Nemt og sundt tun-pålæg

Det her er egentlig en rest-ret, fra sidst jeg var på slankekur, hvilket er meget længe siden, men jeg begår den indimellem. For det smager rart og er godt både i en bolle eller på rugbrød.

2 store spsk. hytteost, 1 t.ske dijonsennep, et lille finthakket løg, 3 t.ske grofthakkede kapers, nogle vrid peber.

En dåse tun ryger op i skåle. Ganske usædvanligt en hel dåse tun endda. Normalt kommer kattene altid rendende og kræver deres anpart, men varmen må have sløvet deres sanser.

3 æg kogt i 7 minutter. Af en eller anden grund kan jeg ikke lide at hakke æg, så de bliver altid bare smadret med en kniv og så bliver hele skålen moslet igennem med en gaffel. Så skal det hele nok blive delt og samlet igen. Her bør det så trække en halv til hel time, og så smages til om det mangler salt eller peber. Ligesom man naturligvis kan tilsætte krydderurt, den stærk undervurderede karse eller purløg havde været godt.

Klasket æstetisk op på rugbrød. Her kunne jeg selvfølgelig også have gjort noget ud af præsentationen, men i dag var det bare for varmt. Og er faktisk bare stolt af, at jeg har spist noget fornuftigt.

Jeg skal virkelig have gjort noget ved billedkvaliteten herinde. Skælder mig selv ud, hver gang jeg kommer forbi nogle af de virkelig billed-lækre blogs. Sådan vil jeg også være. Desværre tror jeg bare ikke, at det er sandsynligt. Må vist i gang med at researche hvilke mobiltelefoner, der tager de bedste billeder. Gode bud modtages med kyshånd, men ikke iPhone. Det bliver aldrig mig.

Husets grønne favorit-salat

Okay, at gøre den til hele huset favoritsalat er måske også en påstand, når nu man bor i lejlighed og ikke har spurgt de andre i opgangen, men hvis de nu smagte den, så tror jeg de ville blive glade.
Egentlig ser jeg slet ikke mig selv som den store salatspiser, men når man sådan går og fotograferer sin mad, så bliver man jo også en smule klogere på sig selv, ikke?! Og vi spiser tilsyneladende ganske meget salat i det her hus denne lejlighed. Pt. ligger der 5 ubloggede salater i billedmappen. Dumt, når nu de burde deles. Og den i får nu er allerede ophøjet til klassiker her i huset. Den klær enhver grillaften og den smager af sommer.

Den kunne også hedde Grøn Salat med en slags pesto, ærter og nye kartofler.

Nye kartofler koges på Herman-måden. Altså rigeligt saltet vand, der skal ca en håndfuld til, krydderurter, her nogle godt gennemtævede persillestilke og nogle rester af ramsløg. Kartoflerne får 5 minutter og bliver så slukket, så de kan trække møre i vandet.

Imens begås en afart af pesto. Grønneren 2200 kærlighed havde ramsløg, så det grønne er halv ramsløg halv persille. Køkkenet var løbet tør for pinjekerner, når den slags skete i mit barndomshjem, skød min mor altid skylden på den fiktive Marie. Tror jeg også, at jeg vil begynde på. Opvaskemaskinen hed for øvrigt også Marie. Det kunne egentlig godt være en smule forvirrende. NÅ MEN. Pesto.

Ingen pinjekerner og ret få mandler, så der blev spædet med solsikkekerner. Det kan man godt i en snæver vending, men personligt kan jeg rigtigt godt lide mandler som base for pesto. Ost - Her en Grana Padano, men det kunne jo også være en ægte Parmesan eller den utrolig lækre Vesterhavsost. Olivenolie, min er meget kraftig, så jeg bruger som regel også noget god rapsolie. Salt, peber og den evige æbleeddike til syre. Jeg tilsatte ikke hvidløg til en start, da ramsløg kan klare sig uden. Endte dog med at smide et kvart solo-hvidløg i.

Færdigkørt pesto i Maggie, som min foodprocessor hedder. (Hvad fa'en er det med mig og pigenavne til elektriske hjælpemidler? Jeg elsker Maggie meget meget højt, så højt at jeg har tænkt mig at blogge kun om hende ved lejlighed.)

