyskland. Slemme Lydmand. Men i nat kommer han hjem, og så kan han tage nogle gode billeder af de bøffer i morgen. HA!

Hader egentlig af princip "sjove" kædemails, men jeg er faktisk alligevel lidt glad i låget over den, som jeg netop modtog fra Chefveninden, der fra nu er kendt som Overdommeren, da hun engang havde tjansen som Overdommer på verdens sejeste tv-program.
   Nu er hun über-mega-sej nybagt mor til nr 2 = 2 blebørn på en gang = ingen søvn de seneste 6 uger. Og godt på vej Stockholm Syndrom, for hun kan faktisk lide sine gidselstagere.
   Jeg bliver ved med at forvente, at der kommer et brev fra dem med krav om løsesum, men de kan ikke nå postkassen om så de står ovenpå hinanden og jeg kan ikke tyde deres tegninger.

Men altså den seje Overdommer sendte mail, der endte sådan her:

"Life should NOT be a journey to the grave with the intention of arriving safely, and in an attractive and well preserved body, but rather to skid in sideways, chocolate in one hand, wine in the other, totally worn out and screaming 'WOOO HOOOOO what a ride!"

Ha' en dejlig aften!

Sten, papir og saks i supermarkedet

"Hvem skal jeg knalde med, for at få noget msc-mærket torskerogn i den her biks??!", råbte jeg i dag, da jeg stod frustreret og sur i den lokale Netto. Eller selvfølgelig råbte jeg ikke det, men jeg havde lyst til det, og det tænkte det virkelig højt!

Nu hvor jeg er blevet nyhellig, bliver jeg hele tiden testet af øko-guden, for hvad trumfer hvad?
Jeg vil gerne spise sundt, økologisk, bæredygtigt og med tanke på dyrevelfærd og kvalitet, men de fem ting er ikke nødvendigvis det samme. Og det er helt uden af nævne økonomien.

Lydmanden aka kærsten er opvokset på en gård i 60'erne og 70'erne, ikke overraskende har det givet ham et indimellem specielt forhold til mad. Manden er ikke kræsen. Gudskelov. Så havde vi ikke holdt så længe. Men han vil meget hellere spise grønt end kødorgie, og når han skal have kød, så skal fedtprocenten helt i bund.

Sådan har jeg det sådan set også, når det gælder den hakkede, men hvad så hvis valget står mellem konventionelt hakket 3-7% eller øko-hak 16-18% ? Okay, den er nem nok, øko vinder (når jeg handler)! Men hvad så hvis økokødet er fragtet til Danmark, mens den konventionelle er dansk?

Så er der tomater. Man bør jo slet ikke spise dem nu, men er det bedre at spise danske tomater end spanske tomater? Well, det er straks værre. Det koster seriøst i Co2-regnskabet af kører tomater fra Spanien til Danmark, men det er faktisk stadig bedre, end at købe danske, der er blevet bombet med elektrisk lys for at blive røde. Så her vinder de spanske. (med forbehold)

Jeg skal have fisk, to gange om ugen. Jo, jeg skal. Men skal jeg så købe Pengasius fileter, 600 g for 25,- for at få fisk og bide i mig, at jeg ikke kan finde msc-mærket torskerogn, selvom jeg tilbyder min krop i pant?! Nej, jeg skal da ej, jeg skal til en ordenlig fiskehandler, men de kan være svære at finde.

Ost. JEG MÅ HA OOOOOSTT. Jeg elsker ost! Der er vildt gode øko-oste, men der er også mange, der er ligemeget. Jeg skal bruge en skæreost. Den skal smage af noget. Den skal ALTID være i mit køleskab og jeg har endnu ikke fundet et øko-variant, der trumfer min favoritost. Skal jeg så undvære?

Rødbeder er dejlige. Det samme er kål, men tre måneder i træk er det hardcore. Så vil man gerne have en lille mango, eller måske asparges eller rød peber. Er det okay, at de eksotiske frugter og grøntsager tager en flyver op til mig, bare de er øko?

Fiber. Det er godt for mig. Det skal jeg have, for mit blodsukker er ikke venner med mig og det svin skal lære ikke at messe med min fornuft. Skal jeg så købe det virkelig fiberrige lavkalorie knækbrød, som jeg har lært at elske, eller skal tage et øko-produkt i stedet??

Kød. Åh kød. Friland eller øko? Spiser jeg øko fordi jeg tror fuldt og fast på, at øko-kød er sundere end ting med GMO, eller er det vigtigst at dyrene har det godt? For så er friland jo helt ok...
Har du brug for lidt info for at tage stilling til konventionelt kød vs friland eller øko så finder du det her

I har nok fanget min pointe: en tur i supermarkedet er lidt ligesom en omgang sten, papir og saks inkl. folk der går i vejen, for hvad trumfer hvad?

