Hønen eller ægget og alt det affald

Begyndte dagen med en mail fra veninde:
"svigerfar kom med en ide, du måske kunne bruge. hvad med at skrive noget om emballage, og hvor meget affald det genererer...? synes selv det kunne være interessant og han fortalte at emb. fra mad står for en uhyggelig stor del. knus"

Jeg gik i gang med at skrive et længere svar om, hvorfor jeg ikke anser emballage som den største synder. Og så blev jeg alligevel fristet til at smide det på bloggen. Så herunder er mit svar:

Emballage står for rigtig meget affald i vores små hjem, problemet er bare, at der er forskel på hvor meget det er. F eks er dem, der handler hos etniske grønnere ikke så slemme, som der dem der køber alt indpakket i supermarkedet.

Men generelt er indpakninger fra grøntsager blevet langt færre, vil jeg påstå ud fra egne observationer. Der er i dag mere løs frugt og grønt end tidligere i de supermarkeder, hvor jeg handler. Når jeg nævner grønsager og frugt, så er det fordi, at det efter min mening er det eneste sted man kan spare noget. Mælken, kødet, frostvarerne skal jo være pakket ind.

Så er der paradokset med indkøbsposen. Hvis jeg handler med et net, så køber jeg jo også en rulle plastikposer til at bruge som affaldsposer. Det er helt sikkert billigere, end at bruge indkøbsposer til skraldespanden. Men er det nødvendigvis bedre for miljøet? (Det tror jeg faktisk det er, men jeg skal undersøge det nærmere)

Affald er nemlig ikke nødvendigvis lig med problemer. Det er en ressource. Så længe vi taler om brandbart skrald, så bliver det brugt til at varme huse med. Og røgen forurener ikke. (ja, det kommer der også en restprodukt ud af. F es gips, der i denne sammenhæng ikke bliver genbrugt til vægge. Og så slaggen fra ovnen, som bliver brugt til stabiliserende underlag til f eks veje)

Der hvor affald bliver problematisk, er når det ikke er sorteret rigtigt. Og det er der ikke nogen, der gør for en. Der skal man selv i gang. Det er åbenlyst, at man ikke skal smide batterier i sin skraldespand. Men man skal heller ikke smide glas, pap, papir, eller dåser ud. (svenskerne er ret gode til at sorterer dåser, herhjemme har vi ikke rigtigt lært det endnu). Danmark har til hensigt at halvere sin Co2 udledning pr 2030 (årstal frit efter hukommelsen), hvis bare Danskerne sorterede deres affald korrekt, ville vi alene der, nå 20% af det mål.

Og faktisk bliver en dåse alligevel genbrugt. Det fungere i praksis sådan, at når affald har været igennem et forbrændingsanlæg, så bliver der brugt magneter, til at skille metaldele fra, der så kan blive genbrugt. På nuværende tidspunkt, er der så brugt energi på at brænde metallerne, og det er jo direkte dumt. Det skal sorteres fra. (Har man set Toy Story 3, så har man et billede af hvordan sådan noget foregår. Bortset fra at det herhjemme sker efter forbrænding. )

Men altså - faktum er, at der i dag er langt mindre husaffald end før 3. kvartal 2008. Om det er fordi finansgrisen slog igennem der, eller en øget miljøbevidsthed blandt danskerne, skal jeg ikke gøre mig klog på. Hønen eller ægget. Men faktum er, at når man brænder affald af som bliver til varme, så kan man spare fossilt brændstof - så affald er ikke All Bad.

Jeg havde fornyeligt mulighed for at besøge en genbrugsstation i embeds medfør. En af de ting der overraskede mig, var muligheden for at sorterer plastik. Altså at brugerne kunne komme med f eks emballage fra rengøringsmidler, som kan være emballeret i problematisk plastik. Jeg talte med en af de blå mænd om det, og han havde selvfølgelig helt styr på hvilke plasttyper, der bør sorteret fra og hvilke der er nogenlunde okay. Problemet er bare, at hvis alle danskere skal lære det derhjemme. F eks os, der bor i lejlighed, og derfor ikke kommer på genbrugsstationer, så tror jeg, at det vil tage 20 år. Vi taler om nørdede koder pt. Men der skal da nok være nogen i Folketinget, der ville være lykkelige for muligheden for at opfinde flere mærker til danskerne.