Her står salaten færdig i min salatslynge. Slyngen hedder ikke noget. Men jeg bruger den ofte til at fragte salat i gården, da låget er så praktisk. Den grønne bund er romaine-salat, kartoflerne er vendt med pesto'en og tilsat, det samme er ærter og forårsløg. Og så kan man pynte med mere ost. Enkelt - meget meget enkelt. Men også utrolig velsmagende til både bøffen og tvangspølsen, altså den pølse man SKAL have, når grillen nu er tændt. Man kan selvfølgelig købe en god glas pesto i en snæver vending, eller lave sin egen favoritversion over temaet. Lige meget. Det smager møggodt. Og så er det en af de få salater, der ikke bliver dødsyg af, at overnatte i køleskabet, så vi får faktisk spist resterne.

Lydmandens tallerken, mør økobøf, grøn favorit salat og grillet chili, som han spiser som slik pga. scoville-afhængighed. Kan man blive behandlet for det? Siger alligvel noget om salaten, at han har spist halvdelen af den, før han smagte på bøffen.

Tvangspølsen - På min tallerken og med riiiigeligt sennep. (kan du ikke få øje på Romaine-bladene? Om jeg fisker? Aner ikke hvad du hentyder til)

Ps: Bedsteveninden er begyndt at blogge. Det handler ikke om mad, men er voldsomt underholdende, så hermed en opfordring til at besøge The Dark Side: http://thisisreallyreallysilly.blogspot.com/

Integrations Cocktail eller Tantens sødesure Rabarber-Mojito

 Jeg har tidligere skrevet om rabarbersaft og kompot i dette indlæg http://uaegtemad.blogspot.com/2011/05/araber-kompot-saft-og-sprut-boble-drik.html. Det er også i dette indlæg, at historien om at rabarber herhjemme hedder arabere bliver fortalt, som igen er skyld i overskriften på dette indlæg. 

Den gang gav Bloggeren Tante Sød mig en udfording om at begå den perfekte Rabarber Mojito. Onde onde Tante Sød. Det har drillet mig helt åndssvagt, men nu bliver det ikke bedre. Så dette er altså noget så usædvanligt, som et blogindlæg om noget, der ikke er lykkes fuldstændig. Men derfor vil jeg nu alligevel skrive om det, for undervejs opstår der ting, der smager helt ufatteligt godt! Så selvom jeg en gang har skrevet om hvordan man begår Saft og Kompot af en enkelt gyde rabarber (og andre blogger har også været igang) så har jeg denne gang pillet ved opskriften. Så here goes:

4 rabarberstængler blev skyllet og skåret i små stykker af max en halv centimeter og en lime bliver befriet for noget af dens skal. Jeg Elsker skallen fra citrusfrugter. Deres parfumerede smag er utrolig. Af ukendte årsager kan jeg godt lide, hvis strimlerne er laaange. Da jeg var barn, pillede jeg altid klementiner, så skallen lignede en elefant. Jeg er åbenbart stadig åndssvag.

Op i en gryde, på med ca. en halv liter vand, skal og så saft af to lime (de kogte ikke med, det var bare for at illustrere) og så 3 sp.ske rørsukker. Jeg smed låget på og tændte. Der er jo ingen grund til at smide smagsstoffer op i himlen (endnu ihf.). Da gyden var i kog, slukkede jeg og lod den stå i ca 10 min.

Og så siede jeg kompotten fra. Den endte livet i en rabarber-koldstål. Den opskrift dukker snart op. Men jeg har også tidligere spist den på yoghurt, med ost eller til en god kylling med brun sovs.

På det her tidspunkt har man så også en skøn saft. Lime og rabarber er gode kammerater. Men jeg ville gerne begå en sirup til Mojitosne og den skulle gerne indeholde smagen af mynte også. Saften kom tilbage i gryden, fik et par skefulde sukker mere (smagsløg er her vigtige) og kom på blusset uden låg i ca. 10 min.

Nu havde jeg så en tynd sirup med MASSER af smag fra lime, rabarber og rørsukker. Allerede her er den virkelig lækker, men der skulle mere til. En stor håndfuld skyllede mynteblade kom i gryden, der ved samme lejlighed fik et låg på og blev slukket. Det stod og trak i 10-15 minutter.

