Viser opslag med etiketten msc. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten msc. Vis alle opslag

torsdag den 28. april 2011

Medicinerede rejer - så klamme er tigerrejer!

Har har faktisk planlagt at skrive et indlæg om, præcis hvor klamme tigerrejer er, men jeg er møgpresset på arbejdet og Ekstra Bladet er kommet mig i forøbet.

"Medicinerede rejer
De populære, store varmtvandsrejer som bliver solgt under navne som 'tigerrejer', 'kinarejer' og 'wannameirejer', bliver avlet på dambrug i Sydøstasien. Her vokser rejerne op trygt og sikkert i en kemikaliebalje tilsat en velvoksen dosis antibiotika.
Ellers kan farmerne risikere, at 'rejehøsten' bliver ødelagt af bakterier, som kan angribe rejerne mens de er små - en dyr risiko at løbe for farmeren. Overforbruget af antibiotika er med til at udvikle resistente bakterier, som kan give problemer for mennesker så vel som dyr.
Varmtvandsrejerne er på grund af deres produktion havnet på WWF's 'røde liste' over fisk, man ikke bør købe af hensyn til miljøet."


Og for at citerer mig selv:
"Imens kan man så messe "MSC MSC MSC" for sig selv, så man aldrig glemmer de tre små bogstaver, der er så vigtige, når man spiser fisk.

Fordi:
"MSC-mærket, Marine Stewardship Council, fødevaremærke, indført 2000 af MSC, Marine Stewardship Council. MSC blev grundlagt 1997 af WWF Verdensnaturfonden og Unilever med det formål at certificere bæredygtigt fiskeri og derved bl.a. undgå overfiskning. MSC-mærket er en blåstempling af, at den fangede fisk lever op til en række kvalitetskrav bestemt af bl.a. FN's organisation for fødevarer og landbrug" se (lidt) mere her: http://www.denstoredanske.dk/Mad_og_drikke/Levnedsmidler/Levnedsmiddelvidenskab/MSC-m%C3%A6rket "

Jeg har allerede skrevet en masse om Pengasius fisk lige her.

lørdag den 16. april 2011

Hvaffor en Fisk?? Eller Hvorfor du ikke skal spise Pangasius

Jeg er født i Esbjerg - bare kom med alle jokesne. Jeg har helt sikkert hørt dem før, for folk tror at der lugter af fisk. Det gør der bare ikke. For der bliver ikke landet fisk i Esbjerg længere. Byen der engang var Danmarks absolut største fiskerihavn, er i dag i gang med at fylde sine havnebassiner op, så der kan bygges i stedet. I dag er København en større fiskerihavn end Esbjerg. For der er ikke penge i fisk.

Eller det er der, men det kan være svært at overleve som fisker i Danmark, for erhvervet et trængt af urimeligt billige skodprodukter fra udlandet, som forbrugerene åbenbart heller vil købe, end de spisefisk de danske fiskere fanger, som endda er verdensklasse kvalitet.

Billedet herunder er fra min lokale Netto, og der gør mig så utrolig ked af det.




Hvad der gør mig endnu mere ked af det er, at da jeg dagen efter vendte tilbage, for at kigge nærmere på varedeklarationen på poserne, så var der allerede udsolgt. Hvordan kan 800 gram fisk, der har taget en flyver eller container hele vejen fra Vietnam kun koste 30 kr.?? Og hvordan kan man overhovedet købe et sådan produkt uden at vide, at der er noget galt??

Men tag ikke mit ord for det, jeg har sakset lidt rundt omkring på nettet om Pangasius. Hvis du vil læse de fulde tekster kan du følge linksne.