MEN ALTSÅ - Hvis din svigerfar har det skidt med emballage, vil jeg egentlig mene, at det langt fra er vores største problem.
1. - Han kan købe frugt og grønt, der ikke er pakket ind. F eks hos sin lokale grønner, hvor han får alt i en pose. Ellers vælg ting, der ikke er pakket ind.
2. - Den sande synder i affaldet er madspild. Det er fuldstændig respektløst, at der er brugt ressourcer til at producerer fødevarer for at de blot ender i skraldet.

- Det antages, at vi danskere smider gode fødevarer ud for omkring 16 milliarder hvert år.
- Det svarer til 65 kilo for hver eneste af os.
- Det største spild sker i vores private hjem. Mellem 75 og 90 procent af madspildet stammer herfra.
- Det er oftest frugt, brød og grøntsager, som finder vej til skraldespanden.
kilde

Frit efter hukommelsen anslås det, at en almindelig familie kan spare 11.000,- om året, hvis ikke de smider så meget mad ud. Efter min mening er der altså ræson i at forsøge at undgå indpakket frugt og grønt, men der er endnu mere ræson i, at se på resten af affaldet. (og hvis man smider det gamle ud, for at købe noget nyt, så risikerer man jo blot at købe mere emballage.) - Når så varerne er kommet hjem i køkkenet, så kan man stadig gøre en hel del for at skåne miljøet. Det kan han læse om her: http://uaegtemad.blogspot.com/search/label/co2-madpyramide

Håber i hermed har fået lidt at snakke om på ferien ;-)

- Og til eventuelle andre læsere, der er nået helt til bunden af dette indlæg (hvis du læser dette, er jeg ret imponeret). Hvis det undrer, hvorfor der ikke er så mange kilder på som sædvanligt, eller hvorfor min veninde mener, at jeg har noget at sige om affald, så hænger det samme med, at jeg siden 1. december har arbejdet på noget, der handler om skrald.
  Ovenstående er altså summen af 5 måneders research, men det må ikke forveksles med sandhed. For affald er et stort paradoks, og der er  god grund til at kigge på, hvad der rent faktisk ender i skraldespanden.

Spar på Co2'en - eller - Spanske tomater forurener mindre end Danske!

Der er gået noget tid, siden jeg råbte, at nu ville jeg skrive noget om Co2 og mad. Og så skete der... tadaaahh... Ingenting. Jeg har siden, jeg blev uddannet arbejdet på freelance-maner, det vil sige at jeg typisk er kontraktansat i alt fra 3 til 5-6-7 måneder på et eller andet projekt, og når sådan en kontrakt er ved at udløbe, så er der altid tryk på. Det er der, jeg er lige nu. 2 uger tilbage og der er møgtravlt.

Men nok om mig, for jeg vil alligevel forsøge at skrive det jeg ved nu. Jeg ville gerne være længere i min research, men det betyder bare, at det kan være, at der kommer et opfølgende indlæg en dag.

Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Lyngby (DN) og

Videnskabsbutikken DTU indgik i sommeren 2007 et samarbejde med henblik på at undersøge mulighederne for at nedbringe CO2-udledningen i kommunen. De har set på de kommunale madordninger og kantiner og i rapporten fastslås det, at den kan overføres til private husholdninger.

Heri skriver de blandt andet:

"Ca. 1/3 af en families ressourceforbrug går til transport og opvarmning, 1/3 til beklædning, hygiejne, fritidsaktiviteter og andet, mens 1/3 går til mad. Der er derfor et stort potentiale i at reducere CO2-udledningen fra denne post, hvorfor resultaterne af de studerendes undersøgelser sagtens kan bruges i de private hjem."  

