Viser opslag med etiketten mig selv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mig selv. Vis alle opslag

onsdag den 18. maj 2011

Charter-helvede & et par tips til Grækenlands-rejsende

                                      Rhodos by-   En del af fæstningsværket omkring den gamle bydel

Jeg har været i helvede. Virkelig. Charter-helvede. Eller okay, fair nok, så er Grækenland jo heller ikke værre og så er en rejse med et større dansk rejseselskab jo heller ikke mere slem, men det var nu alligevel ikke en oplevelse som vi gentager med det første.

Big-ass sejlbåd, der netop var ankommet fra Maldiverne. Dyret kan chartres for 200.000 euro om ugen!! Se så er Charter jo noget hele helt andet!

Jeg elsker at researche, sådan har det altid været, og så er jeg også en smule nærig. Altså ikke på den måde, hvor det virkelig gælder, men jeg kan godt lide at gøre en god forretning. Derfor bruger jeg altid en del tid på finde og sammensætte det helt rigtige tilbud, når vi skal på ferie. Men ikke denne gang. Da Lydmanden og jeg i marts sad og frøs efter omkring 354 måneders vinter, begyndte vi at planlægge den næste smuttur.

Meget litteratur og souvenirs giver indtryk af, at det var netop her Kolossen på Rhodos skrævede over indsejlingen til Madraki-havnen. Det er ikke korrekt. Den stod inden i byen.

Vi holder meget af forlængede storby weekender og overvejede Tallinn. Men så var det jo, at vi frøs. Og at vinteren havde varet i 678 måneder og pludselig kunne jeg godt bære ideen om migselv i badedragt foran fremmede. Og da det også var muligt at få et seriøst godt tilbud, så sprang vi på en pakkerejse til Rhodos by. Mens vi forsikrede hinanden om at Rhodos by jo er gammel, og en slags by, og hvidløg er dejligt, og varme, og G&T's, og ikke mindst, at vi ikke har nogen børn, der ville lege med andre menneskers børn og som følge deraf ville tvinge os til at tvangssamtale med disse børns dødsyge forældre aften efter aften.

En del af anlægget omkring Temple of Grandmasters aka Tempelridderne

Så langt så godt. Rhodos. I de to måneder der gik, fra vi bestilte, til vi skulle afsted nåede jeg at blive mere og mere træt af selskabet, der solgte os rejsen. Jeg har modtaget uendelig mange mails om det virkelig kunne passe, at vi ikke skulle have morgenmad hele ugen for 350,- pr person? Og det kunne virkelig passe. Da vi tjekkede ind på hotellet spurgte vi hvad prisen var på morgenmaden? 7 euro for en dag, 6 euro pr dag for hele ugen. Se hvis man regner det igennem svarer det til, at morgenmaden en hel uge koster 42 euro eller ca 315 kr. Synes måske nok liiige det er i overkanten, at Spies skal nappe 35,- for at sælge nogle andres varer.

Hotellets terrasse, hvor mange en Mythos blev nydt i selskab med norske Morten og hans smukke kone Berit

Morgenmaden tjekkede vi forøvrigt ud dag 1. Den var noget hø. Vi spiste i stedet morgenmad på den cafe, der lå overfor hotellet og kostede 5,5 euro alt inkl. og så skulle den ikke spises inden kl 11. Heh!!

Hotelkatten Skibib, som de fodrer om vinteren for at holde på ham. I det hele taget var jeg positivt overrasket over den måde, de vilde hunde og katte blive behandlet på. Selvom jeg en enkelt nat måtte tude lidt over en syg kat vi havde mødt. Jeg kan godt lide Skibibs joker-smil!

Rejseselskabet mente også, at det var strengt nødvendigt at de gentagende gange tilbød os bus fra lufthavn til hotel. Pris tur/retur 150,- pr person. Og udsigten til at sidde i tvangsbus med utallige andre, der skulle af alle mulige steder med deres bagage. I stedet tjekkede jeg taxapriserne på Rhodos og det var en god ide. De har nemlig fixed prices. Fast pris fra lufthavn til Rhodos by 22 euro. eller ca 165,-. De 15 kroner var virkelig godt givet ud. Vi havde pakket ud på værelset, nydt altanen, taget en skyller og havde klædt om til at gå ud i byen, da de andre passagerer begyndte at ankomme til hotellet. HEH!

 Strandpromenaden i Rhodos By på vej mod spidsen af øen iklædt smagfuld højrød VW Eos

Det var min første tur til Grækenland og Lydmandens fjerde. Rhodos er et af de steder i Europa, der har allerflest solskinstimer og derfor har det også været et populært rejsemål i årtier. De har stort set ikke regn i 6. måneder, så det er en sikker vinder, hvis man vil være brun. Og det vil man jo gerne.