P1 Dokumentar har brugt en time på at afdække problemerne med Pangasius, og skriver blandt andet:

"En række vietnamesiske dambrug, der opdrætter pangasius-fisk, lever ikke op til hverken vietnamesiske eller internationale miljøstandarder. De leder blandt andet beskidt vand fra fiskedammene direkte ud i Mekong-floden, som forurenes med kvælstof, forsfor, medicinrester og kemikalier. (...)
Pangasius-industrien pumper årligt over 10 milliarder kubikmeter vand fra Mekongfloden ind og ud af dammene, og fiskene efterlader omkring en million ton affald hvert år - som kan forårsage store miljøproblemer, hvis det havner i floden.
(...)  I november 2010 satte Verdensnaturfonden pangasius-fisken på deres røde liste over fisk, som forbrugerne ikke bør købe, fordi produktionen ikke er bæredygtig
(...) - Vandet er flere steder så forurenet, at det skaber kløe hos folk, der bader i Mekong-floden (...), fortæller Vo Tung An.(der  er chef for Jordbrugs- og naturressource-fakultetet på An Giang Universitetet)

I en dam på størrelse med en fodboldbane er der i dag ofte over 300.000 pangasius-fisk på et kilo stykket. I 2004 var der i snit 20 fisk per kvadratmeter i de vietnamesisk damme. I dag er der 53 i gennemsnit. Nogle steder har svenske og vietnamesiske forskere set 100 fisk per kvadratmeter.
Det er så intensiv drift, at der er meget høj risiko for, at fiskene bliver syge. En forskningsrapport fra Vietnam viser, at fiskeopdrætterne bruger 39 forskellige kemikalier og lægemidler for at holde vandet i dammene fri for sygdomme. Men det store forbrug af antibiotika gør, at bakterierne er begyndt at blive resistente.

Italieneren Flavio Corsin arbejder for organisationen Icafis (International Collaborating Centre for Aquaculture and Fisheries Sustainability), der er samarbejdspartner med de vietnamesiske producenter. Han mener, at det er Vestens pres for at få billig fisk, der gør, at vietnameserne sætter så mange fisk i hver dam. (...)

Et andet problem ved det intensive pangasius-opdræt er, at det medvirker til at farvandene omkring Mekong er ved at blive udfisket. En undersøgelse, viser, at der er 16 procent fiske-olie og -mel i fiskefoderet. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder, at der bruges mere end 350.000 tons fiskemel og olie til at opfodre pangasius i Vietnam. For at få et kilo fiskemel, bruges der mindst fire kilo fisk. Ialt 1,4 millioner ton fisk. Det er mere end produktionen af pangasius. Der bruges altså flere kilo fisk til at opfodre pangasius, end man får ud af det.
Da Verdensnaturfonden i efteråret 2010 satte pangasius på den røde liste, blev de vietnamesiske opdrættere - og den vietnamesiske regering - voldsomt oprørte. De krævede at fisken blev taget af listen, fordi det ville gå ud over eksporten. De vietnamesiske myndigheder forsøgte samtidig at så tvivl om undersøgelsen. Men WWF fastholder, at deres undersøgelse er i orden og at det samlede opdræt skader miljøet omkring Mekong-floden. (...)"
Læs mere eller lyt her: http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2011/02/21152343.htm

Det hører med til historien, at man i Vietnam er gået med til at gøre noget ved problemet og at man arbejder på, at halvdelen af alle opdrætterne i landet skal være certificeret efter internationale standarter pr 2015. Men det er jeg egentlig ret ligeglad med, for indtil 100% af opdrætterne lever op til bæredygtigt opdræt burde ingen spise det møg.

Og hvad er det så man køber? Tyske ARD har lavet en dokumentar om "Pangasius Løgnen", den udsendelse omtaler fpn.dk sådan her:

" (...)  Når fiskene skal slagtes, sker det under meget langvarige, stressende og inhumane betingelser.  (...) Derudover fremgår det, at foderblandingerne ofte tilsættes genmodificeret soja.
Det er oplysninger, som ikke fremgår af varedeklarationerne, når fisken lander i vesteuropæiske detailbutikker. På samme måde som flere varedeklarationer ikke omtaler, at den hvide fiskefilet er behandlet med fosfat eller citronsyre, som øger nettovægten ved at vand bindes til fiskekødet. "

Yummi!!! Den fulde artikel, der også linker til ARD udsendelsen kan findes her: http://fpn.dk/mad/kost_ernaering/article2369894.ece

At købe og spise Pangasuis er altså nogenlunde lige så klamt, som det er at spise burkyllinger. Derudover kan man så glæde sig over det enorme Co2 aftryk man efterlader, når det møg skal fragtes til Danmark hele vejen fra Vietnam, mens man hygger sig med tanken om alle de resistente bakterie man efterlader i landet. Tak for mad. Jeg skal ikke nyde noget.