Teknisk set kan du sparer to steder, når det gælder mad. Du kan købe de mere klimavenlige råvarer, og du kan lade være med at smide så meget mad ud. Simpelt nok. Men hvad er så klimavenlige råvarer, tænkte jeg. Altså det kræver jo ikke den store udvidede eksamen at gennemskue, at oksekød er tungt i det her regnskab og sæsonens danske grøntsager er gode. Men hvad med at det indimellem? Det er der, jeg synes, at det bliver rigtigt svært.

Så nu har jeg fundet en Co2-madpyramide fra selv samme kommune/DTU/DN-undersøgelse.

AHA!! Se der er jo et par småting, som det er værd at studse over. Læg f. eks mærke til at det allerondeste dyr i pyramiden er rejen. Onde onde reje. Se det hænger simpelthen sammen med, at det kræver meget brændstof at fange rejer, og derfor er de smagfulde lyserøde bæster altså ret skidt for miljøet. Jeg tillader mig at tolke, at vi her taler om den type rejer, som er fanget ude på havet. Fjordrejer og de små rømø-rejer, (som de nu hedder i håb om at danskerne så vil spise dem), hører næppe til her. Ligesom Tiger/kina-rejer er en helt anden og klammo historie, som i kan læse om her.

Læg også mærke til, at muslinger er meget rare dyr, da de bliver fanget tæt på kysten og derfor ikke er brændstof-tunge at fange. De varer der er med i pyramiden er for øvrigt udvalgt efter, hvilke fødevarer vi i gennemsnit skulle spise mest af. NÅ MEN.....

Rapporten siger " Ifølge de studerendes beregninger er det samlede CO2- reduktionspotentiale for et helt års produktion for de to produktionskøkkener hhv. 15 % og 11%" - Lad os antage, at noget ligende kan lade sig gøre derhjemme, da rapporten jo faktisk mener, at den kan overføres.

Jeg vil forsøge at begå et regnestykke. Ikke ligefrem min stærkeste side, men jeg vil så gerne.
En dansker udleder ca. 10 tons Co2 om året (kan i huske et ton mindre-kampagnen?!)
- ifølge denne her omtalte rapport er en tredjedel af det fra mad. Altså ca 3 tons
(jeg har virkelig ikke lyst til at regne med decimaler. Det er lørdag og det er morgen.)
Rapporten skriver yderligere, at de kommunale køkkener kan sparer i omegnen af 11-15% ved få ændringer.
Det vil altså for en almindelig dansker svarer til ca 0,45 tons sparet Co2. (når man siger 15%).

Så er vi jo halvvejs målet på det ene tons!!

Og her er hvad rapporten skriver om hvordan man opnår de 11-15% besparelse:
"Det er værd at bemærke, at procentsatserne kun gælder for CO2-reduktioner som følge af udskiftning af forskellige ingredienser ved f.eks. at reducere indholdet af kød i en ret med 10% og erstatte det med kartofler i kødfarsen. Der ligger et yderligere potentiale i at vælge flere af de menuer, der udleder mindst CO2, og færre af de menuer, som udleder mest CO2. F.eks. flere retter med fjerkræ eller svinekød og færre retter med oksekød."

Okay - Så fremt jeg har drukket kaffe nok til, at jeg faktisk kan læse indenad denne smukke morgen så betyder det, at man bare skal fise 50 gram revet gulerod i et pund frikadellefars for at opnå en besparelse. Eller hvad nu hvis man kun brugte 400 gram kød, og små smed godt med grønt i i stedet. Eller spiste en ekstra kartoffel eller to, så der faktisk var frikadeller til to dage?!
Det er sgu da noget krigsbarnet (mig) og Frk. Jensen (hende med kogebogen) kan forstå - Det er jo tilbage til de gode gamle dyder, hvor mad og især kød var noget der skulle strækkes og ikke bare kastes ukritisk ned i halsen.

