Fra tid til anden støder jeg på opskrifter, der opfordre til, at man bruger atamon til for forlænge holdbarheden af saft, syltetøj eller lignende. Især i denne søde sommer tid, hvor der jo er masser af frugter og bær, som man gerne vil holde længere end sæsonen tillader. Jeg har tilgengæld tilladt mig, at se nærmere på, præcis hvad det er, der gemmer sig i de små sjove retroflasker og det var ikke rart.
Helt bestemt virker Atamon sådan, at det hæmmer væksten af skimmel- og gær-svampe, ligesom det virker mod nogle bakterier, og så er det allerbedst i et surt miljø som syltetøj eller saft. Det aktive stof hedder Natriumbenzoat, det finde i naturen, men til Atamon og andre fødevarer, hvor det gemmer sig bag E 211 er det fremstillet syntetisk.
Wiki
skriver bla:
"Atamon blev i 1938 registreret som varemærke af Tørsleffs Husmoder Service og ejes i dag af Haugen-Gruppen. (...) Under 2. verdenskrig med dens varemangel blev Atamon meget nyttig. Med konserveringsstoffet kunne marmelade også holde sig med mindre end 50% sukker. Det annonceredes med slagord som "Atamon i Glas og Krukker / sparer baade Gas og Sukker".
Hvis du skulle ønske den helt tekniske forklaring på, hvordan det virker kemisk, så følg også det link. Jeg vil i stedet bide fast i det reducerede sukker, man slog på tæven for. Nu er mangel på sukker jo ikke lige noget vores samfund lider af. Tværtimod. Og jeg dobbelttjekke da også lige med min kloge mors opskrifter, der alle indeholder 50% sukker i forhold til frugt. Sukker er et naturligt konserverende (ligesom eddike, salt og olie/fedt), Atamon kunne altså bruges til at få ting til at holde, når man ikke havde sukker nok til at nå de 50%. Fair nok. Men det har vi jo i dag. Så er det altså i bedste fald ikke nødvendigt. Hvilket kan være fint nok, hvis det er uskadeligt. Det er det bare næppe.
Det aktive stof Natriumbenzoat nemlig pænt klamt.
"Natriumbenzoat kan udløse allergier som astma og nældefeber, og det belaster leverens stofskifte. En britisk undersøgelse nævnte natriumbenzoat, der bruges som konserveringsmiddel i coladrikke, som en mulig udløser af ADHD i sammenhæng med andre tilsætningsstoffer. Det hedder ordret i undersøgelsen, der blev offentliggjort i det britiske, medicinske tidsskrift
The Lancet: "
Disse resultater viser, at ugunstige virkninger ikke kun optræder hos børn med ekstrem hyperaktivitet (som ADHD), men også i den normale befolkning"."
(
Kilde note: jeg ved, at man skal være varsom med at lade wiki være sandhedsvidne. Jeg har dobbelttjekket informationerne, men vælger wiki som kilde her, da det står på forståeligt dansk)
JAMEN HVOR LÆKKERT!! Personligt har jeg i mange år lidt af nældefeber. Min læge mente ikke sådan lige, at det var muligt, at finde ud af hvad jeg reagere på. Men han vil gerne give mig binyrebarkhormon-creme. YUM!! Før i tiden havde jeg udbrud flere gange om året og på størrelse med en udstrakt hånd. Efter vi er gået over til øko not so much. Hvis jeg endelig får et udbrud, så er det i omegnen af en 2-krone.
Og vi kender jo allesammen nogen, der kender nogen, der har ADHD. Og en ting er, at mor nok godt kan regne ud, at sønnike ikke skal have super meget cola. Men det er fandme synd, hvis sønnike heller ikke skal spise mors syltetøj, fordi hun smider Atamon i. Ligesom the Lancet - et af verdens mest anerkendte medicinske tidsskrifter - gør klart at det også er problematisk for den almindelige befolkning.
Mens jeg alligevel havde mor i røret tussede hun ud i køkkenet og tjekke indholdet bag på melanin-brevet. Et produkt lavet af selv samme Tørsleffs, som indeholder Atamon men også citronsyre. Det bliver tilsat for at ph-værdien bliver lav nok til at melaninen overhovedet virker. Skønno!
Dem der læser min blog ved, at jeg også begår saft og kompot. Så hvad gør jeg selv? Hysterisk køkkenhygiejne er en god start. Jeg sørger for at alt er pinligt rent. Jeg skolder de flasker, som saft skal i, og så ryster jeg flasken med en smule alkohol, inden den bliver fyldt og ryger i køleskabet. Jeg har ingen anelse om hvor længe det så rent faktisk kan holde sig. Jeg får det brugt inden det bliver for gammelt. Men det er da klart, at holdbarheden ikke er som Uran. Eller honning. Men jeg kunne aldrig drømme om at putte Atamon i saft, for derefter at gå direkte ud på altanen og drikke det.
Hvad så hvis jeg gerne vil have rabarbersaft i december? Jamen så må jeg jo skære nogle rabarber ud i egnede bidder og smide dem i fryseren. Så er det jo ikke vildt besværligt, at dumpe dem i en gryde, når safterne kommer over mig. Altså lysten. (Hov. I ved hvad jeg mener). Det kunne jeg gøre. Men det gør jeg ikke. I stedet vælger jeg den tilgang, at danske jordbær, rabarber og alt det andet gode, er smukt netop fordi det er her flygtigt. Hver sæson, sin skønhed. Det kommer og går som alt andet, der er vigtig, i ved, livet, kærligheden osv.
Jeg kommer næppe til at slippe for Natriumbenzoat i industrielle fødevarer, men jeg kan heldigvis slippe for det i mit eget køkken. Hvis du vil læse mere om E-numre bag, så er det
lige her. Der står også spændende ting om i hvilke varer man finder det fine tilsætningsstof.