Men det er jo dejligt billigt. Og langt billigere end det er, at gå til sin fiskehandler, for jeg medgiver at danske fisk er dyre. Men der er alternativer. Se f eks. dette billede, som jeg saksede i selv samme Netto:



Det er den undefløjtendemig også billigt. Selvom man får 200 gram fisk mindre, end man gør når man køber de Vietnamesiske fosfat eller citronsyre-behandlede møgfisk. Men helt ærligt. Så må man sgu spise nogle flere grøntsager. Imens kan man så messe "MSC MSC MSC" for sig selv, så man aldrig glemmer de tre små bogstaver, der er så vigtige, når man spiser fisk.

Fordi:
"MSC-mærket, Marine Stewardship Council, fødevaremærke, indført 2000 af MSC, Marine Stewardship Council. MSC blev grundlagt 1997 af WWF Verdensnaturfonden og Unilever med det formål at certificere bæredygtigt fiskeri og derved bl.a. undgå overfiskning. MSC-mærket er en blåstempling af, at den fangede fisk lever op til en række kvalitetskrav bestemt af bl.a. FN's organisation for fødevarer og landbrug" se (lidt) mere her: http://www.denstoredanske.dk/Mad_og_drikke/Levnedsmidler/Levnedsmiddelvidenskab/MSC-m%C3%A6rket

onsdag den 6. april 2011

Sten, papir og saks i supermarkedet

"Hvem skal jeg knalde med, for at få noget msc-mærket torskerogn i den her biks??!", råbte jeg i dag, da jeg stod frustreret og sur i den lokale Netto. Eller selvfølgelig råbte jeg ikke det, men jeg havde lyst til det, og det tænkte det virkelig højt!

Nu hvor jeg er blevet nyhellig, bliver jeg hele tiden testet af øko-guden, for hvad trumfer hvad?
Jeg vil gerne spise sundt, økologisk, bæredygtigt og med tanke på dyrevelfærd og kvalitet, men de fem ting er ikke nødvendigvis det samme. Og det er helt uden af nævne økonomien.

Lydmanden aka kærsten er opvokset på en gård i 60'erne og 70'erne, ikke overraskende har det givet ham et indimellem specielt forhold til mad. Manden er ikke kræsen. Gudskelov. Så havde vi ikke holdt så længe. Men han vil meget hellere spise grønt end kødorgie, og når han skal have kød, så skal fedtprocenten helt i bund.

Sådan har jeg det sådan set også, når det gælder den hakkede, men hvad så hvis valget står mellem konventionelt hakket 3-7% eller øko-hak 16-18% ? Okay, den er nem nok, øko vinder (når jeg handler)! Men hvad så hvis økokødet er fragtet til Danmark, mens den konventionelle er dansk?

Så er der tomater. Man bør jo slet ikke spise dem nu, men er det bedre at spise danske tomater end spanske tomater? Well, det er straks værre. Det koster seriøst i Co2-regnskabet af kører tomater fra Spanien til Danmark, men det er faktisk stadig bedre, end at købe danske, der er blevet bombet med elektrisk lys for at blive røde. Så her vinder de spanske. (med forbehold)

Jeg skal have fisk, to gange om ugen. Jo, jeg skal. Men skal jeg så købe Pengasius fileter, 600 g for 25,- for at få fisk og bide i mig, at jeg ikke kan finde msc-mærket torskerogn, selvom jeg tilbyder min krop i pant?! Nej, jeg skal da ej, jeg skal til en ordenlig fiskehandler, men de kan være svære at finde.

Ost. JEG MÅ HA OOOOOSTT. Jeg elsker ost! Der er vildt gode øko-oste, men der er også mange, der er ligemeget. Jeg skal bruge en skæreost. Den skal smage af noget. Den skal ALTID være i mit køleskab og jeg har endnu ikke fundet et øko-variant, der trumfer min favoritost. Skal jeg så undvære?

Rødbeder er dejlige. Det samme er kål, men tre måneder i træk er det hardcore. Så vil man gerne have en lille mango, eller måske asparges eller rød peber. Er det okay, at de eksotiske frugter og grøntsager tager en flyver op til mig, bare de er øko?