Oh lalaaaaa - Se det fik siruppen helt op at synge. Lav den og spis den på is, som en spiral i koldskål, en anderledes lage i frugtsalat, på jordbær, eller tynd den med danskvand (og måske lidt vodka) til en sommer forfriskning af de særlige. Hvis ikke du vil gå hele vejen til sirup, kan du bare lade nogle mynteblade fusionere med saften, når du første gang sier den.

Ud af mine anstrengelser kom der ca 2,5 del sirup, som igen blev siet, denne gang fri for myntebladene, og derefter kom på en skoldet flaske og med i gården. Vi skulle grille og de kul bliver bare hurtigere klar, hvis man nyder en drink imens.

Rom i glasset, med masser af is, en stang mynte til pynt og et sugerør i passende festlig farve.

Siruppen på. Jeg endte med at bruge det hele til  to drinks, så det bliver næppe sådan jeg bruger den igen. Men dette var jo en bunden opgave fra Tante Sød og så lystre man! (Det er lydmanden, der anes i baggrunden)

Top med dansk vand og nyd. Hvordan smager den så? Jamen det er jo ikke sådan, at rom nogensinde har ødelagt noget, men den er alligevel ikke perfekt. Alle de fine nuancer, der er i siruppen forsvinder desværre en smule. Måske en lys rom ville gøre en forskel, men en anden gang holder jeg mig  nok til vodka og danskvand, til den tid har jeg forhåbentlig også besluttet mig for navnet: Integrations Cocktail eller Tante Søds Rabarber?

Midnat Natmads blues

Det er fredag, det er sent, og jeg er ingen steder. Eller det er jeg jo. Jeg er hjemme. Men det er fredag, og det er måske nok en smule uvant. Årsagen til at jeg sidder hjemme på en hellig fredag og drikker rød sodavand, er en stor fødselsdagsfest i morgen med studiekammerater, som jeg skal være frisk til. Men det er en sidebemærkning. Og det er det næste faktisk også.

For jeg drikker faktisk rød sodavand. Sådan en skrig-rød Hindbær Light, fra Netto. Ved ikke helt hvad det er med mig og Netto, men den der lillehjerne har det med at tage over, og glemme alt hvad jeg har læst og lært. Så nu sidder jeg og svømmer i aspartam - Det er fandme dumt, når nu det stads er så giftigt. Faktisk stødte jeg i sidste uge på noget, der indikerede at aspartam er medskyldig i Golfkrigssyndrom. Det er noget med måde stoffet bliver nedbrudt på, som er sket fordi light-sodavand netop under golfkrigen er blevet opbevaret forkert. Men det er ikke noget jeg har researchet ordentligt, så lad være med at tro på alt hvad jeg siger. Hvis jeg bliver klogere, skal jeg nok blogge om det.

I ren vanvid tænkte jeg - jamen så kan jeg vel blogge om E-numre. For der er jo helt sikkert nogle af dem, der ikke er sådan helt uhyggelige. Glem det. Det er jo umuligt sådan liiige at tvinge et velresearchet indlæg og de små spilopper ud af ærmet. Men hvis nogen skulle have lyst til at se lidt på de lange fine navne, der gemmer sig bag E-numre ligger der info her: http://www.e-numre.dk/

Men det, som at, det hele jo i virkeligheden handler om, er mad. Og mad er der for lidt af for tiden. Lydmanden knokler nonstop, og så er jeg bare ikke god til at lave mad til mig selv. Jeg har selvfølgelig et par baghånds indlæg liggende i min billedmappe, men jeg har alligevel mest af alt lyst til at vise jer, hvad jeg spiste tidligere.

På Rhodos lejede vi en bil for at køre til Lindos, og vi valgte den lange vej hjem gennem bjergene. Her mødte vi en gammel græker, der på den mest vindblæste top solgte honning fra sin bil. Jeg købte to glas, men burde have købt ti. Denne er en Pine, om det skal oversættes som pinje eller fyr, er jeg ikke helt sikker på. Den er rund a la karamel og meget lækker. Det andet glas er en klassisk krydret timian-honning, der kommer til at smage fantastisk på blåskimmelost.

Græsk yoghurt, friske jordbær, et par forsigtige vrid peber og så ca. 2 t.ske pine honning! Denne dessert kommer til at slå koldskål og jordbær med fløde med længder i vores køkken denne sommer.
Det er i sandhed det pureste guf.
- Og faktisk er der til en portion mere ude i køkkenet. Mon ikke det vil fungere glimrende som natmad, tror lige jeg skal prøve....

