Hønen eller ægget og alt det affald

Begyndte dagen med en mail fra veninde:
"svigerfar kom med en ide, du måske kunne bruge. hvad med at skrive noget om emballage, og hvor meget affald det genererer...? synes selv det kunne være interessant og han fortalte at emb. fra mad står for en uhyggelig stor del. knus"

Jeg gik i gang med at skrive et længere svar om, hvorfor jeg ikke anser emballage som den største synder. Og så blev jeg alligevel fristet til at smide det på bloggen. Så herunder er mit svar:

Emballage står for rigtig meget affald i vores små hjem, problemet er bare, at der er forskel på hvor meget det er. F eks er dem, der handler hos etniske grønnere ikke så slemme, som der dem der køber alt indpakket i supermarkedet.

Men generelt er indpakninger fra grøntsager blevet langt færre, vil jeg påstå ud fra egne observationer. Der er i dag mere løs frugt og grønt end tidligere i de supermarkeder, hvor jeg handler. Når jeg nævner grønsager og frugt, så er det fordi, at det efter min mening er det eneste sted man kan spare noget. Mælken, kødet, frostvarerne skal jo være pakket ind.

Så er der paradokset med indkøbsposen. Hvis jeg handler med et net, så køber jeg jo også en rulle plastikposer til at bruge som affaldsposer. Det er helt sikkert billigere, end at bruge indkøbsposer til skraldespanden. Men er det nødvendigvis bedre for miljøet? (Det tror jeg faktisk det er, men jeg skal undersøge det nærmere)

Affald er nemlig ikke nødvendigvis lig med problemer. Det er en ressource. Så længe vi taler om brandbart skrald, så bliver det brugt til at varme huse med. Og røgen forurener ikke. (ja, det kommer der også en restprodukt ud af. F es gips, der i denne sammenhæng ikke bliver genbrugt til vægge. Og så slaggen fra ovnen, som bliver brugt til stabiliserende underlag til f eks veje)

Der hvor affald bliver problematisk, er når det ikke er sorteret rigtigt. Og det er der ikke nogen, der gør for en. Der skal man selv i gang. Det er åbenlyst, at man ikke skal smide batterier i sin skraldespand. Men man skal heller ikke smide glas, pap, papir, eller dåser ud. (svenskerne er ret gode til at sorterer dåser, herhjemme har vi ikke rigtigt lært det endnu). Danmark har til hensigt at halvere sin Co2 udledning pr 2030 (årstal frit efter hukommelsen), hvis bare Danskerne sorterede deres affald korrekt, ville vi alene der, nå 20% af det mål.

Og faktisk bliver en dåse alligevel genbrugt. Det fungere i praksis sådan, at når affald har været igennem et forbrændingsanlæg, så bliver der brugt magneter, til at skille metaldele fra, der så kan blive genbrugt. På nuværende tidspunkt, er der så brugt energi på at brænde metallerne, og det er jo direkte dumt. Det skal sorteres fra. (Har man set Toy Story 3, så har man et billede af hvordan sådan noget foregår. Bortset fra at det herhjemme sker efter forbrænding. )

Men altså - faktum er, at der i dag er langt mindre husaffald end før 3. kvartal 2008. Om det er fordi finansgrisen slog igennem der, eller en øget miljøbevidsthed blandt danskerne, skal jeg ikke gøre mig klog på. Hønen eller ægget. Men faktum er, at når man brænder affald af som bliver til varme, så kan man spare fossilt brændstof - så affald er ikke All Bad.

Jeg havde fornyeligt mulighed for at besøge en genbrugsstation i embeds medfør. En af de ting der overraskede mig, var muligheden for at sorterer plastik. Altså at brugerne kunne komme med f eks emballage fra rengøringsmidler, som kan være emballeret i problematisk plastik. Jeg talte med en af de blå mænd om det, og han havde selvfølgelig helt styr på hvilke plasttyper, der bør sorteret fra og hvilke der er nogenlunde okay. Problemet er bare, at hvis alle danskere skal lære det derhjemme. F eks os, der bor i lejlighed, og derfor ikke kommer på genbrugsstationer, så tror jeg, at det vil tage 20 år. Vi taler om nørdede koder pt. Men der skal da nok være nogen i Folketinget, der ville være lykkelige for muligheden for at opfinde flere mærker til danskerne.

MEN ALTSÅ - Hvis din svigerfar har det skidt med emballage, vil jeg egentlig mene, at det langt fra er vores største problem.
1. - Han kan købe frugt og grønt, der ikke er pakket ind. F eks hos sin lokale grønner, hvor han får alt i en pose. Ellers vælg ting, der ikke er pakket ind.
2. - Den sande synder i affaldet er madspild. Det er fuldstændig respektløst, at der er brugt ressourcer til at producerer fødevarer for at de blot ender i skraldet.

- Det antages, at vi danskere smider gode fødevarer ud for omkring 16 milliarder hvert år.
- Det svarer til 65 kilo for hver eneste af os.
- Det største spild sker i vores private hjem. Mellem 75 og 90 procent af madspildet stammer herfra.
- Det er oftest frugt, brød og grøntsager, som finder vej til skraldespanden.
kilde

Frit efter hukommelsen anslås det, at en almindelig familie kan spare 11.000,- om året, hvis ikke de smider så meget mad ud. Efter min mening er der altså ræson i at forsøge at undgå indpakket frugt og grønt, men der er endnu mere ræson i, at se på resten af affaldet. (og hvis man smider det gamle ud, for at købe noget nyt, så risikerer man jo blot at købe mere emballage.) - Når så varerne er kommet hjem i køkkenet, så kan man stadig gøre en hel del for at skåne miljøet. Det kan han læse om her: http://uaegtemad.blogspot.com/search/label/co2-madpyramide

Håber i hermed har fået lidt at snakke om på ferien ;-)

- Og til eventuelle andre læsere, der er nået helt til bunden af dette indlæg (hvis du læser dette, er jeg ret imponeret). Hvis det undrer, hvorfor der ikke er så mange kilder på som sædvanligt, eller hvorfor min veninde mener, at jeg har noget at sige om affald, så hænger det samme med, at jeg siden 1. december har arbejdet på noget, der handler om skrald.
  Ovenstående er altså summen af 5 måneders research, men det må ikke forveksles med sandhed. For affald er et stort paradoks, og der er  god grund til at kigge på, hvad der rent faktisk ender i skraldespanden.