 Kønt motiv fundet i stille sidegade i den gamle bydel

Desuden har Rhodos By den gamle bydel, der er omkring 3000 år gammel og i dag er en del af Unescos verdenskulturarv. Men bydelen er også noget særligt, fordi den i allerhøjeste grad er levende, fordi der stadig bor mennesker. Her er virkelig kønt og smukt, især når man søger om i de små gader, hvor det ikke vælter med turistfælder, men det er også i den gamle bydel at jeg var mest skuffet.

 Turistet hovedgade i en gamle bydel

Grækerne grundlage civilisationen, nogle af de allerstørste tænkere var grækere, demokrati stammer fra det land. Så hvorfor F***** er det, at når jeg går rundt i den gamle bydel (og også andre steder i byen) at de forsøger at sælge mig plastik-kopi-skrammel, lortemad og på alle måder står og hiver i mig, i håb om, at lokke mig til at bruge mine penge på noget værdiløst eller i bedste fald, noget der er grotesk overprissat?!

Til eksempel: Det absolut værste mad jeg fik dernede, ikke medregnet morgenmaden på hotellet, var en gang slouvaki. Det var elendigt. Og prisen var 8 euro. Til sammenligning valgte Lydmanden en gang slouvaki, da vi sad på den bedste restaurant vi kunne opdrive på vores rejse. Pris 8,50 euro. Man kan altså ikke bare vælge det billigste skammel fra, og så på den måde sikre sig en eller anden form for kval.

 Torv i den gamle bydel, hvor man for alt i verden skal undgå øjenkontakt, hvis ikke man vil prakkes noget på

Jeg skal forøvrigt nok skrive meget mere om den fantastiske restaurant Tamam, hvor vi endte med at spise flere gange og hvor jeg blev så overvældet af Mousakaen, at jeg fik tårer i øjnene. Der er åbenbart en første gang for alt!

Lindos - utrolig smuk og endnu en Unesco bevaret by. Helt sikkert en tur værd og så føles det lige en tand mindre turistfælde. Måske fordi det ikke er tilladt at bygge hotellet i byen, men derfor kan man stadig bo der i et af de omkring 2000 private værelser, der bliver udlejet

Med til historien om Rhodos hører også, at flere af de andre rejsende på hotellet, som jo selvfølgelig var vildt søde - Især Morten og Berit fra Norge! Tak for hybelkaninerne -  også kunne fortælle, at priserne var stedet voldsomt bare det seneste år. Jeg vidste godt, at Grækenland som følge af den økonomiske krise har sat afgifterne på alkohol op med op til 60% smart nok, for så er det turisterne, der betaler noget af gildet, og hvorfor skulle de ikke det?!. Men 4 euro for en lokal øl og 6 for en drink - så skal man altså ikke længere væk end til Hamburg for at få det billigere. Smid så det yderst svingende madkvalitet med i bunken og den noget aggressive jagt på ens penge og så kan jeg godt få en mistanke om, at en del danskere vil svigte Grækenland til fordel for langt billigere rejsemål. Jeg tror - og håber - at der skal et kvalitetstjek til, for så vil Rhodos blive rigtig dejlig.

Lidt mere Lindos. Den lille strand. Åååhhh det vand var lækkert!

Den næstsidste dag lejede vi en bil (heller ikke via Spies, HEHH!) og kørte til Lindos og gennem bjergene. Her fandt jeg noget kærlighed til landet, for der er virkelig vanvittig smukt, når det ikke bliver spoleret. Tak for det! Og som i kan se, på det billeder jeg har drysset udover dette indlæg, så er det virkelig kønt. Men jeg tror bare ikke, at det bliver til endnu en charterferie for os de næste par år.

 Miniput-kirke fra det 14. århundrede. Fanget i Lindos.

Jeg kan virkelig godt lide papegøjer. Desværre har mine katte det på samme måde

mandag den 25. april 2011

Noget om CO2 ekvivalens og Madblogger-Katte

"Uhm, hvor ser det lækkert ud!
Men da jeg zoomede ind for rigtig at nyde synet af de skønne bøffer, så jeg at der stod:
CO2 ekvivalent 16,4/kg oksekød
Er du mon kvinden der kan opklare hvad det betyder? ;-) "

- den kommentar valgte chefveninden aka overdommeren at smide til et af mine indlæg. Jamen taaaaaak for det Miss D. For i første omgang var det jo ret simpelt af svare på, det betyder sådan set bare, hvor meget Co2 i kilo, der er udledt for at producere oksekødet.

Det var jo nemt nok.... eller.... For så var det jo, at jeg tænkte - Er det meget co2?? Og så begyndte jeg at sidde og læse op på fødevarernes CO2 ekvivalens, fordi jeg meget gerne vil skrive et indlæg til bloggen om det. JESUS!! Og ikke på påske-måden, men som i hvad-fanden-er-det-nu-jeg-har-rodet-mig-selv-ud-i??? Hold nu kejle, det er ikke sådan liiiige at gennemskue en tidlig påskemorgen.

Jeg har længe gået og drømt om et Co2 mærke til fødevare, men efter jeg har læst op på emnet, kan jeg godt se hvorfor det er nærmest umuligt. Efter at Lydmanden og jeg sådan rigtigt er begyndt at tage stilling til hvad vi spiser, er vi nemlig nået frem til, at en af de ting, der betyder mest for os, er at maden ikke forurener mere end nødvendigt. Men åh pis, det er svært.