Marias Aubergine-ruller med Feta

I det laaange indlæg om restaurant Tamam på Rhodos, skrev jeg om Marias Aubergineruller og den helt utrolige tomatsovs hun laver. Jeg har forsøgt mig i eget køkken, da det lykkes på acceptabelt niveau.

Først tomatsovsen. Marias er den bedste, jeg nogensinde har smagt, så jeg forsøgte naturligvis at genskabe den. Hvis du har en opskrift, som du foretrækker, så brug den. Men det, der gør Marias til noget særligt er, at den kun smager af tomat. Helt rent og uden dikkedarer. Så tanken var, kun at bruge smagsgivere, der kunne fremhæve, ikke spille deres egen rolle.

En Bakke gode cocktail-tomater og et par store almindelige blev skåret i tern og et halvt lille løg. En klat smør til fedme, et par sp.ske hvidvin til syre, lidt salt, sukker og få vrid peber. Intet andet. Det fik lov at koge ned ved svag varme i halvanden time. Og så blendede jeg. Det var ret tæt på Marias.

Så var det Auberginerullernes tur. En stor aubergine blev skåret i skiver og grillet i ovnen. Her begik jeg en monsterfejl. Jeg var for sulten og gav dem ikke længe nok. De skal være helt møre!!!

Maria griller sine, det var derfor jeg forsøgte mig i ovn. Men hvis der en dag alligevel er gang i grillen så brug den eller smid dem på en pande.

En blok ko-feta skåret i lige så mange bjælker, som der var aubergine-skriver. Jeg har her drysset dem med en smule oregano. Det er ikke strengt nødvendigt.

Rul de møre auberginer omkring fetaen og smid det hele i ovnen i ca 5-7 min ved 200-220 grader, så fetaen bliver gennemvarm.

Så toppede jeg med min version af tomatsovsenog gav det hele et par minutter mere i ovnen. Så kunne de ligesom lære hinanden at kende.

Inden servering toppede jeg med revet vesterhavs-ost, men anden ost af god kvalitet kan gøre det. Og så lidt nyhakket bredbladet persille.

Vi spiste rullerne med hvidløgsbrød. Brød grillet i ovn, gnedet med hvidløg, dryppet med den gode olivenolie og drysset med ramsløgsalt.
Rullerne kan fint spises som let og vegetarisk sommeraftensmad, indgå som en af mange retter til et meze-bord eller blive en fin forret. Bare husk ikke at lade sulten løbe af med dig, så rullerne er helt møre ;-)

Laks med hvide asparges og røræg

Jeg er urimeligt heldig, fordi jeg indimellem får fingrene i røget laks af helt fantastisk kvalitet. Den bliver fanget med flue i en lakseelv i Norge, når den efter en hel vinter har mæsket sig i fine rejer ved grønlands kyst, og derefter trækker tilbage til elven for at formerer sig.... hm.... Når jeg skriver det på den måde, så virker jeg jo bare ond... Nå nevermind, det smager jo fantastisk. ALTSÅ - jeg kender denne her fluefisker, der fanger en masse skønne laks, der så bliver røget og vacumpakkede på stedet og så ender der som regel noget i min fryser.

Røget norsk vildlaks

 Jeg er aldrig stødt på noget andet laks, hvor kvaliteten bare til nød kan sammenlignes. Det her vildlaks er jo bare noget for sig selv og det skal forkæles. Og når jeg forkæler laksen, så forkæler jeg mig selv.

Det lykkes mig så også at knække et par stykker,
da jeg skrællede dem. Flot

I kassen var der nogle hvide asparges. Det er første gang jeg har dem i eget køkken, men der er jo masser af søde bloggere, der forklarer hvordan man griber det an. Skæl dem, grundigt, kog dem, ca. 5-7 min. Jeg kunne godt have skrællet et par af dem lige en tand mere, men det gik. Skræller og ender blev kogt en 10 minutter først, så kom de skrællede asparges i med et nip sukker og lidt salt, og bagefter stoppede jeg kogningen med kold vand. Enkelt!

Ender og skræller fik lov at koge lidt mere, så nu har jeg en mild aspargesfond, som jeg kan spæde med den rest fond på kylle og grønne asparges jeg i forvejen har i fryseren. Det skal der nok bliver noget godt ud af.

