lørdag den 23. april 2011

Tarteletter med høns og fattigmands-asparges.

Når sådan en kylle er spist Mormor-style, som i mit seneste indlæg, så er der masser af rester at arbejde videre med.

Først pillede jeg alt kødet fra ben, og smed knoglerne tilbage i gryden, billedet snyder en smule. Der var meget kylling tilbage. I fryserne fandt jeg noget af alt det grønt, som jeg går og gemmer til fond, og så alle enderne fra det kilo asparges jeg fik fra Aarstiderne.

Jeg havde nemlig planer om, at resterne af Sødam Kyllingen skulle blive til tarteletter m høns i asparges, så de kunne lige så godt give smag med det samme.


Jeg har gas, så jeg lader ikke gryden stå alene og boble hele natten. I stedet fik den et par timer inden sengetid og så røg gryden på køl til dagen efter, hvor den igen fik lov til at koge et par timer.


Jeg havde spist alle asparges vi havde, men i den seneste kasse fra Aarstiderne var der skorzonerrødder, der jo netop også bliver kaldt fattigmands-asparges, så hvorfor ikke lade dem få en rolle.
Det vildt jordede rødder fik et bad og blev skrællet, inden det kom i koldt vand med citron, ellers bliver de kedeligt brune og det går stærkt.


Resten af holdet til tarteletterne. Høns, ærter (den optøede type.), fond og skorzonerrødderne.

Jeg tændte ovnen og opbagte en sovs på fond og lidt mælk. Her ville mormor nok have brugt fløde. Og vandet fra dåse-asparges, men jeg havde jo heldigvis lavet mit eget hønse-asparges-fond. Sødt, salt og peber. Og så i med høns, der fik lov at gennemvarme indtil tarteletterne røg i ovnen. Som jeg forøvrigt altid slukker med det samme. De skal have tre minutter og det er bare en af de ting, der nemt brænder på. Som pinje-kerner og toast, så sluk endlig ovnen. Der er rigeligt varme i den alligevel. Mens de luner smed jeg ærter og skorzonerrødder i, jeg ville nemlig gerne have at de forblev helt sprød-møre.


YUM! Det sidste Aparges-fond skal ende sine dage i en otto af en art. Gerne med noget skaldyr og ramsløg, f eks.

7 kommentarer:

  1. Jeg lavede sjovt nok også tarteletter med høns i asparges af en rest kylling fra dagen før. Men der ophøre ligheden så også. Du er lysår forud, med hensyn til genbrug! Tak!! Det er herlig inspiration. Jeg MÅ virkelig have en fryser, så resterne kan gemmes. Og detder med mormor style, det drejer sig jo også om at genbruge rester, så længe der er rester. Og at tænke dage frem i sin madplanlægning. Jeg tror, at jeg har sådan en gammel kogebog fra 30-40érne hvor der står alt om hvordan man får mad til 5 ud af en enkelt selleri.

    Øko fond, hvor finder du det? Urtekram?

    Hav en herlig søndag! :O) Stinne, nu også fan!

    SvarSlet
  2. Mormor var genial. Af alle de gaver Lydmanden har givet mig, er Frk Jensens Kogebog, den jeg er blevet gladest for.

    Øko-fond har jeg været så sindssyg heldig at finde i Netto. To gange nu, og jeg hamstre som var det gær, hver eneste gang. Den har ALT for meget salt i forhold til finere typer, men det overlever jeg. Og så er det faktisk Knorr?! Du kan se pakken her, så du ved, hvad du skal se efter: http://knorr.dk/#/produkter/organic-bouillon

    SvarSlet
  3. TAK!
    :O) Ja, Frk. Skjold: Frk. Jensen er absolut uundværlig. Faktisk så meget at det er den eneste bog jeg har 2 (TO) eksemplarer af. Eller det vil sige, havde! Sommerhusudgaven er væk! Pist væk. Under eftersøgningen af det skattede værk, fandt jeg, bag Agatha Christie krimierne i reolen, et gammelt nummer af Contry Living. Kender du det? Dette var fra may 2009, og tænk madsiderne handlede om, hvordan man får mest muligt ud af en stor økokylling! Men hvis du ikke kender magasinet, så kan jeg fortælle at det er et engelsk blad med alt muligt om tja Contry Living i England. Mad, dyrkning af husdyr, blomster og grøntsager og lidt husflid og en masse lækre billeder. I dette særlige nummer var der opskrifter på poached chicken with spring vegetables, chicken rice and peas, chicken and aspargus pancakes, valencian chicken pie og ikke mindst: Potted chicken. Jeg tager det med til byen, og du skal være velkommen til at prøve at lokke det fra mig ;o) Jeg køber bladet når jeg falder over det. Mest fordi jeg forundres og morer mig vældig meget over hvad engelsk ”mormor mad” er for noget. Ind imellem er det angstprovokerende. Men aldrig kedeligt!

    SvarSlet
  4. Ååårh hvad, det lyder fedt!!! Det vil jeg super gerne læse igennem! Og pænt meget sjovere end det jeg har brugt dagen på at læse om: Co2 og madvarer er fandme speget, men barsler forhåbentlig snart med en Co2-madpyramide.

    SvarSlet
  5. Mmm Høns i Asparges er godt - når det er lavet på gode råvarer. Jeg kan huske min barndoms udgave med de billigste asparges fra glas og masser af mel til at strække saucen. Faktisk har jeg i mange år ikke kunnet lide det.

    Jeg har en fremtidig gang høns i asparges til at tøffe rundt ude i baghaven. Lige nu producerer de æg men til efteråret så ..... :-)

    Økologisk Bouillon kan også fås fra Oscar, vi køber det i Superbest. Det er ikke det billigste, men det er det værd.
    http://www.oscar.dk/sw/frontend/show.asp?parent=173828&layout=0
    (og så er der små bøtter det kommer i, geniale til at fryse Pesto og andre små lækkerier ned i)
    mvh
    Randi

    SvarSlet
  6. Nemlig. Mormor er genial, når mormor bliver behandlet ordentligt!! Er kamp misundelig over dine høns. Ønsker mig en nyttehave, et drivhus og høns.

    Og tak for tippet med Oscar. Den må jeg ud og finde. Er meget begejstret for at, at der ikke er sååå meget salt i.

    SvarSlet