Også fordi, at så står Lydmanden og jeg i Netto og ser på tomater og så siger han,
"Nu er danske drivhustomater jo langt mere forurenende end spanske frilandstomater"
"AMMENALTSÅ", peb jeg, mens jeg tog mig til hovedet i et forsøg på, at stoppe det fra at eksplodere. Jo ikke noget der er nemt at undgå i Netto, hvor overload i den grad er fremtrædende.

MEN ALTSÅ - Han er ret, viser min research. Og der kommer mere om det. Og en fin Co2-madpyramide, som jeg har stjålet. Jeg skal bare lige begå noget kildekritik og sådan.

Så. I mellem tiden.

Har ALLE madbloggere katte?? Seriøst - mit kongerige for en madblogger med en hund! Og ikke en madblogger på en gård, det tæller ikke, der skal man have hund og de har garanteret også katte.

Jeg har naturligvis også katte, selvom jeg jo bestemt mener, at jeg er en uægte madblogger og i dag synes jeg, at i skal møde dem. Det er nemlig meget nemmere at smide et par nuttede billeder op af dyr, end at skrive seriøst om Co2 ekvivalens.

Mao, 4 år. Han er det yngste medlem af familien. Rolig og tyk (ca. 5 kg.) . Madglad og sød. Han elsker at blive kløet på maven og har sådan en ting, hvor han ligger på ryggen med spredte ben. Det får ham til at ligne Onslow fra Keeping Up Appearances. Af samme årsag har vi i årevis drømt om, at snige ham i en lille netundertrøje og lange ham en minidåseøl, bare for at tage et billede af ham.

Han er ikke særligt vild med rejer, men grønne oliven er derimod hans favorit. Hvis ikke jeg er vågen, kan han endda finde på at hoppe op på bordet og drikke olivenlagen. Fandme en underlig kat. For øvrigt vil han sidde på skøddet af mig hver morgen, når jeg drikker min morgenkaffe, bare lige for at have en morgen-stille-stund... tror jeg.

Prutten, 8 år. Hun hedder faktisk ikke prutten, men hun er pisseligeglad med, hvad vi mener hun hedder, hun lystre alligevel kun på prutten. Basta. På alle måder en bestemt dame. Hun blev reddet i en skov på Langeland, da hun var alt for lille og af samme årsag er hun ikke en særlig harmonisk kat og vejer kun 3 kg.. Hun kan f. eks ikke lide mennesker, sådan rigtigt. Altså hun elsker mig, og kan holde Lydmanden ud. Andre skal bare pisse af. Det respektere jeg hende ret meget for.

I får hende lige igen, for hvad hun ikke har i indladende charme, har hun i udseende. Så smuk, at dyrlægen mener hun skal være model og så elegant, at hun kan springe alle de steder hen, som hun drømmer om. Hun er for øvrigt ikke særligt forelsket i Mao, det er som om, at hun ikke helt forstår, hvorfor vi skal have et kæledyr i familien. Vi tre mennesker havde det jo så fint inden han kom. Men på det sidste er hun begyndt at vaske ham, når de spiser.

Og til sidst en historie (som jeg sikkert ikke husker 100% rigtigt)
Skuespillerinden Zaza Gabor er på besøg hos den legendariske talkshow-vært Johnny Carson. Zaza har en kat på skødet og siger:
"Would you like to pet my pussy?"
Hvortil Carson svarer
 "I'd love to, but you'll have to remove that damn cat"

onsdag den 6. april 2011

WOW - Der er mennesker der læser med.

Og i er ikke alle sammen i familie med mig. Hvor er det pænt af jer at kiggede forbi. Får helt trang til at løbe rundt og give hånd, måske byde på en forfriskning.

"Rart at møde dig, kunne du tænke dig en Mojito? Jeg kan godt lave den Virgin, hvis du skal på arbejde i morgen!!"

Jeg har tænkt ret meget over form, stil, emner o lign. da jeg så småt begyndte at overveje denne blog, men i sidste ende sprang jeg ud i det af to årsager. Jeg er uddannet skrivede, men er endt med at arbejde med billeder, så det her et sted, hvor jeg kan holde skriveriet ved lige. Og så sagde matematikeren at jeg skulle. Men jeg kan ikke slippe overraskelsen over, at der er nogen, der kigger forbi.

Der skal nok komme meget mere mad og opskrifter herinde. F eks har jeg her i weekenden planer om nye aspargs m stenbidderrogn og citrusmayo, efterfulgt af skønne krogmodnede røde økobøffer med uforskammede mængder kryddersmør! Men meget mere om det senere, i disse dage er jeg nemlig græsenke og så bliver måltiderne derefter.

Græsenkens frokost i dag var f eks parisertoast af den hjemmelavede type - og det behøver jeg jo helt ærligt ikke plage jeres liv med.