Smid frakke, Frække

Frække-Laksen, nu i skiver

 Denne hersens laks er ret svær at skærer i papirtynde skriver på den klassiske maner, men heldigvis er det ret nemt at hive skindet af den og skære den i tynde skiver. De blev bredt ud på to tallerkener. Så kom aspargesene på, her dryppede jeg med lidt Æbleeddike. Citron kunne også have gjort det. Syre er godt.

De kogte asparges lægges på

 Og så er der røreæggene eller scramble eggs, alt efter humør. Man kan slippe af sted med meget i et køkken, men scramble eggs skal gøres ordenligt! Min religion foreskriver at sådan nogle æg skal være cremede, ikke hårdt stegte!

Klar til æg

Fire æg, og en generøs klat smør på en sliplet pande. Jeg pisker ikke æggene inden de kommer på panden, men jeg gav dem en omgang ramsløgsalt, peber og et par sp.ske mælk. Det kunne være fløde, men det kunne også have været lidt vand. Hvis man er sådan.

Lav varme og blide bevægelser er vejen frem

Smørret smeltes på panden og bruser af. Æggene smides på og der skrues helt ned for gassen. Med en dejskraber pludre jeg rundt i det, så smøres og hviderne bliver blandet, men blommerne får lov til at være hele. I et stykke tid. Det går nænsomt for sig, så de bliver cremede på den helt rigtige måde. Når hviderne er ved at være faste, plopper jeg blommerne, og et øjeblik efter tager jeg panden af varmen. Så er det bare, at rode grundigt rundt i æggene. Der er varme nok tilbage i panden til, at æggene nok skal sætte sig.

Æggene er stadig en smule våde, selvom varmen er slukket,
men restvarmen skal nok gøre arbejdet

Og så æggene op på tallerkenen, og et grønt drys. Her er et en STOR morgenmad, som vi spiste uden brød. Men det ville også være en fin frokost eller let aftensmad. Pga. alle proteinerne mætter den ganske alvorligt og er korrekt ihf ifølge mindst en type slankekur. Tror jeg. Men hvad fa'en ved jeg om slankekurer.

Nyd!

Man ved man er hjemme i Danmark når....

... Man går fuldstændig amok i gode danske retter. Jeg har slået mig grotesk i tøjret over at være charter-turist, og så kunne jeg jo sådan set bare have ladet være, ikk?! JO, det kunne jeg, og jeg har bedt mig selv om at lukke røven utallige gange, når den lille stemme indeni har pebet over, at jeg nu tilhører typen der klapper når flyet lander.

Og jeg er sgu da heldig, når jeg ikke har større problemer, end at leve med, at jeg købte en pakkerejse. Jeg ved det, jeg ved det.... Men altså. Der er sgu sket noget underligt. For jeg er VIRKELIG blevet dansk af den uge. Normalt er menuerne herhjemme rimeligt etniske i deres tilsmagning, men der skal åbenbart bare en uge med græsk salat til, så spiser jeg som hele min jyske familie.

For man ved at man er hjemme i Danmark, når det første man gør på Nørreport, er at købe en ristet med det hele! Uhm!

Irmas Karrysild m løg, tomat, æg og RUGBRØD

Og man ved, at man er hjemme i Danmark, når man efter den ristede fiser ned i Lagkagehuset for at købe rugbrød, hvorefter man jodler over i Irma efter Karrysild - Som jeg ellers aldrig spiser udenfor december måned, men som tilgengæld var vildt gode. Og MSC-mærkede.

 Hakke-Jørgen. Så mødes vi igen

Ligesom man er hjemme i Danmark, når der bare må en hakkedreng på menuen. Selvom den her er en smule moderne med en tomatkompot (løg,tomat,hvidvin smides på panden, når bøfferne er ved at være færdige. Koger sammen og smages til med sødt, salt og peber) og så lidt grøn salat og skønne kartofler.

Aaah Rødspætte, skyllet ned med sovs og Urquell

Og skulle der bare være den allermindste tvivl, om man virkelig var helt hjemme i Danmark, så kan sådan en frisk rødspætte med kartofler og persillesovs, da helt sikkert overbevise en.

Det bliver en spændende forlænget weekend. Måske drister jeg mig ligefrem til at snige noget chili i maden igen!

Araber kompot, saft og Sprut-boble-drik ud ad en enkelt gryde.

