lørdag den 30. april 2011

Spar på Co2'en - eller - Spanske tomater forurener mindre end Danske!

Der er gået noget tid, siden jeg råbte, at nu ville jeg skrive noget om Co2 og mad. Og så skete der... tadaaahh... Ingenting. Jeg har siden, jeg blev uddannet arbejdet på freelance-maner, det vil sige at jeg typisk er kontraktansat i alt fra 3 til 5-6-7 måneder på et eller andet projekt, og når sådan en kontrakt er ved at udløbe, så er der altid tryk på. Det er der, jeg er lige nu. 2 uger tilbage og der er møgtravlt.

Men nok om mig, for jeg vil alligevel forsøge at skrive det jeg ved nu. Jeg ville gerne være længere i min research, men det betyder bare, at det kan være, at der kommer et opfølgende indlæg en dag.

Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Lyngby (DN) og
Videnskabsbutikken DTU indgik i sommeren 2007 et samarbejde med henblik på at undersøge mulighederne for at nedbringe CO2-udledningen i kommunen. De har set på de kommunale madordninger og kantiner og i rapporten fastslås det, at den kan overføres til private husholdninger.

Heri skriver de blandt andet:
"Ca. 1/3 af en families ressourceforbrug går til transport og opvarmning, 1/3 til beklædning, hygiejne, fritidsaktiviteter og andet, mens 1/3 går til mad. Der er derfor et stort potentiale i at reducere CO2-udledningen fra denne post, hvorfor resultaterne af de studerendes undersøgelser sagtens kan bruges i de private hjem."  

Teknisk set kan du sparer to steder, når det gælder mad. Du kan købe de mere klimavenlige råvarer, og du kan lade være med at smide så meget mad ud. Simpelt nok. Men hvad er så klimavenlige råvarer, tænkte jeg. Altså det kræver jo ikke den store udvidede eksamen at gennemskue, at oksekød er tungt i det her regnskab og sæsonens danske grøntsager er gode. Men hvad med at det indimellem? Det er der, jeg synes, at det bliver rigtigt svært.

Så nu har jeg fundet en Co2-madpyramide fra selv samme kommune/DTU/DN-undersøgelse.


AHA!! Se der er jo et par småting, som det er værd at studse over. Læg f. eks mærke til at det allerondeste dyr i pyramiden er rejen. Onde onde reje. Se det hænger simpelthen sammen med, at det kræver meget brændstof at fange rejer, og derfor er de smagfulde lyserøde bæster altså ret skidt for miljøet. Jeg tillader mig at tolke, at vi her taler om den type rejer, som er fanget ude på havet. Fjordrejer og de små rømø-rejer, (som de nu hedder i håb om at danskerne så vil spise dem), hører næppe til her. Ligesom Tiger/kina-rejer er en helt anden og klammo historie, som i kan læse om her.
Læg også mærke til, at muslinger er meget rare dyr, da de bliver fanget tæt på kysten og derfor ikke er brændstof-tunge at fange. De varer der er med i pyramiden er for øvrigt udvalgt efter, hvilke fødevarer vi i gennemsnit skulle spise mest af. NÅ MEN.....

Rapporten siger " Ifølge de studerendes beregninger er det samlede CO2- reduktionspotentiale for et helt års produktion for de to produktionskøkkener hhv. 15 % og 11%" - Lad os antage, at noget ligende kan lade sig gøre derhjemme, da rapporten jo faktisk mener, at den kan overføres.

Jeg vil forsøge at begå et regnestykke. Ikke ligefrem min stærkeste side, men jeg vil så gerne.
En dansker udleder ca. 10 tons Co2 om året (kan i huske et ton mindre-kampagnen?!)
- ifølge denne her omtalte rapport er en tredjedel af det fra mad. Altså ca 3 tons
(jeg har virkelig ikke lyst til at regne med decimaler. Det er lørdag og det er morgen.)
Rapporten skriver yderligere, at de kommunale køkkener kan sparer i omegnen af 11-15% ved få ændringer.
Det vil altså for en almindelig dansker svarer til ca 0,45 tons sparet Co2. (når man siger 15%).

Så er vi jo halvvejs målet på det ene tons!!

Og her er hvad rapporten skriver om hvordan man opnår de 11-15% besparelse:
"Det er værd at bemærke, at procentsatserne kun gælder for CO2-reduktioner som følge af udskiftning af forskellige ingredienser ved f.eks. at reducere indholdet af kød i en ret med 10% og erstatte det med kartofler i kødfarsen. Der ligger et yderligere potentiale i at vælge flere af de menuer, der udleder mindst CO2, og færre af de menuer, som udleder mest CO2. F.eks. flere retter med fjerkræ eller svinekød og færre retter med oksekød."

Okay - Så fremt jeg har drukket kaffe nok til, at jeg faktisk kan læse indenad denne smukke morgen så betyder det, at man bare skal fise 50 gram revet gulerod i et pund frikadellefars for at opnå en besparelse. Eller hvad nu hvis man kun brugte 400 gram kød, og små smed godt med grønt i i stedet. Eller spiste en ekstra kartoffel eller to, så der faktisk var frikadeller til to dage?!
Det er sgu da noget krigsbarnet (mig) og Frk. Jensen (hende med kogebogen) kan forstå - Det er jo tilbage til de gode gamle dyder, hvor mad og især kød var noget der skulle strækkes og ikke bare kastes ukritisk ned i halsen.

