Når sådan en kylle er spist Mormor-style, som i mit seneste indlæg, så er der masser af rester at arbejde videre med.
Først pillede jeg alt kødet fra ben, og smed knoglerne tilbage i gryden, billedet snyder en smule. Der var meget kylling tilbage. I fryserne fandt jeg noget af alt det grønt, som jeg går og gemmer til fond, og så alle enderne fra det kilo asparges jeg fik fra Aarstiderne.
Jeg havde nemlig planer om, at resterne af Sødam Kyllingen skulle blive til tarteletter m høns i asparges, så de kunne lige så godt give smag med det samme.
Jeg har gas, så jeg lader ikke gryden stå alene og boble hele natten. I stedet fik den et par timer inden sengetid og så røg gryden på køl til dagen efter, hvor den igen fik lov til at koge et par timer.
Jeg havde spist alle asparges vi havde, men i den seneste kasse fra Aarstiderne var der skorzonerrødder, der jo netop også bliver kaldt fattigmands-asparges, så hvorfor ikke lade dem få en rolle.
Det vildt jordede rødder fik et bad og blev skrællet, inden det kom i koldt vand med citron, ellers bliver de kedeligt brune og det går stærkt.
Resten af holdet til tarteletterne. Høns, ærter (den optøede type.), fond og skorzonerrødderne.
Jeg tændte ovnen og opbagte en sovs på fond og lidt mælk. Her ville mormor nok have brugt fløde. Og vandet fra dåse-asparges, men jeg havde jo heldigvis lavet mit eget hønse-asparges-fond. Sødt, salt og peber. Og så i med høns, der fik lov at gennemvarme indtil tarteletterne røg i ovnen. Som jeg forøvrigt altid slukker med det samme. De skal have tre minutter og det er bare en af de ting, der nemt brænder på. Som pinje-kerner og toast, så sluk endlig ovnen. Der er rigeligt varme i den alligevel. Mens de luner smed jeg ærter og skorzonerrødder i, jeg ville nemlig gerne have at de forblev helt sprød-møre.
YUM! Det sidste Aparges-fond skal ende sine dage i en otto af en art. Gerne med noget skaldyr og ramsløg, f eks.