Lydmanden finder det overordentlig morsomt at sige araber i stedet for rabarber, og nu har han smittet mig. Helt ærligt - kan man skrue ned for en lydmand?? Det kunne virkelig være smart! Måske er han bare kåd fordi ferie er om få dage og jeg har givet ham alkohol.

Altså. Jeg fik de her rabarber fra Årstiderne, og havde ikke lige været den sejeste-du-må-ikke-spilde-mad-type, forstået på den måde, at de var ovre deres bedste spændstighed, men så kan en klog kone jo bare lave saft og kompost... undskyld... KomPOT. Jeg fandt inspiration på Pol.dk.

man tager:
400 gram vinrabarber i 3-4 cm stykker
saft af halv citron
skal af halv ØKO-citron
ca. 100 gram sukker
halv vaniliestang og marv. Befriet fra hinanden.
En halv liter vand.

kog i 10-15 minutter, til araberne er møre. RABARBERNE!
Smid finmasket dørslag (jeg ved hvorfor det hedder dørslag, gør du?!) eller si over en skål, og si indholdet af gryden. I dørslag/si er der kompot, i skålen er der saft. (ps: Det grønne ved siden af er Ramløgsalt, lækkert!)

Her syntes jeg at saften var lidt tynd og sur, så jeg kogte den ind i 10 minutters tid med et par sp.ske rørsukker. Imens skoldede jeg en flaske og rystede den helt vildt med lidt cognac. Bagefter smed jeg Cognac'en op i kompotten.

Se den pæne, pæne, pæne saft. Ammenaltså den farve!

Sådan her endte Cognac-kompotten livet:

Nederst er der knuste makroner, så kompotten, øverst er der flødeskum pisket med lidt vanilje.

Og her er det halvdelen af saften der skal dø:

Godt med rabarbersaft i vinglas, toppet med (en hel flaske) Asti, men alt med bobler kan bruges til formålet. Det må bare ikke smage direkte grimt. Bagefter nød vi dem vindueskarmen, med benene ud af vinduet.

I får den lige igen:

MUHAHAHAHAHAHAH!!!! (Pps: farven var altså ens. Det er noget med lyset)

Tarteletter med høns og fattigmands-asparges.

Når sådan en kylle er spist Mormor-style, som i mit seneste indlæg, så er der masser af rester at arbejde videre med.

Først pillede jeg alt kødet fra ben, og smed knoglerne tilbage i gryden, billedet snyder en smule. Der var meget kylling tilbage. I fryserne fandt jeg noget af alt det grønt, som jeg går og gemmer til fond, og så alle enderne fra det kilo asparges jeg fik fra Aarstiderne.

Jeg havde nemlig planer om, at resterne af Sødam Kyllingen skulle blive til tarteletter m høns i asparges, så de kunne lige så godt give smag med det samme.

Jeg har gas, så jeg lader ikke gryden stå alene og boble hele natten. I stedet fik den et par timer inden sengetid og så røg gryden på køl til dagen efter, hvor den igen fik lov til at koge et par timer.

Jeg havde spist alle asparges vi havde, men i den seneste kasse fra Aarstiderne var der skorzonerrødder, der jo netop også bliver kaldt fattigmands-asparges, så hvorfor ikke lade dem få en rolle.
Det vildt jordede rødder fik et bad og blev skrællet, inden det kom i koldt vand med citron, ellers bliver de kedeligt brune og det går stærkt.

Resten af holdet til tarteletterne. Høns, ærter (den optøede type.), fond og skorzonerrødderne.

Jeg tændte ovnen og opbagte en sovs på fond og lidt mælk. Her ville mormor nok have brugt fløde. Og vandet fra dåse-asparges, men jeg havde jo heldigvis lavet mit eget hønse-asparges-fond. Sødt, salt og peber. Og så i med høns, der fik lov at gennemvarme indtil tarteletterne røg i ovnen. Som jeg forøvrigt altid slukker med det samme. De skal have tre minutter og det er bare en af de ting, der nemt brænder på. Som pinje-kerner og toast, så sluk endlig ovnen. Der er rigeligt varme i den alligevel. Mens de luner smed jeg ærter og skorzonerrødder i, jeg ville nemlig gerne have at de forblev helt sprød-møre.

YUM! Det sidste Aparges-fond skal ende sine dage i en otto af en art. Gerne med noget skaldyr og ramsløg, f eks.