Og hvis jeg stadig forstår hvad de skriver, så er de 11-15% altså uden overhovedet at se på  kødet co2-udledning. Her er nemlig endnu mere at hente, hvis man faktisk dropper oksekødet bare en gang imellem. F. eks til ære for grisen, som kan smage godt, når bare man bruger penge på ordentlig kvalitet. Og kvalitet er jo slet ikke så dyrt, når man strækker det over to dage. JAMEN KAN I SE DET? Det hele bider jo så smukt sig selv i halen.

Jeg behøver altså slet ikke blive hellig eller vegetar. Jeg skal bare ændre lidt og træffe nogle bevidste valg. Fedt!

Jeg har fundet nogle ret nemme regler, som er gode at have i baghovedet:
"Både det man spiser, og måden, som man tilbereder maden på, har betydning for CO2 udledningen. Vil du have klimavenlige madvaner, så følg disse råd:

Når du skal købe ind:

Køb friske råvarer
Køb lokalt – kør ikke langt i bil for at gøre indkøb
Køb årstidens grøntsager
Køb grønt og frugt fra friland
Undgå varer fra opvarmede drivhuse
Undgå varer, der er transporteret med fly
Undgå frostvarer
Brug indkøbsnet – undgå plastikposer
kilde: http://www.udmedskrald.horsens.dk/CO2-Connie/KlimarigtigMad.aspx

Lydmanden sagde på et tidspunkt , at danske drivhustomater er værre for miljøet end spansk. Jeg var forvirret, men se nu de her tal for fødevarer og Co2:

Fremstilling af 1 kg:                                    Udledning CO2:
Oksekød………………………………..……19,1 kg
Svinekød…………………………………….. 3,6 kg
Fladfisk, frisk……………………………….. 3,3 kg
Fladfisk, frosset………………………….… 7,8 kg
Kylling, fersk………………………………… 3,1 kg
Ris………………………………………….… 3,3 kg
Kartofler……………………………………. 0,21 kg
Æbler…………………………………......... 0,29 kg
Gulerødder………………………………... 0,19 kg
Tomater, fra dansk opvarmet drivhus…... 3,45 kg
Tomater, dyrket på friland i Sydeuropa….... 1,5 kg
(Kilden er den sammen som linket til de gode råd)

- Men altså, hvorfor synes jeg overhovedet det her er så vigtigt? Udover selvfølgelig det indlysende, så er denne smukke morgen en af grundene. Der var en gang at 1. maj var første gang i det nye år, at jeg sad på jorden og på den måde vandt mig en underlivsinfektion. 1 maj er først i morgen, men jeg har gået i sommertøj i over en uge, været i kiosken i klipklappere ved midnat og når vi har grillet bliver det ikke engang koldt, når solen går ned. Det er selvfølgelig lækkert at stå op til skyfri himmel dag 8 eller 9, og jeg sætter da pris på, at bo i Californien, helt uden alt det der bøvl med at flytte, men jeg synes faktisk også, at det virker en smule unaturligt. Derfor tror jeg, at det er en ret god ide, at gøre noget ved alt det CO2.

7 kommentarer:

  1. Smukt! De øko-tomater jeg spiser er dyrket i Spanien og kørt herop med lastbil. Det er godt nok wierd at tænke på at de udleder mindre CO2 end de danske fra drivhus. Tankevækkende, tak :-)

    SvarSlet
  2. Endnu en gang en tankevækkende snak fra din hånd - takker igen. Hmm, godt at min økonomi tvinger mig til at spise ret lidt oksekød fordi min samvittighed kun tillader øko. Gad vide om øko i øvrigt udleder mindre end konventionelt?
    Det der med frost - er det alene på grund af strømforbruget? Ja, selv om det ikke er morgen mere så er det stadig lørdag, og jeg har ikke drukke kaffe længe! Ha ha...
    Jeg går SÅ meget ind for at være bevidst om de her ting, men er vi så også enige om, at det bliver mere og mere besværligt at købe ind? Når jeg står i Netto er der ikke meget kød/fisk jeg kan købe mere.... og når jeg bladrer tilbudsaviser igennem, er der heller ikke meget jeg tillader at der kan havne i min indkøbsvogn ... jeg ville faktisk ønske jeg kunne tage mig sammen til at blive vegetar, men jeg er for svag!

    SvarSlet
  3. PS: Jeg håber forresten det er i orden, jeg deler nogle af dine indlæg på min facebook profil?
    KH M

    SvarSlet
  4. WAU! Altså hvor er du bare alt for fantastisk god med god på!!Det var fan´me godt jeg lokkede dig til at blogge! :O) Ellers havde jeg aldrig gennem skuet det her! TAK. For fremtiden vil jeg leve af kartofler, kål og muslinger! Hvor kommer vin ind på listen? ;o)

    SvarSlet
  5. Malou - Ja, det er ret vildt ikke!!

    Tante - faktisk er øko kød en smule værre en konventionelt, for at det ikke skal være løgn. Fordi økolandbrug ikke er så standartiserede, har de ofte probloemer med metagassen, der også tæller med her. Men på plussiden bliver der ikke sprøjtet, som jo er så skidt for dyrelivet og grundvandet. Og jeg er helt enig. Det er umuligt at være forbruger!! Del endelig :-) Det er jo ros!!

    Kære Matematikker - vin må være ok. Det skal det være. Øko-vin fra europa må være som tomaterne. Basta!! Og tak fordi du fik mig til det.

    SvarSlet