Der er en grund til at ting bliver klassikere (eller klicheer). De virker. Igen og igen. Og der er altså noget uendelig smukt ved at bare at lade maden være enkel.
Det her billede har jeg vist jer før, i forbindelse med indlægget om Hollandaise i egen æggeskal, men her er hvordan resten af de smukke Asparges endte deres dage:
BØF!!!
Kryddersmør, m persille, citron, purløg og hvidløg.
Kør serrano skinke rundt om Asparges. Steg på panden. Sammen med bøffer. Små kartofler og kryddersmør. Skønhed. Der er ingen billeder af det endelige resultat. I har set det før, og jeg glemte alt om jer, da maden stod på bordet. Rundstyk!
Asparges dag to endte således:
Torsk stegt på panden, store mængder asparges dampet i lidt vand og rigelige mængder af det sidste kryddersmør. En hjemmerørt mayo med masser af citronskal og en pink sky af stenbidderrogn.
I glasset var der en gewurztraminer.
If it ain't broke, don't fix it - Eat it!