Og hvis jeg stadig forstår hvad de skriver, så er de 11-15% altså uden overhovedet at se på  kødet co2-udledning. Her er nemlig endnu mere at hente, hvis man faktisk dropper oksekødet bare en gang imellem. F. eks til ære for grisen, som kan smage godt, når bare man bruger penge på ordentlig kvalitet. Og kvalitet er jo slet ikke så dyrt, når man strækker det over to dage. JAMEN KAN I SE DET? Det hele bider jo så smukt sig selv i halen.

Jeg behøver altså slet ikke blive hellig eller vegetar. Jeg skal bare ændre lidt og træffe nogle bevidste valg. Fedt!

Jeg har fundet nogle ret nemme regler, som er gode at have i baghovedet:
"Både det man spiser, og måden, som man tilbereder maden på, har betydning for CO2 udledningen. Vil du have klimavenlige madvaner, så følg disse råd:

Når du skal købe ind:

Køb friske råvarer
Køb lokalt – kør ikke langt i bil for at gøre indkøb
Køb årstidens grøntsager
Køb grønt og frugt fra friland
Undgå varer fra opvarmede drivhuse
Undgå varer, der er transporteret med fly
Undgå frostvarer
Brug indkøbsnet – undgå plastikposer
kilde: http://www.udmedskrald.horsens.dk/CO2-Connie/KlimarigtigMad.aspx

Lydmanden sagde på et tidspunkt , at danske drivhustomater er værre for miljøet end spansk. Jeg var forvirret, men se nu de her tal for fødevarer og Co2:

Fremstilling af 1 kg:                                    Udledning CO2:
Oksekød………………………………..……19,1 kg
Svinekød…………………………………….. 3,6 kg
Fladfisk, frisk……………………………….. 3,3 kg
Fladfisk, frosset………………………….… 7,8 kg
Kylling, fersk………………………………… 3,1 kg
Ris………………………………………….… 3,3 kg
Kartofler……………………………………. 0,21 kg
Æbler…………………………………......... 0,29 kg
Gulerødder………………………………... 0,19 kg
Tomater, fra dansk opvarmet drivhus…... 3,45 kg
Tomater, dyrket på friland i Sydeuropa….... 1,5 kg
(Kilden er den sammen som linket til de gode råd)

- Men altså, hvorfor synes jeg overhovedet det her er så vigtigt? Udover selvfølgelig det indlysende, så er denne smukke morgen en af grundene. Der var en gang at 1. maj var første gang i det nye år, at jeg sad på jorden og på den måde vandt mig en underlivsinfektion. 1 maj er først i morgen, men jeg har gået i sommertøj i over en uge, været i kiosken i klipklappere ved midnat og når vi har grillet bliver det ikke engang koldt, når solen går ned. Det er selvfølgelig lækkert at stå op til skyfri himmel dag 8 eller 9, og jeg sætter da pris på, at bo i Californien, helt uden alt det der bøvl med at flytte, men jeg synes faktisk også, at det virker en smule unaturligt. Derfor tror jeg, at det er en ret god ide, at gøre noget ved alt det CO2.

Noget om CO2 ekvivalens og Madblogger-Katte

"Uhm, hvor ser det lækkert ud!
Men da jeg zoomede ind for rigtig at nyde synet af de skønne bøffer, så jeg at der stod:
CO2 ekvivalent 16,4/kg oksekød
Er du mon kvinden der kan opklare hvad det betyder? ;-) "

- den kommentar valgte chefveninden aka overdommeren at smide til et af mine indlæg. Jamen taaaaaak for det Miss D. For i første omgang var det jo ret simpelt af svare på, det betyder sådan set bare, hvor meget Co2 i kilo, der er udledt for at producere oksekødet.

Det var jo nemt nok.... eller.... For så var det jo, at jeg tænkte - Er det meget co2?? Og så begyndte jeg at sidde og læse op på fødevarernes CO2 ekvivalens, fordi jeg meget gerne vil skrive et indlæg til bloggen om det. JESUS!! Og ikke på påske-måden, men som i hvad-fanden-er-det-nu-jeg-har-rodet-mig-selv-ud-i??? Hold nu kejle, det er ikke sådan liiiige at gennemskue en tidlig påskemorgen.