Økologisk, bæredygtigt, dyrevelfærd, MSC eller økonomi - Hvad trumfer for dig?

WOW - Der er mennesker der læser med.

Og i er ikke alle sammen i familie med mig. Hvor er det pænt af jer at kiggede forbi. Får helt trang til at løbe rundt og give hånd, måske byde på en forfriskning.

"Rart at møde dig, kunne du tænke dig en Mojito? Jeg kan godt lave den Virgin, hvis du skal på arbejde i morgen!!"

Jeg har tænkt ret meget over form, stil, emner o lign. da jeg så småt begyndte at overveje denne blog, men i sidste ende sprang jeg ud i det af to årsager. Jeg er uddannet skrivede, men er endt med at arbejde med billeder, så det her et sted, hvor jeg kan holde skriveriet ved lige. Og så sagde matematikeren at jeg skulle. Men jeg kan ikke slippe overraskelsen over, at der er nogen, der kigger forbi.

Der skal nok komme meget mere mad og opskrifter herinde. F eks har jeg her i weekenden planer om nye aspargs m stenbidderrogn og citrusmayo, efterfulgt af skønne krogmodnede røde økobøffer med uforskammede mængder kryddersmør! Men meget mere om det senere, i disse dage er jeg nemlig græsenke og så bliver måltiderne derefter.

Græsenkens frokost i dag var f eks parisertoast af den hjemmelavede type - og det behøver jeg jo helt ærligt ikke plage jeres liv med.

En madspilder skifter spor...

Vi har i 2011 opgraderet vores madvaner en hel del herhjemme. Vores økonomi er ganske sund (vi var ikke med til festen, så vi har heller ikke tømmermændene) og en del af det plus kaster vi efter råvarer. Efter en hel del år på SU er det rendyrket livskvalitet, at spise varieret, økologisk og (semi)-sundt.

Egentlig kom omvæltningen af tre ting.
1 - Dødsyg vane. Der var gået alt for meget tvangs-hakket-oksekød i de daglige middage.
2 - Chefen aka veninden aka småbørnsmoderen begyndte at få middagskasser fra Aastiderne.
3 - Klidmoster. Jeg havde aldrig dyrket blogs, men så smed Matematikeren aka nyeste venindefund, et link til Klidmosters blog på facebook, jeg var hooked, læste hele bloggen på to uger og måtte selv i gang. Altså med mad af ordentlig kval, ikke med at blogge. (Du finder skønne klidmoster her: http://klidmoster.blogspot.com/)

Kombinationen af to (3!) skønne kvinder, en træthed af vanetækning og en artikel om madspild for milliarder, fik os til at ændre spor.

Første skridt var at tømme fryseren. Smid det gamle ud, spise hvad der kunne spises og så rydde op. Nu bruges fryseren som den er tiltænkt (og som den bliver i jylland), til at opbevarer skatte af skønne varer der bare skal hives op ti minutter eller dagen før. Ikke som et sarkofag for kedelige rester, skumle halv-fabrikata og to år gamle melboller.

Vi spiser næste 100% økologisk kød nu. Ihf herhjemme. Ligesom grøntsagerne også er deroppe af. Alt i alt er vores kost vel i omegnen af 85% økologisk nu.

Koster det ikke kassen? Jo! Og jeg er både krigsbarn og vestjyde, (okay, det første passer ikke, men min mor er og jeg eeeelsker et godt tilbud). Men så alligevel ikke. Hvis en sund øko-kylle koster 150,- så spiser man ikke patterne og smider resten ud. Kødet bliver til 2x2 middage + suppe/fond på skroget. Så er regnskabet pludselig meget bedre. 25 kr. pr kuvert. Og vi kunne sagtens smide en unge eller tredjeperson med til middag en dag. Der er INGEN, der sulter her.

Men der sker noget magisk, når man ikke bare putter kærlighed i maden, men også i råvarerne. Man behandler dem ordenligt. Man spiser op.

Og en overraskede, men kærkommen sideeffekt er, at når en stor del af maden kommer til døren, så står man ikke i Netto hver eneste dag, sukkerkold og ramt af fremmede mennesker ulvetime, mens man psykotisk kaster Ritter Sport og lakridsæg i kurven, i håb om at overleve og fordi man fortjeneeeer det. Og den slags sukker-chok koster sgu også en fair del.

Man ender faktisk med at sparer kassen på, at give kassen for sin mad!

Som en del af vores ny fundne frelsthed har jeg de seneste måneder forsøgt at sætte mig ind i friland vs. øko, MSC, bæredygtig kornsorter og hvad ved jeg. Men meget mere om det senere, for det vil jeg selvfølgelig også blogge om...