Fiber. Det er godt for mig. Det skal jeg have, for mit blodsukker er ikke venner med mig og det svin skal lære ikke at messe med min fornuft. Skal jeg så købe det virkelig fiberrige lavkalorie knækbrød, som jeg har lært at elske, eller skal tage et øko-produkt i stedet??

Kød. Åh kød. Friland eller øko? Spiser jeg øko fordi jeg tror fuldt og fast på, at øko-kød er sundere end ting med GMO, eller er det vigtigst at dyrene har det godt? For så er friland jo helt ok...
Har du brug for lidt info for at tage stilling til konventionelt kød vs friland eller øko så finder du det her

I har nok fanget min pointe: en tur i supermarkedet er lidt ligesom en omgang sten, papir og saks inkl. folk der går i vejen, for hvad trumfer hvad?

Økologisk, bæredygtigt, dyrevelfærd, MSC eller økonomi - Hvad trumfer for dig?

tirsdag den 5. april 2011

En madspilder skifter spor...

Vi har i 2011 opgraderet vores madvaner en hel del herhjemme. Vores økonomi er ganske sund (vi var ikke med til festen, så vi har heller ikke tømmermændene) og en del af det plus kaster vi efter råvarer. Efter en hel del år på SU er det rendyrket livskvalitet, at spise varieret, økologisk og (semi)-sundt.

Egentlig kom omvæltningen af tre ting.
1 - Dødsyg vane. Der var gået alt for meget tvangs-hakket-oksekød i de daglige middage.
2 - Chefen aka veninden aka småbørnsmoderen begyndte at få middagskasser fra Aastiderne.
3 - Klidmoster. Jeg havde aldrig dyrket blogs, men så smed Matematikeren aka nyeste venindefund, et link til Klidmosters blog på facebook, jeg var hooked, læste hele bloggen på to uger og måtte selv i gang. Altså med mad af ordentlig kval, ikke med at blogge. (Du finder skønne klidmoster her: http://klidmoster.blogspot.com/)

Kombinationen af to (3!) skønne kvinder, en træthed af vanetækning og en artikel om madspild for milliarder, fik os til at ændre spor.

Første skridt var at tømme fryseren. Smid det gamle ud, spise hvad der kunne spises og så rydde op. Nu bruges fryseren som den er tiltænkt (og som den bliver i jylland), til at opbevarer skatte af skønne varer der bare skal hives op ti minutter eller dagen før. Ikke som et sarkofag for kedelige rester, skumle halv-fabrikata og to år gamle melboller.

Vi spiser næste 100% økologisk kød nu. Ihf herhjemme. Ligesom grøntsagerne også er deroppe af. Alt i alt er vores kost vel i omegnen af 85% økologisk nu.

Koster det ikke kassen? Jo! Og jeg er både krigsbarn og vestjyde, (okay, det første passer ikke, men min mor er og jeg eeeelsker et godt tilbud). Men så alligevel ikke. Hvis en sund øko-kylle koster 150,- så spiser man ikke patterne og smider resten ud. Kødet bliver til 2x2 middage + suppe/fond på skroget. Så er regnskabet pludselig meget bedre. 25 kr. pr kuvert. Og vi kunne sagtens smide en unge eller tredjeperson med til middag en dag. Der er INGEN, der sulter her.

Men der sker noget magisk, når man ikke bare putter kærlighed i maden, men også i råvarerne. Man behandler dem ordenligt. Man spiser op.

Og en overraskede, men kærkommen sideeffekt er, at når en stor del af maden kommer til døren, så står man ikke i Netto hver eneste dag, sukkerkold og ramt af fremmede mennesker ulvetime, mens man psykotisk kaster Ritter Sport og lakridsæg i kurven, i håb om at overleve og fordi man fortjeneeeer det. Og den slags sukker-chok koster sgu også en fair del.

Man ender faktisk med at sparer kassen på, at give kassen for sin mad!

Som en del af vores ny fundne frelsthed har jeg de seneste måneder forsøgt at sætte mig ind i friland vs. øko, MSC, bæredygtig kornsorter og hvad ved jeg. Men meget mere om det senere, for det vil jeg selvfølgelig også blogge om...