Jeg har længe gået og drømt om et Co2 mærke til fødevare, men efter jeg har læst op på emnet, kan jeg godt se hvorfor det er nærmest umuligt. Efter at Lydmanden og jeg sådan rigtigt er begyndt at tage stilling til hvad vi spiser, er vi nemlig nået frem til, at en af de ting, der betyder mest for os, er at maden ikke forurener mere end nødvendigt. Men åh pis, det er svært.

Også fordi, at så står Lydmanden og jeg i Netto og ser på tomater og så siger han,
"Nu er danske drivhustomater jo langt mere forurenende end spanske frilandstomater"
"AMMENALTSÅ", peb jeg, mens jeg tog mig til hovedet i et forsøg på, at stoppe det fra at eksplodere. Jo ikke noget der er nemt at undgå i Netto, hvor overload i den grad er fremtrædende.

MEN ALTSÅ - Han er ret, viser min research. Og der kommer mere om det. Og en fin Co2-madpyramide, som jeg har stjålet. Jeg skal bare lige begå noget kildekritik og sådan.

Så. I mellem tiden.

Har ALLE madbloggere katte?? Seriøst - mit kongerige for en madblogger med en hund! Og ikke en madblogger på en gård, det tæller ikke, der skal man have hund og de har garanteret også katte.

Jeg har naturligvis også katte, selvom jeg jo bestemt mener, at jeg er en uægte madblogger og i dag synes jeg, at i skal møde dem. Det er nemlig meget nemmere at smide et par nuttede billeder op af dyr, end at skrive seriøst om Co2 ekvivalens.

Mao, 4 år. Han er det yngste medlem af familien. Rolig og tyk (ca. 5 kg.) . Madglad og sød. Han elsker at blive kløet på maven og har sådan en ting, hvor han ligger på ryggen med spredte ben. Det får ham til at ligne Onslow fra Keeping Up Appearances. Af samme årsag har vi i årevis drømt om, at snige ham i en lille netundertrøje og lange ham en minidåseøl, bare for at tage et billede af ham.

Han er ikke særligt vild med rejer, men grønne oliven er derimod hans favorit. Hvis ikke jeg er vågen, kan han endda finde på at hoppe op på bordet og drikke olivenlagen. Fandme en underlig kat. For øvrigt vil han sidde på skøddet af mig hver morgen, når jeg drikker min morgenkaffe, bare lige for at have en morgen-stille-stund... tror jeg.

Prutten, 8 år. Hun hedder faktisk ikke prutten, men hun er pisseligeglad med, hvad vi mener hun hedder, hun lystre alligevel kun på prutten. Basta. På alle måder en bestemt dame. Hun blev reddet i en skov på Langeland, da hun var alt for lille og af samme årsag er hun ikke en særlig harmonisk kat og vejer kun 3 kg.. Hun kan f. eks ikke lide mennesker, sådan rigtigt. Altså hun elsker mig, og kan holde Lydmanden ud. Andre skal bare pisse af. Det respektere jeg hende ret meget for.

I får hende lige igen, for hvad hun ikke har i indladende charme, har hun i udseende. Så smuk, at dyrlægen mener hun skal være model og så elegant, at hun kan springe alle de steder hen, som hun drømmer om. Hun er for øvrigt ikke særligt forelsket i Mao, det er som om, at hun ikke helt forstår, hvorfor vi skal have et kæledyr i familien. Vi tre mennesker havde det jo så fint inden han kom. Men på det sidste er hun begyndt at vaske ham, når de spiser.

Og til sidst en historie (som jeg sikkert ikke husker 100% rigtigt)
Skuespillerinden Zaza Gabor er på besøg hos den legendariske talkshow-vært Johnny Carson. Zaza har en kat på skødet og siger:
"Would you like to pet my pussy?"
Hvortil Carson svarer
 "I'd love to, but you'll have to remove that damn cat"